oktober 2017 arkiv

Capac anbefaler: Dangers of the sea – Our place in history

31. oktober 2017

Anders Bay Estrup – sanger, guitarist og sangskriver i Dangers of the Sea – lyder grangiveligt som en ung Neil Young på det nye albums første skæring, “Meet me at the Station”. Og dermed bliver det også slået fast, at Dangers of the Seas – og Estrups sangskrivning – indlejrer sig i sporet efter tressernes og halvfjerdsernes akustisk prægede singer-songwriter-rock.

Og det er jo ikke den værste inspiration, man som et ungt, dansk band kan have. Specielt ikke, når inspirationen og traditionsvidereførelsen sker med så stor tæft og sikkerhed som tilfældet er her. Anders Bay Estrup har skrevet en god snes særdeles iørefaldende sange, der sagtens kan matche meget af traditionens arvegods med hensyn til kvalitet og holdbarhed. Og som tilfældet er med traditionen, så er sangene på bandets nye plade klart bygget op om Estrups sang og. Men man kan også høre, at bandet – bestående af Jess Jensen (kendt fra Saybia, på tangenter), Frederik Teige (el-guitar), Mike Juel Taagehøj (Slaraffenland, på bas) og Rasmus Jusjong (Folkeklubben, på slagtøj) – har fået lov til at udfolde sig oven på den sangmatrice, Estrup har leveret. Det betyder, at folk-rock-udtrykket har fået et nuanceret og rigt facetteret lag i lydbilledet.

Dangers of the sea er et særdeles velsammenspillet band. Og sammen med et tekstmateriale, der kredser om blive-voksen-temaer, sikrer det tætte samspil og de lydefri arrangementer og produktion, at Dangers of the sea lægger en personlig alen til traditionalismen. Og samlet set burde dette album kunne tilfredsstille enhver, der kender traditionen eller har opdaget dens kvaliteter for nylig. Så der er noget både for begynderen og den viderekommende. Hermed vamrt anbefalet.

Dangers of the sea. Our place in history. Producer: Kasper Rasmussen. V 2 Records. Udkom d. 20/10-2017

Skrevet i Musik Tagged | Ingen kommentarer »

Mere på båndet: Wilco – live på Big Ears Festival

31. oktober 2017

Båndentusiaten bag Nyctaper fortsætter med at bånde gode navne ved koncerter rundt omkring i Amerika. Her er det en hel koncert med selveste Wilco. Og flac-filen kan hentes ned herfra.

Skrevet i Musik | Ingen kommentarer »

Ultimo oktober 1967

30. oktober 2017

Oktober måned 1967 var lidt tynd med hensyn til LP-udgivelser. I hvert fald i begyndelsen af måneden. Men da man nærmede sig slutningen skete der noget, der kompenserede for de forgangne dages mangler. Den 30/10 kom Buffalo Springfields toer Again. Og dagen efter: Nico Chelsea Girl, Roy Orbison Cry Softly Lonely One, Bonzo Dog Doo Dah Band Gorilla, Pearls Before Swine One Nation Underground, Nina Simone Silk & Soul, Barbra Streisand Simply Streisand, Sly and the Family Stone A Whole New Thing og Julie Collins Wildflowers. Plus det løse. Og varslede et varmt efterår og vinter i året, der ellers var the summer of love-året.

 

https://youtu.be/tp81MnccTg4

Skrevet i Musik | Ingen kommentarer »

Når ungdommen tager over…

30. oktober 2017

“Rubbishing our children’s tastes is one of the few pleasures remaining to us as we become old, redundant and culturally marginalized” (Nick Hornby)

Mine forældre så lidt skævt til min musik, da jeg begyndte at lytte til pop, pigtråd og beat. Lige som deres forældre sikkert så skævt til deres smag for amrikansk swing og dansksproget pop fra trediverne og fyrrerne. Og jeg ser…nej, det passer ikke. Jeg afviser ikke de unges musiksmag over en kam. Selvfølgelig er der noget, jeg synes er inderligt uvedkommende. Men der er også meget ny musik, der har kvalitet og er værd at bruge tid på. Så Hornbys aldersstukne fordom holder ikke helt og læner sig op ad den aldersdiskrimination, der er en del af vores tidsånd.

 

Skrevet i Musik | Ingen kommentarer »

40: Never mind the bollocks – here’s the Sex Pistols

29. oktober 2017

Blev udsendt 28. oktober 1977, men det føles som var det i går, når man sætter skiven på afspilleren. En komprimeret energiudladning, der på enhver måde var kontroversiel, da den kom på gaden.

Var pladen og bandet blot endnu en markedsføringsgenistreg fra Malcolm McLaren eller var det renlivet punk, der trådte ind i musikverden? Spekulationerne omkring pladen er så omfattende, at der kan skrives lange artikler og bøger om emnet – hvilket også er sket – men tilbage står kendsgerningen: At Never mind… fremstår som det nok mest indflydelsesrige punkalbum til alle tider. Det var et spark i røven eller ansigtet på musikbranchen på et tidspunkt, hvor det hele var blevet lidt for forudsigeligt og kommercielt.Den tekstlige og musikalske attitude er ren punk: ren ungdommelig energi og ingen respekt for noget som helst. Rockens inderste nerve blotlagt med en skalpel.

Skrevet i Musik | Ingen kommentarer »

Og brudgommen venter ved alteret

28. oktober 2017

Endnu en skæring er sluppet ud fra det kommende bokssæt fra Bob Dylan, hvor han vender tilbage til sin ny-kristne periode. Og NPR streamer noget af bokssættet på deres First Listen-side.

Skrevet i Musik | Ingen kommentarer »

1967: Bee Gees

28. oktober 2017

Også australske Bee Gees havde et godt år i 1967. I juli/august blev albummet Bee Gees 1st udsendt på begge sider af atlanten. Og selv om den hed ‘den første’, så var det i virkeligheden gruppens tredje album. Men de to første album var kun udsendt i hjemlandet. Men i 1967 gik det for alvor løs internationalt.

Ud over albummet kom der en række singler: “Born a man”/ “Big chance”, “New York Mining Disaster 1941″/ “I can’t see nobody”, “To love somebody”/ “Close another door”, “Holiday”/ “Every christtian lion hearted  man will show you”, “Massachussetts”/”Barker of the UFO” og “World”/”Sir Geofred saved the world”. Bortset fra førstnævne, så blev alle singlerne store successer. Jovist, 1967 var gennembrudsåret for brødrene Giibs og Co. Og successen fortsatte et godt stykke ind i 1970’erne, indtil gruppen sadlede om og gik diskovejen – med om muligt endnu større succes.

Bee Gees blev dengang i tresserne sammenlignet med the Beatles – de australske Beatles – og det var da også selveste Brian Epstein, der fik tilbudt bandet, da de forlod Australien og tog til Europa. Men Epstein sendte stafetten videre til Robert Stigwood, der sørgede for at skaffe bandet en pladekontrakt, der kunne udsende Bee Gees i såvel Storbritannien, Europa og USA. Og så gik det ellers slag i slag.

https://youtu.be/WhGbWCH6IPE

Skrevet i Musik | Ingen kommentarer »

Ja, den sang rammer plet i dag…

27. oktober 2017

Skrevet i Musik | Ingen kommentarer »

Farvel til Joan Baez

27. oktober 2017

»2018 bliver året, hvor jeg for sidste gang tager på egentlige turneer, så jeg glæder mig til både at spille numre fra mit nye album, som jeg er oprigtigt stolt af, og til at dele klassikerne fra mit repertoire med mit publikum over hele verden.«

Hvis de gamle ikke dør, så trækker de sig i hvert fald tilbage. Ofte. Selv om der er notoriske undtagelser som Dylan, Stones, Young og McCartney. Blandt dagens nyheder er, at Joan Baez efter mere end 50 år på scenen og på plade vil trække sig tilbage i løbet af 2018. Først udsender hun sin sidste plade og afslutter sin “Fare Thee Well”-turné, der også fører hende til København. Men så er det også slut for den nu 76-årige folkesangerinde.

Og hun vil blive savnet, fordi der ikke længere er så mange, der som hende kunne synge godt og samtidig have en markant holdning til samfund og politik.

Skrevet i Musik | Ingen kommentarer »

Capac anbefaler: Stranger the Horse – Play it on the Tannoys

26. oktober 2017

Play it on the Tannoys kalder Stranger the horse deres nye album. Og det kan næsten kun tages som en opfordring til at få musikken ud af mobilen eller computeren og ud gennem højtalerne på reolen eller gulvet. Med andre ord en opfordring til at lytte til pladen med en vis volumen og i en god højtalergengivelse.

Hvis denne fortolkning af titlen er rigtig – og det tror jeg den er – så er der god grund til, at man skal følge titlens opfordring. For Stranger The Horse spiller musik, der kun vinder ved at komme ud gennem et par gode højttalere.

Det er musik, der ikke er for fastholdere. Ganske vist genbruger Stranger The Horse mange af rockens stilelementer og griber med forkærlighed ned i gryden musikalske urrødder. Men de gør det på deres helt egen, unikke facon, hvor de eksperimenterer og improviserer så det er en lyst. Men det sker over en dogmatisk skabelon af sange, der i deres grundstruktur og arrangementer er konstante. Det samme gælder for deres opbygning, der indebærer et stadigt stigende tempo. Og på dette dogme vokser musikkens så op som brogede blomstermarker. Det er musik, der – i dere afsæt og i mine ører – kan minde om vidt forskellige musikalske projekter, lige fra de tidlige Alrune Rod over Incredible String Band til de eksperimenterende grupper i Canterbury og på Krautrockens overdrev.

Det er som sagt ikke musik for fastholdere, men musik for sådan nogen som mig, der elsker at gå på opdagelse i et kompleks musikalsk univers. Det er musik, der skiller sig ud ved sin egensindighed og dogmatik. Stranger the Horse er helt deres egne på den danske musikscene og fortjener, at alle med smag for progressiv, eksperimenterende alternativ rock lytter med. Hermed varmt anbefalet.

Stranger the Horse. Play it on the Tannoys. Celebration Records. 20. 10. 2017

Releasekoncert

 

 

Skrevet i Musik Tagged | Ingen kommentarer »

Capac anbefaler: Lasse Vestergaard – Stævne

26. oktober 2017

I februar 2013 havde jeg fornøjelsen af at omtale Lasse Vestergaards EP Folk & fæ. En dansksproget plade, der var båret af en vis traditionsbevisthed. Det gav sig bl.a. udtryk i en nyfortolkning af Johs. V. Jensens vel nok mest kendte digt “Memphis Station”. Men også i det musikalske udtryk, der lå i kølvandet på den lange række af dansksprogede sangskrivere.

Og på sit nye album Stævne stikker traditionalismen også sit hoved frem. Således kunne jeg ikke – ved lytningen af pladens allerførste sang “Grammofonen” – ikke undgå at høre en diskret, men umiskendelig, indflydelse fra selveste C. V. Jørgensen. I fraseringen, såvel som i selve lyden. Og det selv om sangens indhold befinder sig langt fra Valby bakker, nemlig i Thy, hvor sangeren besynger en anden og deres fælles drømme med udgangspunkt i et konkret sted deroppe nordpå: “En stjernekikkert ved sengen/ viser os hvor drømmene skal stå/ vi er der ikke endnu/ men vi kommer tættere på…”.

Og det er måske et karakteristisk greb i Vestergaards sangskrivning. Udgangspunkt i noget konkret, noget lokalt og derfra en bevægelse eller et spring mod det abstrakte eller et større perspektiv. Som i sang nummer “Lyse nætter”, hvor en køretur med radioen tændt bliver en tur i retning af det fjerne: “Radioen spiller musik fra en ik’ så længe siden svunden tid/ jeg kører fra nord/gennem landet fra kysten/ med kurs mod det fjerne/ Mageløse byer der slukker sig selv…”.

Temaerne på pladen – drømmeri, rejse, selvransagelse m.m. – er ikke nye og bryder ikke med tidsåndens konstante selvoptagethed, men Vestergaard tager gerne afsæt i noget meget konkret. Det være sig huset i Thy, mormors sommerhus eller noget tredje, og det giver en fornemmelse af, at det musikalske omdrejningspunkt befinder sig de-centralt, uden for storbyen og dens puls. Måske et sted i ud-kanten af Danmark?

Lasse Vestergaard holder uden tvivl af det eftertænksomme og reflekterende, og det passer meget fint til hans insisteren – også på denne plade – på at synge på sit modersmål. Det ville nok ikke gå på engelsk…

Hvor folk & fæ havde en tone af folk over sig, så er Stævne trukket mere i retning af rock. Tilbagelænet, rootsy, rock med tilbagetrukne, rungende guitarer, pulserende trommer og fyldige klangflader fra tangenterne. Og arrangementer, der er homogene og som støtter godt op om melodilinjerne. Og resultatet er en form for voksen-poprock, der nok primært retter sig mod lyttere, der er ude over teenagetiden. Hermed anbefalet.

Lasse Vestergaard. Stævne. Produceret af. Jacob Lee Horney. Target. 22. 10.2017

 

Skrevet i Musik Tagged | Ingen kommentarer »

Dagen derpå…. hyldest til The Fat Man

26. oktober 2017

Hvad kan være mere passende dagen derpå end ovenstående hyldestplade til The Fat Man – med store navne som John Lennon, afdøde Tom Petty, Paul McCartney, Elton John, Dr. John og mange flere? Det skulle da lige være en opsamling med manden selv (vælg selv blandt de mange der findes). Men i hvert fald er der dømt Fats-dag her i matriklen.

https://www.youtube.com/watch?v=sqyUFF8O10U

https://www.youtube.com/watch?v=XsvEsaRssmo

Skrevet i Musik | Ingen kommentarer »

På båndet: Robyn Hitchcock

26. oktober 2017

Og så har newyorkerne igen været ude med båndmaskinen og optage noget. Denne gang kultfigure Robyn Hitchcock og en dobbeltkoncert fra den 22. marts. Musikken kan hentes ned i forskellige formater – her.

Skrevet i Musik | Ingen kommentarer »

Angel Olsen er tilbage: Phases

26. oktober 2017

Angel Olsen gjorde indtryk på denne lytter tilbage i 2013, hvor hun var undervejs med sit første soloalbum med band. Og hun stod for en elementær, back-to-basics tilgang til sangskrivning. En slags nyenkelhed, man også finder hos hendes samtidige, fx Savages. Og at dømme efter ovenstående video, så holder hun fast ved den ukomplicerede tilgang til musikken på sin kommende udgivelse Phases.

Skrevet i Musik | Ingen kommentarer »

C. V. Jørgensen vender tilbage… på Roskilde Festival

26. oktober 2017

Ja, bedst som man gik og troede, at C. V. Jørgensen havde taget sit otium alt for alvorligt og droppet livet på de skrå brædder, så oplyser Roskilde Festival, at de har engageret ham til næste festival som et af de store navne. En glædelig nyhed oven på den dårlige om Fats Dominos bortgang.

Måske man skulle finde de syregrønne evergreens og det ganske lille band frem fra reolen…

Og en yndlings-CV

Skrevet i Musik | Ingen kommentarer »

Ældre oktober 2017 indlæg »