Otto Leisner fylder 90 Ã¥r

17. januar 2007

De danske medier er fremme med omtaler af den gamle tv-kÃ¦mpe Otto Leisner, og denne blog vil da heller ikke forbigÃ¥ institutionen uomtalt. For ganske vist har blogbestyreren, hvis sandheden skal for dagen, aldrig vÃ¦ret fan af Leisner og har haft det lidt svÃ¦rt med dennes folkelige-joviale facon i rÃ¦kken af underholdningsprogrammer gennem Ã¥rene. Men, men, han har ogsÃ¥ sin plads blandt popmusikkens fortalere pÃ¥ linje med JÃ¸rgen (de) Mylius, som vi tidligere har hyldet bloggowise…
Leisners bedrift i sÃ¥ henseende ligger helt tilbage i perioden 1957-63, hvor han bestyrede datidens svar pÃ¥ Boogielisten “Pladeparade“, der bestod af Leisners piberygende hyggesnak over en rejsegrammofon og blandt grammofonplader i snore fra loftet – og sÃ¥ live optrÃ¦den og filmoptagelser med datidens sangstjerner, fx Tommy Steele og Cliff Richard. Det vil jo ogsÃ¥ sige, at Pladeparade i Ã¥r har 50 Ã¥rs jubilÃ¦um. Det var ikke grÃ¦nseoveskridende eller provokerende, som Mylius senere godt kunne vÃ¦re i sin formidling af ungdommelig musik, men alligevel vÃ¦rd at nÃ¦vne. Leisner gav sit beskedne, men betydningsfulde bidrag til at fÃ¥ popmusikken accepteret i det dengang meget seriÃ¸se Danmarks Radio og dermed det bornerte danske kulturliv… Til lykke med dagen.

Pladeparade var – hvis nogen skulle have glemt det – i sort-hvid, selv om erindringen husker det i farver. For at genopfriske, hvordan det kunne have set ud, sÃ¥ kommer her et klip fra et program med amerikanernes svar pÃ¥ Leisner, Ed Sullivan. Connie Francis synger sit store hit “Everybody’s Somebodys Fool”:

Post Views: 0

Relateret

Skrevet i Musik den 17. januar 2007 kl. 14:25
Tagged med Musik
Feed på kommentarer eller trackback fra din side

3 kommentarer

Irene kommentarer:
17. januar 2007 kl. 15:55
Vi udedanskere bruger alternativ tidsregning baseret pÃ¥ Otto himself.

Vi taler om FOL og EOL: link!
Anja kommentarer:
17. januar 2007 kl. 23:29
Jeg har sgu ikke noget imod at blive Ã¦ldre – jeg er jo i min bedste alder – men er det ikke det man mÃ¦rker nÃ¥r man tÃ¦nker: 90 Ã¥r??? Det kan sgu da ikke passe? Lissom livet flÃ¸j. Forbi.
Tina - omme i London kommentarer:
17. januar 2007 kl. 23:30
Jeg ELSKER Otto Leisner – ham ved jeg nemlig hvem er (“,)

KH

Tina – i saerdeleshed FOL omme i London

Skriv en kommentar

2.750 har læst indlægget

Hvem eller hvad er Capac?!

Capac er mit nom de guerre og nom de plume.

Bag det akronymiske palindrom gemmer der sig en mand, der mod sin vilje er ved at blive voksen.

Jeg skriver om alt mellem himmel og jord og er drevet af en ubændig nysgerrighed, en lige så ustyrlig lyst til at skrive, tænke og kritisere, hvad der møder mig på min vej gennem livet.

Og det gør jeg så gennem min weblog, min blog, der er en autonom, non-kommerciel, personlig blog.

Og så er det en dansk blog. Ikke i nationalistisk, xenofobisk, anti-udlændinge-forstand, men i betydningen: skrevet på dansk. Og jeg vil bestræbe mig på at skrive på dansk, så vidt muligt bruge danske ord og vendinger – også som modvægt til den anglificering dansk udsættes for hele tiden og i udpræget grad i disse internettider og den generelle mangel på omsorg for og omhu med det danske sprog (4.5.2019).

Capac har kørt i 14 år.

Velkommen.

Capac: About this weblog

Capac is my nom de guerre et de plume. Behind the name is an old man, who tries not to grow up. I write about anything that comes to my mind, i’m terribly curious, have a intameable desire to write, think and critizise anything on my way through life.

And that is what i do in my weblog. Capac is a autonomous, non-commercial and personal weblog. And Capac is a danish weblog. Not in a nationalistic, xenofobic sense, but simply: written in danish. I love writing in danish – also as an alternative to the ongoing anglification of the
danish language, and as an attempt to take good care of the danish language.

The weblog has been running for 14 years.

Welcome

Omtale af musik etc. / Reviewing music etc.

Jeg omtaler gerne musik og andre kulturgoder, f.eks. bøger og film i min blog. Hvis du/I er interesseret i at få en udgivelse omtalt, så kontakt mig via min emailadresse

(mr.capac_SNABELA_gmail.com).

Forudsætningen for omtale er, at musikken sendes i form af en ORIGINAL cd eller – meget gerne! – vinyl, da det jo er tidens medie.

OBS. Digitale filer – fx. mp3 og musikvideoer – promotionudgaver af CD’er (for promotion only-cd’er) og hjemmebrændte CD’er med digitale filer bliver ikke omtalt.

Tilsvarende gælder det, at e- og lydbøger ikke omtales, kun gammeldags tryksager.

Når jeg har omtalt musik eller andet sender jeg altid et link til omtale til kontaktpersonen.

Jeg forsøger at omtale de fremsendte medier, så hurtigt det lader sig gøre og gerne i forbindelse med udgivelsestidspunktet. Men det kan ikke altid lade sig gøre, så bær over med capac, hvis der kommer forsinkelser – linket skal nok komme. Det kan sikkert også forekomme, at jeg helt glemmer at omtale en plade.
Desværre.

SOM LÆSERNE HAR BEMÆRKET, SÅ HAR JEG ISÆR OMTALT (ANBEFALET) MUSIK. MEN JEG VIL GERNE OMTALE ANDET, FX. DIGTSAMLINGER, BØGER OM MUSIK, GOD LITTERATUR OG BIOGRAFFILM . SÅ HVIS DU/I ER INTERESSERET, SÅ SKRIV PÅ OMTALTE EMAILADRESSE.

And in english:

I do recommend music, books, films etc. in my weblog. If you want me to recommend a record, book etc. please contact me here:

mr.capac_et_gmail.com

My condition is, that the music must be available
as an original CD og vinyl record.

Digital files (mp3 etc.) and musicvideoes, for-promotion-only-CD’s, and homemade CDs will not be reviewed by me.

The same goes for e- and audiobooks. Only printed books will do.

When I recommend a record, I will send a link to my recommandation to my contact person.

I try to write about the stuff, I receive as fast as possible. But sometimes it takes some time – but the recommandation will come and so will the link. Please be patient.

As the reader of my blog will see, I have first of all written about music, but I would like to write about other stuff such as poetry, books on music, literature and
movies. So if you are interested, please let me know.

Tak

We are each free to believe what we want, and it’s my view that the simplest explanation is; there is no God. No one created our universe, and no one directs our fate. This leads me to a profound realization that there probably is no heaven and no afterlife either. We have this one life to appreciate the grand design of the universe and for that, I am extremely grateful. (Stephen Hawking)

Min fordanskning:

Vi er hver især frie til at tro, hvad vi vil. Og det er mit synspunkt, at den enkleste forklaring er: Der findes ikke nogen gud. Ingen har skabt vores univers, og ingen styrer vores skæbne. Det fører mig frem til en dyb erkendelse af, at der sandsynligvis ikke findes en himmel eller et liv efter døden. Vi har dette ene liv til at sætte pris på universets storartede design, og det er jeg ekstremt taknemmelig for. [capac]

Om brug af billeder – The use of internet photos etc.

Når man låner billeder på nettet kan det være svært at afgøre, om de er “frie” eller ej. Jeg bestræber mig dog altid på kun at bruge billeder, der ikke er behæftet med rettigheder. Og i de tilfælde, hvor det er muligt, altid at angive navnet på fotografen/kilden.

Skulle nogen derude mene, at jeg krænker deres rettigheder til et billede, så kontakt mig, og det vil straks blive fjernet. Det gælder også links til videoer.
/

This site takes pride in using pictures that are not copyrighted or are royalty free. If I know the name of the photographer I always mention it.

Should someone out there regard my publishing of one of their photos and/or video footage as a violation of their copyright, do drop me a mail and I’ll remove it right away.

Ovenstående formulering er venligst lånt af Torben Bille og fru Anna-Katrine. Tak.

Indskrift

Die Bourgeoisie kann nicht existieren, ohne die Produktionsinstrumente, also die Produktionsverhältnisse, also sämtliche gesellschaftlichen Verhältnisse fortwährend zu revolutionieren. Unveränderte Beibehaltung der alten Produktionsweise war dagegen die erste Existenzbedingung aller früheren industriellen Klassen. Die fortwährende Umwälzung der Produktion, die ununterbrochene Erschütterung aller gesellschaftlichen Zustände, die ewige Unsicherheit und Bewegung zeichnet die Bourgeoisepoche vor allen anderen aus. Alle festen eingerosteten Verhältnisse mit ihrem Gefolge von altehrwürdigen Vorstellungen und Anschauungen werden aufgelöst, alle neugebildeten veralten, ehe sie verknöchern können. Alles Ständische und Stehende verdampft, alles Heilige wird entweiht, und die Menschen sind endlich gezwungen, ihre Lebensstellung, ihre gegenseitigen Beziehungen mit nüchternen Augen anzusehen.

Indskrift 2

”For endnu at sige et Ord om Belæringen om, hvorledes Verden skal være, saa kommer Filosofien alligevel altid for sent. Den kommer først til Syne i Tiden som Verdens Tanke, efter at Virkeligheden har fuldendt sin Udviklingsproces og er afsluttet. Historien viser med Nødvendighed det samme, som Begrebet lærer, at det ideale først fremtræder i Modsætningen til det reale med Virkelighedens Modenhed, og at det først da opbygger denne samme Verden, naar den er begrebet i sin Substans, i et intellektuelt Riges Skikkelse. Naar Filosofien maler sit raat i graat, er en af Livets Skikkelser blevet gammel, og med graat i graat kan den ikke forynges, men kun erkendes. Først naar Skumringen bryder frem, flyver
Minervas Ugle ud.” (Hegel)

M	T	O	T	F	L	S
« maj
1	2	3	4	5	6	7
8	9	10	11	12	13	14
15	16	17	18	19	20	21
22	23	24	25	26	27	28
29	30

CAPAC

Otto Leisner fylder 90 Ã¥r