Tilfældet – det pokkers tilfælde – ville, at nyheden tikkede ind på min computer, medens jeg sad og søgte på Youtube efter musik fra tresserne. The Move, Amen Corner, Small Faces…Blackberry Way, If Paradise is half as nice, Itchycoo Park. Og meddelelsen om skuespilleren m.m. Dennis Hoppers død sendte mig straks videre til filmen “Easy Rider” (1969), som han instruerede og spillede en hovedrolle i.

Det var i denne allegoriske motorcykelodyssé, jeg for alvor lagde mærke til Dennis Hopper i en af de mange outsiderroller, som hans skuespillerkarriere har budt på. Han havde den for en filmskuespiller væsentlige egenskab, at han kunne levere uforglemmelige, ofte usympatiske, roller og scener. Har man set Easy Rider, så er det svært at glemme billedet af Billy i frynsejakke på Harlyen. Og det er ikke kun, fordi man har set plakaten fra filmen et utal af gange. Man husker ham som den rablende fotograf i Apocalypse Now, den perverse Frank i “Blue Velvet”, den bindegale skurk i actionfilmen “Speed”, den alkoholiske far i “Rumble Fish” eller som modbydelig racist og kvindeforagter i den mindre kendte, men fremragende, Paris Trout (1991).

Som instruktør nåede Hopper aldrig op på Easy Riders niveau igen, selv om han lavede flere seværdige film. Men sådan går det jo, når man lykkes med en nyskabende moderne film i første hug. En film, om hvis antydningskunst Morten Piil skrev i sin anmeldelse, at “den var sjælden hos en så ung amerikanske instruktør”.

Som skuespiller overlevede han i makante maniac-roller i B-film. For at få brød på bordet til et godt liv, men måske også, fordi han selv var en outsider, en original, en éner og enegænger, der slet ikke passede ind i det konforme Hollywoodmiljø, selv om han nåede at blive tildelt en stjerne på Hollywood Walk Of Fame for et par måneder siden. Nogle gange er priser aflad for undladelsessynder. Af samme grund kastede han sig på sine gamle dage over andre kunstformer som fotografi, maleri og digtning.

Nu er Hopper ikke længere. En alvorlig kræftsygdom satte et punktum for et aldrig uinteressant kunstnerliv – og tilbage er “kun” hans værker. Hvil i fred.

Scene fra Easy Rider (m. The Bands The Weight som underlægning)

Torben sender også Hopper på den sidste motorcykeltur…