Nytænkning… el-bil à la Mahatma Ghandi
28. januar 2009I går måtte jeg hente det orange automobil hos mekanikeren for anden gang på et halvt år. Koblingskablet, der kun var fire år gammelt og angiveligt skulle kunne holde i ti år, var sprunget. Endnu et uvelkomment indhug i tegnedrengen, og så var det jeg tænkte, om tiden, hvor det orange mobil skal på pension, efterhånden nærmer sig. Og hvad skal så afløse den orange? For det kan selvfølgelig ikke være hvad som helst! Når man kører rundt i noget, der de facto er en veteranbil, kan man da ikke bare lade den afløse af en gennemsnitsøse, vel?! Men måske en indisk Reva el-bil var noget. Plads til fire personer. Koster 75 øre pr. kilometer. Kører 75 km pr. opladning (til arbejdet og tilbage igen plus diverse afstikkere til indkøb etc.). Højeste hastighed omkring de 75/t. For slet ikke at tale om, hvad det betyder for miljøet. Prisleje: herhjemme: 100.000 kr. I UK en tredjedel…cirka.
28. januar 2009 kl. 10:15
Overfor automekanikere anbefales følgende udtryK:
Abekat, autokrat, bjergbisse, bladanblander, bondebarbér, brandstifter, brilleabe, brugtvognsforhandler, bøllespire, børnelokker, børstenbinder, capac, charlatan, cykelkædevirtuos, dagdriver, dommedagsprofet, dovendidrik, dovenlars, drivert, drukmås, drønnert, dummepeter, døgenigt, fantast, fjols, fnaddermelon, folkemorder, franskfordærver, fugleunge, fupmager, fusentast, futmælkspirat, fæ, fæhoved, fæpande, galgenfugl, giftblomst, glatnakke, goplepolyp, gorilla, gravskænder, grovsmed, grødhjerne, gullashbaron, gummiunge, gøj, haletudse, himstregims, hundehandler, hundehoved, hvalp, høved, injurieforplanter, jubelidiot, kanalje, kanut, klapugle, klemmelus, knallertbølle, knallertfjæs, knoldesparker, krapyl, kreatur, krikand, kufferttyv, kuli, kumpan, kupmager, kvabodder, kvajhoved, kvaksalver, kæmpeidiot, kødpande, lazaron, menneskeabe, mytoman, nar, nidding, nisse, nummermager, nørd, odder, ogginok, overløber, pantelåner, paphoved, parasit, pivstilk, platfod, plattenslager, platugle, proletar, pukkelryg, pølsetysker, rotte, sandorm, sildeskrog, sjakalmide, skarpretter, skrigeballon, skruebrækker, slamrotte, snudebille, snøbel, sortbørshaj, sortsmudskede sjuft, spegesild, stratenrøver, strømpevrikker, svabergast, svinemikkel, svinepels, taskenspiller, thédrikker, torsk, torskehoved, tudesøren, tølper, tågehorn, udyr, ungdomsforbryder, usselryg, vanedyr, vellystning, vildmand, voldsforbryder, vragsmed, væggelus, ædedolk, æggehoved, ærkefjols, æseløre, ødeland, øgleunge, ågerkarl, åndsamøbe, åndsforsnoskede amøbe.
28. januar 2009 kl. 10:53
@Haddock: Ja, sproget er en blomstermark…