Julen truer. Butikkerne bugner af julevarer – og fruen er allerede begyndt at efterlyse “julekasserne” med al julepyntet og deslige. Så hvad kunne være mere passende en at tage hul på den søde juletid med en sang, der tager toppen af den værste julekvalme? Og det gør Judith Owen og Harry Shearer med deres nyfortolkning af Spinal Taps gamle heavy-metal-julesang “Christmas with the Devil”. Owens og Shearers udgave ligger langt fra heavy metal og er en rigtig jazzballade. Owens og Shearers sang udsendes på en single – og påB-siden finder man en helt anderledes julet sang, “The Dancing Tree“.
Jeg har flere gange omtalt She & Him og deres nye plade Classics, hvor de to vender tilbage i den store amerikanske sangskat. Og lige nu strømmer hele albummet ud i æteren – lige her. Og det er frydefuld, nostalgisk lytning.
Til februar albumdebuterer Marika Hackman, og den plade skal jeg nok vende tilbage til den tid. Her er en forløber, en søvndrukken, drømmerisk, psych-folk-agtig sag med titlen “Drown”.
Se engang på de fire unge mænd på pladecoveret ovenfor – Nicklas Løvén, Max Hoffmeyer, Linus og Andreas Valdemar! Der er en umiskendelig aura af dazumal over hele iscenesættelsen og attituden. Og det er ingenlunde tilfældigt, for Paper Tigers, som de fire unge gutter kalder sig, albumdebuterer med Head over Heels, der henter den musikalske inspiration i svundne årtier – tresserne og halvfjerdserne – uden at kunne kaldes decideret nostalgisk.
Man skal ikke langt ind i pladens sangskat for at få – i det mindste med mine gamle prøvede ører – flashbacks til såvel den mod-orienterede, hårde britiske rock (fra The Who til The Jam…) med dens skarpe, effektfulde guitarriffs og smældende, tørre trommer – og den melodiøse, vokalstærke beat (ja, sig bare navnet: Beatles…). Takket være producer Søren Andersen og bandet selv har lyden dog fået en mere moderne, “ren” lyd – uden at den gamle analoge sounds organiske præg på nogen måde er forsvundet. Heldigvis. Og tak for det.
Som de gamle forbilleder i tresserne behersker Paper Tigers både de medrivende, snertende rocknumre – som fx “This is not right” og “The Nights are not meat for sleep” – og smørbløde ballader som fx “All inside my mind”, der godt kunne minde om Ray Davies og Kinks i det bløde hjørne. Alle pladens ialt 11 skæringer er skrevet af Paper Tigers, og sangskrivningen er af høj kvalitet. Der er ikke et eneste nummer på denne plade, der ikke vil kunne gøre sig på enhver radioplayliste med respekt for sig selv.
Paper Tigers løfter med denne debutplade på smukkeste vis arven fra de forgangne årtier. Paper Tigers fungerer rigtig godt og harmonisk som band med et smuk, organisk sammenspillet tæt lyd, hvor de enkelte instrumenter står smukt i lydbilledet og sammen med det yderst flotte vokalarbejde udgør en fascinerende og medrivende helhed. En på alle måder overbevisende debut, der bør gøre Paper Tigers til et efterspurgt koncernavn og pladen her til en lige så efterspurgt julegaveidé. Det er en plade lige efter mit hoved og hjerte. Hermed anbefalet.
Paper Tigers. Head over Heels. Produceret af: Søren Andersen og Paper Tigers. Trechoma Records. Udkommer i dag.
Maskinvåd er et af de talentfulde dansksprogede bands, der i disse år beriger den danske rockmusik. De ha det roste debutalbum Giftige Slanger i bagagen og følger den snart op med album nr. 2, der skulle komme til marts på eget pladeforlag osv. Måske kan jeg vende tilbage til den plade til den tid. Hvem ved… Men her er en fin forsmag på, hvad der venter: Sulten og syg.
Musiker, sangskriver, pianist med meget mere Martin Valsted debuterer med albummet På Vrangen. Hvad titlen hentyder til er et åbent spørgsmål, men måske bare til den kendsgerning, at man ikke kan skue hunden på hårene eller at overfladen kan være bedragerisk?! I hvert fald er Valsteds debutplade ikke nogen regulær soloplade, for Martin har fået den indlysende idé at lade en række uddannede skuespillere til at tage sig af sang og tekstudlægning. Valsted skriver selv i cd-bookletten, at han har ønsket at sætte tekst og historie i centrum på sin plade – og hvad er så mere oplagt end at tage nogle sangere og sangerinder, der er uddannet til netop det at formidle tekster?!
So sagt så gjort. Og sammen med Claes Bang, Jesper Lohmann, Troels Lyby, Laus Høybye, Neel Rønsholt, Louise Mieritz, Joachim Knop, Tammi Øst og Charlotte Fich har Martin Valsted skabt et album, der fremstår som et noget nær perfekt popalbum.
De ialt ni sange på pladen er popmelodiøse og så iørefaldende, at det nærmest ville være fornærmeligt, hvis ikke de blev spillet flittigt på de radiostationer, der dyrker netop den genre. Valsted kan skrive popmusik, der forbigående har fået mine tanker hen på poppens helt store navne og som indeholder samme emotionelt bevægende kvaliteter, samtidig med at musikken også appellerer til en danselysten krop. Og i samarbejde med ikke mindst Kim Vagn Wagner har Valsted formået at få itonesat og arrangeret sangene, så de på smukkeste vis fremhæver melodierne – og tekstfortolkerne i centrum.
Teksterne er nærmest små historier, der indkredser stemninger og følelser. Et eksempel er sangen, der indleder pladen, “Lykkelig”, der helt enkelt handler om lykken ved at være tilstede som et liv, en krop i universet:
Jeg står nu bare her
med de nye fødder
og fløer mig lidt sær
har slået nye rødder
Alting er så stille
i mit nye hoved
jeg er både stor og lille
med et helt nyt mod
Fugleflugt, humlesang
og det prikker i mig
dagen er godt i gang
solen stikker til mig
kroppen føles tung
og mine lunger
ånder roligt
blodet bar saynger
hjertet gynger
baker roligt
Jeg er lykkelig
lykkelig meget længere
en bare en lille gnist
der fænger:
Bare stå og mærke mit liv
Osv.
Enkelt og i egentligste forstand banalt, men når ordene bliver lagt i munden på Tammi Øst løftes teksten op til hverdagspoesi. Og sådan er det, når teksterne på denne plade lægges i hænderne på en flok yngre skuespillere, der tydeligvis har hjerter, der banker for musikken og sangen. Det er muligvis vrangen af deres skuespillertalent, men så må de for min skyld hjertens gerne vende vrangen ud på sig selv noget oftere.
På Vrangen er en plade, der let kunne forsvinde i den store strøm af musikudgivelser, men det ville være synd og skam. For På Vrangen er en sjældent vellykket plade, hvor der er kælet lige meget for både den musikalske og den tekstlige side af popsangen. Og det kan man ikke altid sige om moderne dansk popmusik. Så er du til langtidsholdbar pop, står og mangler en oplagt julegaveidé, så få fat i Marin Valsteds debutplade. Hermed anbefalet.
Martin Valsted. På Vrangen. Target Records. Udkom d. 20. oktober 2014
“Gimme Shelter†is a track that we have wanted to record for years, and today we can finally share it with you. This song expresses the urgency we all face to unite together as a planet, and offers us wisdom with the words “War, children, it’s just a shot away… Love, sister, it’s just a kiss away.â€Â It really is that simple. (Playing for a change)
Tak til Britt for henvisning til denne fine fortolkning af en gammel Stones-klassiker.
The Walkmens fhv. frontfigur Hamilton Leihauser følger op på sit soloalbum Black Hours med en single, Room for Forgiveness, som for en til at tilgive Walmen, at de holder en ubestemt lang pause…
Rock’n roll-ikonet Little Richard er nok mest kendt for sine tidlige stilskabende rock’n roll-indspilninger fra 1950’erne. Men han lavede også mere end lytteværdig musik i tresserne. Efter nogle år i sin kristne tros tjeneste vendte Richard i starten af tresserne tilbage til den verdslige musik, og han oplevede blandt andet at være hovednavn ved koncerter med The Beatles og The Rolling Stones som opvarmningsnavne (dog ikke samtidig). Det var før de to bands for alvor brød igennem.
Og så fik Richard pladekontrakt med små stilbevidste pladeselskaber som Vee-Jay Records, der udsendte albummet Little Richard is back, Moderne Records, hvor en række singler blev indspillet uden større succes, og endelig Okeh Records, hvor Richard indspillede to album: The Explosive Little Richard og Little Richard’s Greatest Hits: Recorded Live! Med sidstnævnte album vendte Richard igen tilbage til hitlisterne. Samlet set var tresserne ikke nogen gylden periode for Little Richard – målt i pengestrøm og pladesalg. Men kvaliteten af hans musik fejlede bestemt ikke noget. Blot var der nye strømninger i musikken, der satte dagsordenen, bl.a. soulmusikken fra Motown.
Richards tresserindspilninger er af høj kvalitet og fortjener at blive genopdaget og anerkendt som ligeværdige med halvtredsernes optagelser.
Og i går rundede Sveriges svar på Bob Dylan og Bruce Springsteen – Ulf Lundell – de 65 år. Og lige som forbillederne vil han sikkert fortsætte ufortrødent de kommende år med at skrive vedkommende sange om liv, kærlighed og hvad der eller optager en moderne mand i det 21. århundrede.
Helt tilfældigt kom jeg til at lytte til Jørgen de Mylius på radioen i dag, hvor han bl.a. spillede ovenstående hit med den britiske popgruppe Honeybus fra 1968. “I can’t let Maggie go” var gruppen største – og vel eneste – hit. Til gengæld er det et hit, der holder 100% den dag i dag i kraft af en meget smuk melodi. Til gengæld var det lidt skuffende for en gammel Myliusfan at høre Mylle sludre løs. Var vi virkelig så lette at stille tilfreds dengang tilbage i tresserne? Heldigvis er musikjournalistikken blevet meget mere informativ og lødig siden dengang. Undskyld Mylle…
Han spillede også en af mine andre all time greatest – Canned Heat og deres egentlig meget enkle, men også sublime sang om at forlade byen og tage på landet, “Going up the country”.
Den tyskfødte filminstruktør Mike Nichols er død. New York Times har allerede skrevet en nekrolog. Her vil jeg blot henvise til mit indlæg om hans berømmede film The Graduate – Fagre voksne verden – som gjorde et stort indtryk på den unge capac og stadigvæk er med i min personlige kanon over uomgængelige film.
Det siger ikke så lidt om den tid, vi lever i, at en almenpolitisk engageret musiker som Jackson Browne af det tidligere hippiemagasin Rolling Stone kan blive tituleret “crusader”, korstogfarer. Nej, det hører ikke med til tidsånden at sætte spørgsmål ved den herskende økonomiske og kulturelle orden – og slet ikke i det imperalistiske USA, der stadigvæk lider af den misopfattelse, at det skal eksporteree deres verdenssyn til alle andre lande… Her er en korstogsang af Jackson Browne fra Americana 2014.
“I’d be lost without my blogger” – Sherlock Holmes
HVAD ER BLOGGEN CAPAC?!
Capac er mit nom de guerre og nom de plume.
Bag det akronymiske palindrom*) gemmer der sig en mand, der mod sin vilje er ved at blive voksen.
Jeg skriver om alt mellem himmel og jord og er drevet af en ubændig nysgerrighed, en lige så ustyrlig lyst til at skrive, tænke og kritisere, hvad der møder mig på min vej gennem livet.
Og det gør jeg så gennem min weblog, min blog, der er en autonom, non-kommerciel, personlig blog.
Det er også en gammeldags blog. Jeg foregøgler ikke nogen, at jeg forsøger at følge med tiden, for eksempel går jeg ikke helhjertet ind for kommerciel streaming af musik, film o.a. Og bloggen er også gammeldags i den forstand, at jeg gerne kigger bagud i tiden. Jeg forsøger ikke at være ung med de unge eller endnu værre ungdommelig. Nej. Jeg står ved min alder og det, jeg kommer af.
Og så er det en dansk blog. Ikke i nationalistisk, xenofobisk, anti-udlændinge-forstand, men i betydningen: skrevet på dansk. Og jeg vil bestræbe mig på at skrive på dansk, så vidt muligt bruge danske ord og vendinger – også som modvægt til den anglificering – ja, amerikanisering – dansk udsættes for hele tiden og i udpræget grad i disse internet-tider og den generelle mangel på omsorg for og omhu med det danske sprog (4.5.2019).
Capac har kørt i 18 år.
Velkommen.
*) Nom de guerre, da. krigsnavn, pseudonym, øge- eller dæknavn, som en soldat tog på sig i krigstjeneste.
Nom de plume, pennenavn, forfatternavn, fingeret navn.
Et akronym er et ord, der er dannet af begyndelsesbogstaverne i to eller flere ord, fx ECU ‘European Currency Unit’, NATO ‘North Atlantic Treaty Organisation’ og aids ‘acquired immune deficiency syndrome’.
Palindromer er ord, ordforbindelser, sætninger eller tal, der læst forfra og bagfra giver samme mening.
What is CAPAC – the blog?
Capac is my nom de guerre et de plume. Behind the name is an old man, who tries not to grow up. I write about anything that comes to my mind, i’m terribly curious, have a intameable desire to write, think and critizise anything on my way through life.
And that is what i do in my weblog. Capac is a autonomous, non-commercial and personal weblog.
It is also an oldfashioned blog. I do not pretend, that I am in touch with these times, for example I do not use commercial streaming of music, movies etc. And my blog is also oldfashioned in the sense that I gladly look backwards in time. I do not try to act young og assume a young attitude. No. I stand by my age og what I come from.
And Capac is a danish weblog. Not in a nationalistic, xenofobic sense, but simply: written in danish. I love writing in danish – also as an alternative to the ongoing anglification – well, americanization – of the danish language, and as an attempt to take good care of the danish language.
The weblog has been running for 18 years.
Welcome
Kontakt / Contact
Hvis du har behov for at kontakte denne blogger, så er e-mailadressen følgende:
capac [SNABELA] capac.dk
NB! Hvis du kontakter mig vdr. en evt. anbefaling af musik eller andet, så læs venligst mine betingelser (nedenfor)!!
If you want to contact the writer of this blog, please use the following e-mail adress:
capac [at] capac.dk
NB! If you contact me concerning recommendations of music etc., I urge you to read my conditions (below).
ANBEFALING AF MUSIK, BØGER, FILM OSV.
Jeg omtaler gerne musik og andre kulturgoder, f.eks. bøger og film i min blog. Hvis du/I er interesseret i at få en udgivelse omtalt, så kontakt mig via min emailadresse
(capac_SNABELA_capac.dk).
Forudsætningen for omtale er, at musikken sendes i form af en ORIGINAL cd eller – meget gerne! – vinyl, da det jo er tidens medie.
OBS. Digitale filer – fx. mp3 og musikvideoer – promotionudgaver af CD’er (for promotion only-cd’er) og hjemmebrændte CD’er med digitale filer bliver ikke omtalt.
Tilsvarende gælder det, at e- og lydbøger ikke omtales, kun gammeldags tryksager.
Når jeg har omtalt musik eller andet sender jeg altid et link til omtale til kontaktpersonen.
Jeg forsøger at omtale de fremsendte medier, så hurtigt det lader sig gøre og gerne i forbindelse med udgivelsestidspunktet. Men det kan ikke altid lade sig gøre, så bær over med capac, hvis der kommer forsinkelser – linket skal nok komme. Det kan sikkert også forekomme, at jeg helt glemmer at omtale en plade.
Desværre.
SOM LÆSERNE HAR BEMÆRKET, SÅ HAR JEG ISÆR OMTALT (ANBEFALET) MUSIK. MEN JEG VIL GERNE OMTALE ANDET, FX. DIGTSAMLINGER, BØGER OM MUSIK, GOD LITTERATUR OG BIOGRAFFILM . SÅ HVIS DU/I ER INTERESSERET, SÅ SKRIV PÅ OMTALTE EMAILADRESSE.
And in english:
I do recommend music, books, films etc. in my weblog. If you want me to recommend a record, book etc. please contact me here:
mr.capac_et_gmail.com
My condition is, that the music must be available
as an original CD og vinyl record.
Digital files (mp3 etc.) and musicvideoes, for-promotion-only-CD’s, and homemade CDs will not be reviewed by me.
The same goes for e- and audiobooks. Only printed books will do.
When I recommend a record, I will send a link to my recommandation to my contact person.
I try to write about the stuff, I receive as fast as possible. But sometimes it takes some time – but the recommandation will come and so will the link. Please be patient.
As the reader of my blog will see, I have first of all written about music, but I would like to write about other stuff such as poetry, books on music, literature and
movies. So if you are interested, please let me know.
Tak
We are each free to believe what we want, and it’s my view that the simplest explanation is; there is no God. No one created our universe, and no one directs our fate. This leads me to a profound realization that there probably is no heaven and no afterlife either. We have this one life to appreciate the grand design of the universe and for that, I am extremely grateful.
(Stephen Hawking)
Min fordanskning:
Vi er hver især frie til at tro, hvad vi vil. Og det er mit synspunkt, at den enkleste forklaring er: Der findes ikke nogen gud. Ingen har skabt vores univers, og ingen styrer vores skæbne. Det fører mig frem til en dyb erkendelse af, at der sandsynligvis ikke findes en himmel eller et liv efter døden. Vi har dette ene liv til at sætte pris på universets storartede design, og det er jeg ekstremt taknemmelig for. [capac]
Cujusvis hominis est errare, nullius nisi insipientis in errore perseverare
Et citat af Cicero: ‘ethvert menneske kan tage fejl, men kun en tåbe bliver ved med det’. Vi realskoleelever tog maximet til os med det samme – og frk. Hvass, vores latinlærerinde, gjorde os opmærksom på tilføjelsen: kun en tåbe bliver ved med det. Klogt at huske på, når man laver alle sine fejl…
Musikkens muse
“By the end of the 20th century, it seemed to me that the muse had gone out of music and all that was left was the ‘ic’. Nothing sounded genuine or original. Truth and beauty were passé. Shock was the reigning value and schlock was rating raves in Rolling Stone. I heard one record (company) boss on the radio announcing matter-of-factly, ‘We are no longer looking for talent. We’re looking for a “look” and a willingness to cooperate!’ Another executive told me, as a prelude to rejecting my (then) last album, ‘We’re selling cars now. We’ve got fast cars and cute cars…’ I got the picture. I quit the business”.
Die Bourgeoisie kann nicht existieren, ohne die Produktionsinstrumente, also die Produktionsverhältnisse, also sämtliche gesellschaftlichen Verhältnisse fortwährend zu revolutionieren. Unveränderte Beibehaltung der alten Produktionsweise war dagegen die erste Existenzbedingung aller früheren industriellen Klassen. Die fortwährende Umwälzung der Produktion, die ununterbrochene Erschütterung aller gesellschaftlichen Zustände, die ewige Unsicherheit und Bewegung zeichnet die Bourgeoisepoche vor allen anderen aus. Alle festen eingerosteten Verhältnisse mit ihrem Gefolge von altehrwürdigen Vorstellungen und Anschauungen werden aufgelöst, alle neugebildeten veralten, ehe sie verknöchern können. Alles Ständische und Stehende verdampft, alles Heilige wird entweiht, und die Menschen sind endlich gezwungen, ihre Lebensstellung, ihre gegenseitigen Beziehungen mit nüchternen Augen anzusehen.
Indskrift 2
”For endnu at sige et Ord om Belæringen om, hvorledes Verden skal være, saa kommer Filosofien alligevel altid for sent. Den kommer først til Syne i Tiden som Verdens Tanke, efter at Virkeligheden har fuldendt sin Udviklingsproces og er afsluttet. Historien viser med Nødvendighed det samme, som Begrebet lærer, at det ideale først fremtræder i Modsætningen til det reale med Virkelighedens Modenhed, og at det først da opbygger denne samme Verden, naar den er begrebet i sin Substans, i et intellektuelt Riges Skikkelse. Naar Filosofien maler sit raat i graat, er en af Livets Skikkelser blevet gammel, og med graat i graat kan den ikke forynges, men kun erkendes. Først naar Skumringen bryder frem, flyver
Minervas Ugle ud.” (Hegel)
Indskrift 3
En mand er en succes, hvis han står op om morgenen og går i seng ved nattetid, og ind imellem gør, hvad han har lyst til.
Bob Dylan
Søg og du skal finde
Arkiver
BLOG'N ROLL!
Alrunen (alias Claus Rasmussen)
righoldig side om dengang i tresserne – musik, plakater, data, billeder og meget mere – suppleres med en side på Youtube med sjældne gode optagelser
Bibzoom
Bibliotekernes digitale musiktjeneste – musikartikler, genrer og lytteguides
Bo Green Jensen –
filmanmelder, journalist, digter, forfatter m.m. blogger
