29. april 2017 arkiv

Pepper-outtake

29. april 2017

Ja, det lyder helt forkert (i mine ører). Men det er også et outtake fra indspilningerne af Sgt. Pepper’s lonely hearts club band. Og det er med på den kommende luksusudgave af det jubilerende album der udkommer i maj måned. Der skulle være mere af samme slags i luksusboksen….

Og apropos: Her er et fint japansk interview med Paul McCartney

Under radaren: Louis Berry

29. april 2017

Det forpligter nærmest at komme fra Liverpool. Og det gør unge Louis Berry, der endnu ikke har udsendt et album. Men et par løse sange har allerede gjort ham til et samtaleemne i musikkredse. En ung mand med meninger, som man kan læse ud af interviewet med The Independent. Og det har vi brug for. Unge mennesker, der ikke bare flyder med middelstrømmen.

John Mellencamp er tilbage med klovner og hillbillies

29. april 2017

When you’re playing in front of 18,000-to-20,000 people, you know that guy in the back row is not enjoying it and that is no time to challenge an audience. So I decided a long time ago to play places where I can drag the audience along with me, play new songs, do what I want to do, and not make this about ‘am I the biggest rock star in the world [John Mellencamp]

Clowns and Hillbillies hedder John Mellencamps nye udspil. Og titlen nærmest antyder, at 65-årige Mellemcamp ikke er blevet mere mainstream eller tilpasset, end han nogensinde har været. Han holder næsen nede i sit personlige, musikalske spor – og viser sit publikum den fornødne respekt, som det indledende citat fra Los Angeles Times vidner om.