3. september 2017 arkiv

Endnu et dødsfald: Walter Becker – Steely Dan – er død, 67 år

3. september 2017

Også Walter Becker, den ene halvdel af motoren i Steely Dan, er afgået ved døden. Det kan man læse på mandens hjemmeside, men der er ikke specifikke oplysninger om omstændighederne.

Opdatering: Ja faktisk hersker der tvivl om dødsfaldet. En side, der kalder sig mediamass.net hævder, at der er tale om et hoax, altså et falsk rygte. På Walter Beckers egen hjemmeside kan man se et foto af manden som dreng ved siden af et foto af Becker som voksen med teksten ” feb. 20 1950 – sept. 03.2017″. Det kunne jo godt tyde på noget andet. Det samme gør den kendsgerning, at kollegaen Donald Fagan for nylig måtte kommentere på Beckers helbredstilstand. Hvad han har fejlet fik man dog ikke noget at vide om.

Beat-pigerne fra Marylebone

3. september 2017

Marylebone er et område i det centrale London, beliggende i City of Westminster og West End. I tresserne var det et område med mange pladeselskaber, bl.a. EMI, Parlophone, HMV og Columbia. Og med udgivelsen Marylebone Beat Girls 1964-1967 vil det lille retro-forlag Ace give et overblik over de piger, der var med til at forme tressernes beatmusik. Med navne som Julie Driscol, Cilla Black, Billie Davis, Alma Cogan og Helen Shapiro. En af den slags udgivelser, der rammer enhver med et nostalgisk blødt punkt for tresserbeaten. Hele 25 skæringer er der på udgivelsen, der også byder på en række mindre kendte navne fra perioden.

  1. Dancing Yet – Liza and the Jet Set (Parlophone R 5248, 1965)
  2. Whatcha’ Gonna Do – Billie Davis & The Leroys (Columbia DB 7346, 1964)
  3. Sweet and Tender Romance – The McKinleys (Parlophone R 5211, 1964)
  4. Don’t Do It No More – Julie Driscoll (Parlophone R 5296, 1965)
  5. Love is a Word – Alma Cogan (scheduled for Columbia DB 7619, 1965/released MFP LP DL 1191, 1991)
  6. Stop and You Will Become Aware – Helen Shapiro (Columbia DB 8256, 1967)
  7. Music Talk – Beryl Marsden (Columbia DB 7797, 1965) (*)
  8. Like the Big Man Said – Toni Daly (Columbia DB 8043, 1966)
  9. I Want That Boy – The Chantelles (Parlophone R 5271, 1965)
  10. The Boy I Used to Know – Andee Silver (HMV POP 1344, 1964)
  11. Mama Didn’t Lie – Jean & The Statesides (Columbia DB 7651, 1965)
  12. He Doesn’t Want You – The Three Bells (Columbia DB 7980, 1966)
  13. Hear You Talking – Beverley Jones with The Prestons (Parlophone R 5189, 1964)
  14. He Fought the Law – She Trinity (Columbia DB 7874, 1966)
  15. Find Out What’s Happening – Tiffany with The Thoughts (Parlophone R 5439. 1966)
  16. Forget About the Bad Things – Helen Shapiro (Columbia DB 7810, 1966)
  17. I Know You Love Me Not – Julie Driscoll (Parlophone R 5588, 1967)
  18. I’m Waiting for the Day – Peanut (Columbia DB 8032, 1966)
  19. Lonely City Blue Boy – Cindy Cole (Columbia DB 7973, 1966)
  20. The Pleasure Girls – The Three Quarters (Columbia DB 7576, 1965)
  21. Ain’t That Fun – Linda Laine with The Sinners (Columbia DB 7204, 1964)
  22. Suffer Now I Must – Cilla Black (Parlophone R 5133, 1964)
  23. Euston Station – Barbara Ruskin (Parlophone R 5593. 1967)
  24. He Knows I Love Him Too Much – Valerie Avon (Columbia DB 8201, 1967)
  25. Make the Most of It – Judi Johnson (HMV POP 1371, 1964)

https://www.youtube.com/watch?v=ancQnc1h4Bc

Dødsfald: Michael “Mick” Softly, 77 år

3. september 2017

Han blev aldrig det store navn, musikeren og sangskriveren Mick Softly, der døde den 1. september i hjembyen Enniskillen, Nordirland, 77 år gammel. Men han var på flere måder en prototype på en ung musikgal mand, der med ungdommens mod og appetit deltog i tressernes britiske musikscene.

Han blev flasket om med traditionel jazz i hjemmet, men som ganske ung kørte han ud i verden på sin motorcykel, lærte at spille guitar og endte med at lave sin egen folk-klub i Hemel Hempstead ( i det østlige England). Og han begyndte selv at optræde rundt omkring og løb bl.a. ind i en vis Donovan Leitch, som han blev gode venner med. Donovan lærte Mick at traktere guitaren mere sofitikeret – og trak ham med ind i pladeindustrien, da han selv fik en succesfuld pladekontrakt. Og Mick indspillede Songs for Swinging Survivors for Immediate Records. En folkplade med kun Mick og hans guitar. En af sangene på pladen, “The war drags on”, indspillede Donovan på sit album Universal Soldier.

Successen kom ikke til Mick, og han måttet i nogle år ernære sig som handelsmand, samtidig med at han spillede rundt omkring. I 1968 vendte han tilbage. Denne gang med et band, Soft Cloud, Loud Earth, der dog hurtigt blev decimeret til en duo og til sidst sendte Mick tilbage på solistsporet. Og med Donovans mellemkomt endt han igen i studiet for at indspille sit andet album. Og der fulgte to albums mere i kølvandet. Plader, der bredte sig over progressiv rock og folk. Det var det kunstnerisk set mest produktive og succesfulde periode, hvor han også fik en del international opmærksomhed.

Men Softly var ikke interesseret i den kommercielle side af musiklivet, og han foretrak at optræde gratis for sit publikum. Han nåede at indspille en håndfuld plader og to af dem – Sunrise (1970) og Street Singer (1971) – er siden blev genudgivet på en dobbelt-CD.