Capac anbefaler: Hyld – The Disobedient Victim

3. maj 2015

hyld

Jeg tror ikke, at jeg fornærmer nogen ved at mene, at denne plade har en air af 1970’erne over sig. Jeg skulle ikke lytte ret længe til pladen før denne tanke materialiserede sig i bevidstheden. Og det var ikke kun pÃ¥ grund af den emancipatoriske titel og titelsangens besyngelse af menneskelig frihedstrang: “I’m going to a place where people care/ for one and another/ Free voices fill the air/ Nobody live in despair/ Don’t try to tell me that I’m wrong/ cause deep inside I’m so strong/ Now you’ll have to accept/ I’m gonna sing my song”. Nej, det er ogsÃ¥ musikken, der henledte mig bevidsthed pÃ¥ det Ã¥rti. Sangerinde Dorte Hyldstrup og pianist Otto Sidenius har en fortid i det fine halvfjerdserband Caracas (1976-), der opererede i spændingsfeltet mellem jazz, rock, latin, funk, soul m.m. Og der gÃ¥r en tydelige inspiratorisk forbindelse fra Hyld og tilbage til netop halvfjerdsernes forsøg pÃ¥ at fusionere rock med jazz, funk, soul osv.

Men at pladen musikalsk og ideologisk (!) stÃ¥r i gæld til halvfjerdsertidsÃ¥nden (ja, ogsÃ¥ tresserne nogle steder – fx i kærlighedsapoteosen “Love leads”) betyder pÃ¥ ingen mÃ¥de, at det er en umoderne plade. For selvfølgelig er de forgange Ã¥rtier ikke gÃ¥et hen over hovedet pÃ¥ Hyld. Det illustreres ganske godt af titelsangen, hvor rapperen AK fÃ¥r lov til at føre sangen up to date med en moderne omgang rap. Men det afsløres ogsÃ¥ overordnet af, hvad jeg vil beskrive som en modenhed i udtrykket, som nok kun kan tilskrives den erfaring og afklarethed, som alderen giver. Der musiceres let og ubesværet. Det swinger forførende og æggende, og der er noget bÃ¥de for hovedtelefonlytteren og dem, der gerne vil bruge danseskoene. Og Dorthe Hyldstrup, der har skrevet flertallet af sangene og giver navn til bandet, synger med en stemme, der har en dejlig naturlig varme og næsten mærkbar sanselighed, der bæres frem af et lydhørt band og nogle backingsangere, der skaber en smuk, velfungerende, organisk sammenhæng.

For at vende tilbage til udgangspunktet, sÃ¥ er det helt befriende at fÃ¥ en plade i hænderne, som formÃ¥r at føre Ã¥nd og lyd fra en halvfjerdserstrømning op til nutiden og demonstrerer, at der stadigvæk er noget at hente i interferenszonen mellem pop, rock, jazz, latin og andre genrer. Det er en plade, der fortjener mange lyttere – ikke kun blandt dem, der kan huske halvfjerdserne og var med dengang… Hermed anbefalet pÃ¥ det varmeste.

Hyld. The Disobedient Victim. Gateway Music. Udkommer i morgen

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv en kommentar

218 har læst indlægget
13,768