Paranoide refleksioner
7. januar 2010Dansk Folkepartis forslag om at indføre begrebet “potentiel terrorist” bliver ved med at spøge i mit hoved. Fordi de retssikkerhedsmæssige konsekvenser af en sådan tankeløs tanke vil blive katastrofale. Og jeg undrer mig over, hvorfor en sådan idé overhovedet kan dukke op i et samfund, hvor vi igennem mange år har haft en konsensus omkring retsprincipper. En konsensus, der tydeligvis er under pres under den siddende regering.
DFs idé forekom mig også spontant at være paranoid i den gængse forstand, man ofte bruger ordet i: At den paranoide ser “forfølgere” ( in casu: terrorister) alle steder. Og så var det jeg faldt over den kontroversielle filosof Slavoj Zizeks Paranoide refleksioner fra 2003. Zizek skrev:
“Everyone fears the possibility that the US attack on Iraq will have a catastrophic outcome – an ecological disaster of gigantic proportions, high American casualties, a terrorist attack in the West. If the war is over quickly (perhaps even by the time this is published) and if Saddam’s regime disintegrates, there will be a general sigh of relief, even among many critics of US policy. It is tempting to consider the hypothesis that the US is deliberately fomenting the fear of impending catastrophe, in order to reap the benefits of the universal relief when it fails to be realised.”
En subtil analyse af Krigen Mod Terror. Hvis Zizek har ret, så handler det ikke om at vinde Krigen (og noget tyder jo også på, at det ikke vil lykkes – cf. sagen om de dræbte CIA-agenter – hverken i Irak eller Afghanistan), men om – med en fri oversættelse – ‘at høste frugterne af den lettelse’, som vil resultere af krigshandlingens fiasko og det frygtede katastrofes udebliven.
Krigen blev ikke vundet, terroren ikke afskaffet, men der blev skabt et terror- og fjendebillede i offentligheden, som åbnede døre og muligheder for forringelser af retssikkerhed, svækkelse af demokratierne osv. Måske er det en forklaring på, hvorfor et forslag som DFs får så let spil, og hvorfor terrorpakker, lømmelpakker osv. gled igennem folketinget, medens et flertal af folketingets medlemmer havde parkeret hjernen under armen…
7. januar 2010 kl. 12:52
Jeg er helt enig i at det kan være fatale konsekvenser for retssikkerheden.
Men vi må forstå, at retssikkerheden ikke er meget værd for mennesker, som bliver angrebet eller endda myrdet, eller for kvinder, som bliver voldtaget, skamferet, mishandlet.
Vi mangler noget i retning af omtanke for og beskyttelse af ofrene.
For mig lyder retssikkerhed som et vrængord, hvis man er truet på livet.
I det konkrete tilfælde og tilsvarende for USA’s horror med terrorist, som ikke kunne antænde sprængstoffet, mÃ¥ det betyde at personer, som er tilknyttet terrororganisationer skal kunne anbringes (hvor? og hvordan? det er dybt problematisk, jeg ved det godt!)
7. januar 2010 kl. 13:16
@Donald: DFs forslag bygger pÃ¥ en naiv forestilling om, at vi – hvis bare vi slækker pÃ¥ retssikkerhedens principper – kan forhindre fx terroraktioner. Men den seneste tid har understreget, at det kan vi ikke. CIA-drabene i Parkistan, den afværgede flyaktion, øksegalningen i Ã…rhus er blot eksempler. Jeg mener, at vi for det første skal bringe terrortruslen ned pÃ¥ et plan, hvor det hører hjemme. Hvor stor er den i virkeligheden? Der er langt større risiko for at falde ned med et fly eller køre galt i sin bil end der er for, at man bliver offer for en terroraktion. Jeg mener, at betydningen af “9/11” er helt ude af proportioner. I modsætning til, hvad Bush sagde, sÃ¥ har verden ikke af den grund ændret sig væsentligt. Det har den derimod, fordi Bush fik held til at forføre store dele af vesten med sin Krig Mod Terror-ideologi. Som jeg ser pÃ¥, sÃ¥ har efterretningstjenesterne ganske godt styr pÃ¥ situationen omkring den moderne terrorisme. Derfor mener jeg ogsÃ¥, at vi skal bekæmpe politiske forsøg pÃ¥ at svække vores demokrati ved fx at forrringe vores retssikkerhed.
8. januar 2010 kl. 10:18
Spørgsmålet er, som jeg ser det, ikke så meget, om det for DF konkret drejer sig om at forhindre en terror-handling, men om at skabe sig en platform, hvorfra de til stadighed kan agere tungen på vægtskålen. Med Lars Løkke som regeringschef er livet blevet lidt mere usikkert for regeringspartierne og dens støtter, så alt, hvad der kan få focus væk fra svaghedspunkter, såsom Lene Espersens rolle i Camilla Broe-sagen, Lars Løkkes figur ved klima-mødet osv kan være livsforlængende for DF.
Hvornår har DF på afgørende måde været med til at sikre statens sikkerhed, befolkningens retssikkerhed eller velfærdsstatens beståen?
8. januar 2010 kl. 11:43
@AagePK: Ja, det er bestemt også et aspekt. Anything goes, når det gælder magtplatformen. Og det er ikke betryggende.
11. januar 2010 kl. 13:08
Ja jeg forstÃ¥r, men jeg mener at man kan beskytte Kurt’erne pÃ¥ mange andre mÃ¥der, som er fornuftige, og at det konkret er det, der er væsentligt for mig her. Det er faktisk lidt det samme, du siger: Terroraktionerne bliver brugt til at ophidse urolige befolkningselementer.
M.a.o. nÃ¥r diskussionen fokuserer pÃ¥ “krig mod terror” bliver fokus fjernet fra de ting, som man bør gøre noget ved.
Du er formentlig klar over at mange militære forholdsregler omkring indflyvning til N.Y. blev brudt 11. September 2001? Og at der allerede havde været advarsler? Og at et firma ville markedsføre et spil som brugte tårnene i NY som sitting ducks? Det er ikke det samme som at Bush regeringen selv betalte terrorister for at hijacke etc. (det er en vanvittig paranoid teori, som har været fremme.)
Hmmm … det er svært at udtrykke klart.
Det, der undrede mig, da stakkels Kurt blev angrebet, var at man omtalte den sag som om det angik hele Danmark og vores forhold til fundamentalisterne.