Var The Beatles liberalister? Cepos på ideologiske afveje..

8. oktober 2008

Direktør for den såkaldte liberale tænketank Cepos, Martin Ågerup, gør alt, hvad han kan, for at promovere den liberalistiske ideologi. Senest har han i et foredrag taget The Beatles som gidsel for sin ideologiske kampagne. Men allerede i sit grundlæggende argument går Ågerup helt og aldeles forkert i byen.

 

I et interview med gratisavisen Urban siger han: “Det er en fejl, at man automatisk kobler langt hÃ¥r og hippier med venstrefløjen. Ideen om personlig frihed er liberal, og meget fremherskende hos Beatles. John Lennon var i høj grad individualist, og sÃ¥ viste Beatles samtidig, at stor kunst godt kan være forretning“. I denne passus forsøger Ã…gerup at tage liberalistisk patent pÃ¥ ideen om “den personlige frihed” og “individualisme”. Det er en eklakant misforstÃ¥else, at personlig frihed og individualisme skulle være i modsætning til det, som Ã…gerup sammenfatter under betegnelsen “venstrefløjen”. Hvis Ã…gerup fx havde gjort sig den ulejlighed fx at sætte sig ind i de spredte tanker, som Karl Marx gjorde sig om kommunismen, ville han kunne se, at den personlige frihed og individualismen er et mÃ¥l, der netop kun kan realiseres, nÃ¥r den gensidige udbytning, den ulige fordeling af ejendom og produktionsmidler og den dermed forbundne ufrihed, var ophævet (se fx den berømte tekst “Den tyske ideologi” fra 1845, hvor Marx beskriver den enkeltes frihed til at gøre ‘en ting i dag og en anden i morgen, at gÃ¥ pÃ¥ jagt om morgenen, fiske om eftermiddagen, passe kvæget og aftenen, kritisere efter aftensmaden, lige som man har lyst til’, citeret efter hukommelsen).


Tilsvarende tanker om individualisme og personlig frihed vil man kun finde hos andre venstrefløjsideologier, fx anarkisterne.


Forskellen mellem Ã…gerups patenterede individualisme og personlige frihed og de andres er, at Ã…gerups sætter en parantes om fællesskabet og dets aktuelle indretning. Netop i disse dage, hvor “økonomiske lykkeridere” i kraft af deres ‘frihed’ og ‘individualisme’ har bragt den fælles økonomi ud i en dyb krise, burde det stÃ¥ klart for alle andre end mÃ¥ske hr. Ã…gerup og hans meningsfæller, at individualisme og samfundsmæssig solidaritet bør tænkes sammen…


Noget andet er sÃ¥, at Ã…gerup ogsÃ¥ reducerer The Beatles til noget andet og langt mindre, end gruppen var. At The Beatles – med Ã¥rene – blev en god forretning er ikke et argument, man kan bruge til ret meget. Paul Mccartney har aldrig lagt skjul pÃ¥, at The Beatles første mÃ¥l var at tjene en masse penge. Som mange andre engelske musikere fra den periode, sÃ¥ kom Mccartney og co. fra nogle kÃ¥r, hvor pengene ikke ligefrem hang pÃ¥ træerne og en vej til økonomisk velstand og tryghed var musikken. Og da pengene var i hus, handlede det om kunsten, musikken. Penge er jo det, der giver en (lidt) frihed i det kapitalistiske samfund. Det ved ethvert barn. Det er ogsÃ¥ derfor Danske Spil trives sÃ¥ godt. Drømmen om den store gevinst er drømme om økonomisk uafhængighed, den form for frihed, vi kan fÃ¥ i dette samfund.

Men der er jo ikke nogen modsætning mellem ønsket om at fÃ¥ et anstændigt liv i det samfund, man nu engang er født ind i, og sÃ¥ gøre sig forestillinger om en anden samfundsindretning med andre værdier. Det er faktisk muligt at fÃ¥ et anstændigt liv i kapitalismen. Problemet er blot, at det ikke er alle beskÃ¥ret at fÃ¥ det. Firkantet sagt: Du kan sagtens være kapitalist og sÃ¥ drømme om et kommunistisk samfund, ja endda arbejde for det…

Når Lennon besynger arbejderklassehelten sådan :

As soon as your born they make you feel small,
By giving you no time instead of it all,
Till the pain is so big you feel nothing at all,
A working class hero is something to be,
A working class hero is something to be.
They hurt you at home and they hit you at school,
They hate you if you’re clever and they despise a fool,
Till you’re so fucking crazy you can’t follow their rules,
A working class hero is something to be,
A working class hero is something to be.
When they’ve tortured and scared you for twenty odd years,
Then they expect you to pick a career,
When you can’t really function you’re so full of fear,
A working class hero is something to be,
A working class hero is something to be.
Keep you doped with religion and sex and TV,
And you think you’re so clever and classless and free,
But you’re still fucking peasents as far as I can see,
A working class hero is something to be,
A working class hero is something to be.
There’s room at the top they are telling you still,
But first you must learn how to smile as you kill,
If you want to be like the folks on the hill,
A working class hero is something to be.
A working class hero is something to be.
If you want to be a hero well just follow me,
If you want to be a hero well just follow me.

– sÃ¥ er det vel ikke udtryk for liberale værdier?! Ganske vist skete det pÃ¥ en soloplade pÃ¥ et tidspunkt, hvor The Beatles var faldet fra hinanden. Men alligevel. NÃ¥r jeg citerer denne tekst er det ikke for at tage Lennon til indtægt for at være socialist. Som mange andre unge i tresserne og de tidlige halvfjerdsere var de fire Liverpool-gutter først og fremmest søgende, og hvis man endelig vil fremhæve én enkelt ting, som gruppen bekendte sig til, sÃ¥ var det: kærligheden. All you need is Love. Love is all you need. Can’t buy me Love

 

Noget andet er sÃ¥, at The Beatles med deres musik og fremtræden kom til at stÃ¥ som eksponenter for den modkulturelle (counter culture) strømning, der i tresserne kom til udtryk i “ungdomsoprør”, “studenteroprør”, hippiebevægelsen, kvindefrigørelse osv. Bevægelser, der i deres heterogenitet indebar en flerstemmig kritik af – som man sagde dengang – det borgerlige, materialistiske samfund, man var vokset op i. (Læs fx Malcolm McDonalds bog The Beatles: Revolutionen i hovedet. )

 

Det er fejlagtigt og udtryk for en bastant og klart tendentiøs reduktion at gøre The Beatles til repræsentanter for en bestemt ideologi, sÃ¥dan som Ã…gerup gør.  Ã…gerup fÃ¥r da ogsÃ¥ meget let spil, fordi Urban-journalisten Kristian Bach Petersen i sit interview udviser en alarmerende mangel pÃ¥ kendskab til The Beatles og deres sange. Journalisten har simpelt hen ikke gjort sit forarbejde, sin research godt nok. Ja, han har Ã¥benlyst slet ikke gjort det! Fx tager han With A Little Help from my Friends til indtægt for kommunisme, selv om det “bare” er en sang om venskabets betydning. Eight Days A Week gøres til et bud pÃ¥ en lukkelov (!), selv om sangen handler om kærligheden til en pige: I ain’t got nothin’ but love girl, Eight days a week…

 
Men Ã…gerup kan ogsÃ¥ selv ud i misfortolkningernes kunst. Den smukke, nostalgiske sang Penny Lane, der først og fremmest er en beskrivelse af en bestemt gade og dens stemningsfulde liv ses som udtryk for “tydelige liberale værdier og verdensanskuelse”. Det samme gælder Lady Madonna, kvinden med børn omkring sig, som fÃ¥r sangens jeg til at undre sig over, hvordan hun fÃ¥r tingene til at hænge sammen, økonomisk og i det hele taget. Jøsses milde. Med den tekstlæsningskompetence burde Ã…gerup forlange sine skolepenge tilbage. Og det ville nok ogsÃ¥ helt være i overensstemmelse med hans ideologiske standpunkt…

The Beatles – Revolution

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

10 kommentarer

  1. filoffen kommentarer:

    Hep :-)

    Ã…gerup (og resten af Ceopos) er formodentlig ude i et slags ideologisk modsvar til 70’ernes noget bastante forsøg pÃ¥ at klemme alskens kulturprodukter ind i en (meget) snæver marxistisk begrebsramme. Med ondt skal ondt fordrives, sÃ¥ for at kaste marxismens Ã¥g endegyldigt af os mÃ¥ vi sÃ¥ langt som muligt ud pÃ¥ den anden (politiske) fløj i vores fortolkningspraksis.

    Eller noget i den retning.

  2. Peter - Violetverden.dk kommentarer:

    Ret godt indlæg Hr. Capac.

    “Det er en fejl, at man automatisk kobler langt hÃ¥r og hippier med venstrefløjen. Ideen om personlig frihed er liberal…”

    Og den sætning må man ikke glemme at citere ham for, når der skal kæmpes for kulturel mangfoldighed og frihed overfor de borgerlige.

  3. capac kommentarer:

    @filoffen: Ja, det er en kendt sag, at de borgelige ikke havde meget at sige pÃ¥ det kulturelle omrÃ¥de i tresserne og halvfjerdserne (hvad med i dag?), og ideologerne forsøger med vekslende held at redefinere eller genvinde det tabte. Men man nÃ¥r man har sÃ¥ lidt styr- idéhistorisk – pÃ¥ begreberne om personlig frihed og individualisme og pÃ¥ almindelig tekstlæsning som Ã…gerup, sÃ¥ kommer man til at stÃ¥ som en anden Don Quixote i den kamp…

  4. capac kommentarer:

    @Peter: Jeg mener også, at Ågerup på spørgsmålet om langt hår og hippier fejllæser, hvad der var på spil. Det lange hår i tresserne og halvfjerdserne var et symbol på oprør og kritik af det bestående, dybt borgerlige samfunds konformisme, materialisme og moralske indeklemthed m.m. At mange af de unge siden faldt til patten og blev borgerliggjort er en anden historie.

  5. Thomas A. kommentarer:

    Fremragende indlæg Capac! Jeg har netop selv tumlet rundt med en masse irritationer over den borgerligt definerede patent pÃ¥ “personlig frihed”, som virkelig mÃ¥ siges at være nok sÃ¥ velholdt med det borgerlige holds kassering af vores borgerrettigheder, nedstempling af minoriteter, klapjagt pÃ¥ alternative ungdomskulturer og underkendelse af den diskriminative behandling af alt fra queers til joblystne nydanskere.

    De vestlige kapitalistiske regeringer fremmer overhovedet ikke nogen libertær dagsorden overhovedet, og Martin Ã…gerup vender pÃ¥ mange mÃ¥der virkeligheden pÃ¥ hovedet. Bare se pÃ¥ Sakozy’s EDVIGE-initiativ, amerikanernes “Patriot Act”, VK-regeringens terrorpakker, overvÃ¥gning, tendentiøse Christiania-razziaer og andet gøgl der fastmejsler højrefløjens autoritære tendenser.

  6. capac kommentarer:

    @Thomas A: Tak. I det hele taget er det kendetegnende for de borgerlige magthavere, at de siger et og gør noget andet. Jeg har netop i Information læst, at statsministeren brugte ordet “tryghed” 21 gange i sin seneste folketingstale. Hvorfor mon? Fordi “tryghed” er en mangelvare under den nuværende regering..

  7. AagePK kommentarer:

    Endnu et eksempel på, at beskæftigelsen med CEPOS ofte medfører cefalalgi. Meningen med den slags tænketanke er jo at udtænke tanker, der retfærdiggør vedtagne ideologiske teser, ikke at tænke selvstændigt, endsige kritisk.

  8. capac kommentarer:

    @AagePK: Cefalgi – det lyder som en hjernelidelse! :-)

  9. AagePK kommentarer:

    Ja, i den Store Danske Encyclopedi stÃ¥r der: ” cefalalgi d.s.s -> hovedpine”. Yo-ho-ho og glædelig jul!

  10. capac kommentarer:

    @AagePK: I lige måde.

Skriv en kommentar

743 har læst indlægget
13,770