if… – en film fra ’68

20. marts 2010

Den hemmelige kanal, DR2, har fået en lillebroder eller -søster, DRK. K for Kultur. Og selv om meget af det er genbrug fra DRs store arkiv, så er der stadigvæk gode oplevelser at hente. Således kan man i aften se eller gense den afdøde instruktør Lindsay Andersons allegoriske beretning om et oprør på en engelsk public school if…. Allegorisk, fordi filmen dengang blev læst ind i tressernes modkulturelle strømninger med studenter- og ungdomsoprør. Og hvad kunne bedre billedliggøre det beståendes forstokkethed end en sådan skole i England?

Filmen blev et gennembrud for den unge skuespiller Malcolm McDonald, der i det år og et par år frem fremstod som en af sin generations bedste mandlige skuespillere. Anderson brugte ham også i de to fortsættelser af if..., Oh, Lucky Man! (med herlig musik af The Animals’ tangentspiller Alan Price) og Britannia Hospital. Og McDonald skrev sig for alvor ind i filmhistorien med sin rolle i Stanley Kubricks filmatisering af Anthony Burgess’ dystopiske film A Clockwork Orange i 1971.
if… er ikke nogen realistisk film. Ganske vist giver den et afslørende billede af den engelske public schools forstokkede hakkeord, men oprøret beskrives satirisk og i nogle drømmerisk-surrealistiske scener, der i den grad var i pagt med tidsånden dengang. Og det er ikke for meget at sige, at if… hører til blandt den række af film, der kunstnerisk loyalt destillerede samme tidsånds frihedgørelsestrang og optimisme i kunstnerisk form. Jeg så den første gang i premiereåret, hvor jeg nok ikke helt fangede det politiske budskab i filmen. Ikke desto mindre var jeg dybt fascineret af filmens visionære kraft og dens flertydige afslutning…
Anbefales.

2 kommentarer

  1. Regitze kommentarer:

    jeg boede i London og havde ingen steder at mødes med mine venner efter kl 23, når jeg havde fri.
    men late-night-biffen var billig – og man mÃ¥tte det hele oppe pÃ¥ balkonen. ogsÃ¥ ryge. der skelnedes Ã¥benbart ikke sÃ¥ nøje mellem craven a og siciliansk pot i mørket dengang.
    så dér så jeg if første gang. så sent som i 78.

    tak Capac.

  2. capac kommentarer:

    @Regitze: God historie. Og nu kan du så se den igen.

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

306 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62