Sandinista! Р40 ̴r, n̴ nej, 30 ̴r!

1. januar 2010

Et nyt Ã¥r. Nye jubilæer. For ikke sÃ¥ længe siden skrev jeg om The Clash og deres hovedværk London Calling, og nu gælder det sÃ¥ opfølgeren, tripelalbummet Sandinista! fra 1980. Gruppens pendant til Beatles’ Hvide Album. I mere end en forstand. Dels omfanget, men ogsÃ¥, fordi pladen som Beatles-pladen er en meget varieret sag. Nogle vil nok sige en rodebutik at stilarter fra rock, reggae, jazz, R&B, rockabilly, folk og meget mere. Et kollektivt overflødighedshorn, hvor kreativiteten sprudlede sÃ¥ meget, at gruppens medlemmer vist nok mÃ¥tte give afkast pÃ¥ en del af deres royalties for at fÃ¥ albummet ud til en særlig lav pris.Det var i hvert fald en af de historier, der fulgte med pladens udgivelse.

Gruppen stod selv for produktionen og arbejdede så tæt sammen om numrene, at de også valgte fra fremstå som sangskriverteam: The Clash. I det hele taget var kollektiviteten en fremherskende kvalitet ved Sandinista! På pladen medvirker også en række særligt indkaldte teknikere og musikalske venner. Til de sidstnævnte hører skuespilleren Tim Curry (ham fra Rocky  Horror Picture Show), Lew Lewis (Eddie and the Hot Rods), Ellen Foley og Tymon Dogg (the Mescaleros).

Som forventeligt faldt kritikken i to grupper. Dem, der mente, at pladen var et frodigt, grænseoverskridende, musikalsk mesterværk. Og dem, der mente, at mindre end det halve kunne være nok. En tveægget kritik, som også vederfaredes Beatles og deres White Album. Ikke desto mindre blev den en af årets mest omtalte plader, og den lå på alskens top-10 lister over de bedste plader i året, der gik. Og Rolling Stone har siden indlemmet den i deres kanon over de 500 bedste plader gennem tiderne.

Ud over den musikalske opfindsomhed og variation, så er det også en meget politisk plade, hvilket titlen også mere end antyder. The Clash stod for en udogmatisk socialistisk kritik, der tog sigte både mod den hjemlige vesterlanske andedam, internationale konfliktzoner og de forstenede diktaturer bag jerntæppet. Pladen udkom først i december måned 1980, bandets medlemmer var i studiet det meste af året med pauser, så en tidlig fejring af jubilæet er vel på sin plads.

Den mere end to timer og tyve minutter lange udgivelse er selvfølgelig udkommet pÃ¥ cd, og lur mig, om ikke pladeselskabet fÃ¥r lavet en særlig jubilæumsudgave med ekstra mange minutters spilletid…

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

2 kommentarer

  1. Regitze kommentarer:

    åh! der gjorde du mig lige forskrækket, Capac. et kort øjeblik troede jeg, at det virkeligt var fyrre år siden, at jeg hørte Sandinista! døgnet rundt. men det er dog kun. KUN.. tredive.
    tak for et nostalgisk genhør og godt nyt år til dig og mine medlæsere:)

    http://en.wikipedia.org/wiki/Sandinista_National_Liberation_Front

  2. capac kommentarer:

    @Regitze: Ja, jeg ved ikke, hvad der er g̴et galt. Jeg viile skrive 30, men skrev 40. Det er nok alzheimer light eller s̴dan noget! S̴ gamle er vi jo heller ikke Рendnu.

Skriv en kommentar

253 har læst indlægget
13,718