Bloggen har været nede
9. august 2017Bloggen har været nede lidt i dag. Problemer med noget php og nogle plugins lagde den ned i perioder. Beklager, men nu skulle den vist være normal igen.
august 2017 arkiv
Dustin Hoffman – 80 år
9. august 2017Siden jeg så The Graduate (Fagre voksne verden) i 1970, har Dustin Hoffman været en af mine filmskuespillerfavoritter. Dengang inkarnerede han det langt hen uartikulerede oprør mod forældregenerationens normer og standarder. Og jeg – og sikkert mange andre – kunne sagtens forstå, hvorfor han følte trang til at løbe væk fra det hele med sit hjertes udkårne eller at gemme sig på bunden af en svømmepøl.
Og siden har Hoffman holdt den kunstneriske fane højt med mange flotte præstationer (og jeg tænker ikke på Kramer vs. Kramer, som jeg ikke bryder mig synderligt om…).
Capac anbefaler: Michael Wedgwood – About Time
9. august 2017
Kunstnerens navn får måske ikke en klokke til at ringe hos alle læserne, men med et musikalsk CV, der tæller navne som Overlanders, Curved Air, Caravan, Kiki Dee, The Whos John Enttwistle, Elton John m.fl., så falder tingene måske på plads.
“About time” er Wedgwood tredje album. Det er indspillet over et par dage på Silkeborg Musikteater med hjælp fra musikalske venner som Eddi Jarl (Lilholt Band og Johnny Madsen), Henrik Skriver (Poul Krebs m.fl.), Peter Bødker (Bamses Venner, Johnny Madsen m.m.) og Lars Schroeder. Og pladen skulle angiveligt være en afsked med 70’ernes stil. Men som bekendt flytter nissen altid med. Det kan godt være, at der er mere end et stenkast fra Curved Air og Caravan og noget af halvfjerdseræstetikken til “About time”, men med sit fokus på sangskrivningen og sin nøgne, næsten spartanske, instrumentering (guitar, piano, bas og trommer), så skriver pladen sig lige netop ind i en lang række plader, der siden de allertidligste halvfjerdsere (ja, tresserne) har kredset om en stemme, en guitar og en portion personlige sange. En tradition, der ufortrødent har holdt sig oven vande lige siden folk som James Taylor og Carole King udsendte deres første soloalbums tilbage i tiden.
Og på den led er “About Time” en plade, der viderefører en til stadighed vedkommende genre eller stil, der altid vil have et publikum i kraft af nogle lytteværdige, melodiøse sange, der øser af komponistens personlige oplevelser af livets spil og tilfældigheder. Og sådan er “About time”. En dybt personlig plade, der ikke kan løbe fra sit tidsmærke, men som netop i kraft af dette mærke opnår en særlig tidløshed, der sikrer, at den slags plader ikke simpelthen er til fals for tidsånden, men har slidstyrke og holdbarhed længe.
Lyt til pladen på kunstnerens hjemmeside.
Michael Wedgwood. About Time. Produceret af Wedgwood og bandets medlemmer. Eget pladeforlag. Er udkommet.
Capac anbefaler: Elektrojazz – New York Tribute
9. august 2017
Titlen på denne plade fortæller det hele. Elektrojazz – dvs. Anders Larson (komponist, trombone- og tangentspiller, programmør m.m.), Anders Rose (Fender Rhodes og Wurlitzer), Matthias Petri (el- og alm. bas) og Andres Svendsen (tromer og andet slagstøj) – har været på opholde i jazzens mekka, The Big Apple, New York. For at lade metropolens atmosfære og miljø inspirere til en hyldest til byen. En hyldest, der – i følge PR-materialet – skulle genskabe noget af den ‘feel and sound’, der kendetegnede plader fra halvfjerdserne.
Og så er vi musikalsk set tilbage i en for den elektriske jazz gylden periode, hvor netop elektrificeringen af jazzen stod på agendaen under overskrifter som “fusion”, “funk”, “elekctrojazz” osv. Og at lytte til New York Tribute er da også som at blive sænket ned i netop en smeltedigel af stilarter, der blev kreeret i netop halvfjerdserne (med åbning bag- og forud i tid…). Associationer og allusioner står i kø. Lige fra soulmusikken over Manhattan Transfer, Al Jarreu, Earth, Wind & Fire og rækken af store elektrojazzorkestre med Weather Report i spidsen. Elektrojazz indfanger – i samarbejde med en håndfuld indfødte musikere – fint følelsen og lyden af New York – forstået ikke som en fysisk realitet men som et musikalsk univers – med en klar fornemmelse for halvfjerdsernes æstetik.
Hvis man ikke har tid eller råd til at tage en tur til det store æble, så kan man passende lægge New York Tribute på afspilleren – og give den en plads på pladehylden sammen med de elskede gamle elektrojazzrockindspilninger fra 1970’erne. Hermed varmt anbefalet.
Elektrojazz. New York Tribute. Giant Sheep Music. Er udkommet.
Dødsfald: Glen Campbell – 81 år
9. august 2017New York Times meddeler:
|
Det kan ikke siges at være en overraskelse. Campbell var Alzheimer-ramt. Og vi fik lov til at følge ham til dørs, og han var aktiv til det sidste. Nåede at få udsendt et smukt album, inden døden indtraf. Det kunne næsten ikke være mere fuldendt for en stor kunstner.
Når det brune vand kommer…
8. august 2017Sunny day flooding is a coastal phenomenon in which strong tides cause water to gush up from drains and beneath the ground, swamping basements and inundating roads. Rises in sea level due to melting ice-caps are making it an increasingly common occurrence in Florida, where some residential areas are experiencing it on an almost monthly basis. These communities are canaries in the mine, already living with the stark realities of climate change that some still deny is happening. On a planet the surface of which is 70% water, in which the temperature of oceans drives our weather systems, we will all be affected by global warming unless we act now to limit the damage done. [Billy Bragg]
Filthy Friends: R.E.M. møder Sleater-Kinney møder…
8. august 2017R.E.M. er derværre fortid, men guitaristen Peter Buck er klar med et nyt “superband” Filthy Friends bestående af ham selv og medlemmer fra Sleater-Kinney, Minus 5 og Fastbacks. I denne måned kommer supergruppens første plade Invitation, der lugter lidt af både R.E.M., Sleater-Kinney og andet. Lovende.
Hits with tits vol. 4
7. august 2017Medens vi er ved kvinderne (til lykke til det danske kvindefodboldlandshold med de velfortjente sølvmedaljer!), så faldt jeg over en udgivelse med en sexistisk titel Hits with tits. Hvorfor skulle det nu være nødvendigt at sælge en flok feminine kunstnere på den måde? Machismo eller sexisme – vælg selv. Men i hvert fald er der masser af energi og charme på den fjerde udgivelse i serien – og en understregning, at selvfølgelig kan kvinder spille punk og anden rock.
Under radaren: Jessie Mae Hemphill
7. august 2017
Jessie Mae Hemphill døde i juli måned 2006, 82 år gammel. Hun var repræsentant for den afart af blues, der kaldes North Mississippi hill country blues efter det område, hvor hun voksede op. En lang række indspilninger har hun på samvittigheden, men jeg erindrer ikke at være stødt på hende før for ganske nylig. Derfor skal hun ind under min radar med sin enkle blues, der vækker mindelser om den tidlige halvtredserrock’n roll..
72 år siden: Den første atombombe kastes
6. august 2017Atombomben er endnu ikke bandlyst. FN vil gøre noget ved det, men herhjemme har vi en krigsgal udenrigsminister – Anders Samuelsen (LA) – der i alvor mener, at det er nødvendigt med atombomber i den verden, vi lever i. Suk. Som altid har Tom Lehrer ret…
Endnu en godbid fra Newport Folk Festival: John Prine
6. august 2017De er ikke så karrige med smalgsprøverne på Newport Folk Festival, så her er den fine sangskriver John Prine med nogle venner.
Husker du Karol Keyes?
6. august 2017Eller Luan Peters? Hendes rigtige navn var Carol Hirsch, og hun kom til verden i 1946. Og havde, som det var almindeligt i tresserne, en karriere, der både strakte sig over film og popmusik. Det var især i filmens verden hun gjorde sig, fx som skuespiller i de kendte Hammer-horror-film og på tv, fx Dr. Who. Men ved siden af blev der plads til en karriere som popsangerinde med godt et dusin singleplader på samvittigheden. Ingen af dem blev storsælgende hits, men de har en umistelig tressercharme og eksemplet her (“One in a million” fra 1966) demonstrerer, at hendes pop befinder sig i filmens univers.
https://youtu.be/TkQJ2K-P1n8
Woodstock retur
5. august 2017https://www.youtube.com/watch?v=bW5M5xljdCI
I den seneste tid har Danmarks Radio genudsendt The Woodstock Diaries, dvs. den tv-udsendelse, der blev lavet i anledning af 25 års-jubilæet for festivalens afvikling. Et sammenklip af D. A. Pennebakers optagelser med inddragelse af ikke tidligere publicerede optrædener og interviews med forskellige medvirkende. Og jeg kom tilfældigvis ind i et af afsnittene, hvor Ten Years Afters udgave af “I’m going home” blev vist. Et mindeværdigt moment i festivalen og i årtiets rock. Og Alvin Lee -forgrundsfiguren – nævner, at nummeret er lavet (?) af Helicopter. Hvem var/ er Helicopter? Det må jeg finde ud af…
Opdatering: En venlig musikelsker har gjort mig opmærksom på, at det med helikopteren kan og nok skal forstås bogstaveligt. Det Alvin siger er: Jeg tager hjem (I’m going home) med helikopter. Det lyder helt sandsynligt, fordi flere bands måtte forlade stedet via luften på grund af det fredelige kaos, der herskede på stedet.
Ingen Lonnie Donnegan, ingen Beatles
5. august 2017“If you wanted to be taken seriously, better to claim you were initially inspired by Chuck Berry and Buddy Holly rather than Chas McDevitt and Nancy Whiskey. Thus skiffle became a bit of an embarrassment for Britain’s sixties rock royalty, like an awkward photo from a school yearbook, a reminder of shabby realities of postwar, pre-rock Britain. Even when credit was given, skiffle often found itself edited out in the search for a snappier sound bite. Take George Harrison’s famous quote about how his band was influenced by the blues: ‘No Lead Belly, no Beatles.’ What Harrison actually said was: ‘If there were no Lead Belly there would have been no Lonnie Donegan; no Lonnie Donegan, no Beatles. Therefore, no Lead Belly, no Beatles.’ ” [Billy Bragg til The Paris Review]
Grateful Dead i Tivoli 1972
5. august 2017
Grateful Dead er fortid nu – som band. Men forretningen bag bandet fortsætter ufortrødent med at udsende materiale med dette veldokumenterede bands meritter. I 1972 besøgte bandet Danmark og gav koncerter i både København (Tivoli) og i Århus (Stakladen). Og musikken fra begge koncerter har cirkuleret i årevis som bootleg og er også blevet udgivet officielt på plade. Og nu følger man så op med en DVD med Tivoli-koncerten. Også koncertfilmen har cirkuleret uofficielt (som meget af bandets musik – og med bandets egen velsignelse vel at mærke). Det kunne være sjovt, hvis også Århus-koncerten kom på DVD – den koncert gik jeg nemlig glip af året før jeg flyttede til byen.
