Rigtige biler, biler og så transportmidler
4. september 2006Uffe slår et slag for Folkevognen VW model 1303 som den “rigtige” bil. Og ret skal være ret: Det er da en dejlig model, is. den med delt bagrude og orange blink-arme. Der er dog også andre automobiler anno dazumal, som bør trækkes frem af erindringen. Fx Morris 1000 (Morris Tihundrede, også kaldet “Håndvasken”, Bowleren m.m.), Morris Mascot, Austin Mini og Cooperen (den var heftig!).
Den første bil, mine forældre ejede, var en Morris 1000. Hvid som den på billedet nedenfor. Min far havde købt den af en dyrlæge ude på landet, der havde passet godt på den. Den var driftssikker, som man siger. Den startede altid! For kunne den ikke starte ved hjælp af den manuelle choker, så kunne håndsvinget klare ærterne. Ventilationen var mest larm. Og når vi havde vores nervøse blandingshund Jeppe med, kunne vi ikke se ud af ruderne, fordi det hele duggede til, indtil vi rullede ned. Den havde rødt læderindtræk og et herligt stort rat. Og så kunne man høre motoren. En umiskendelig lyd.
Det var også i Morrisen, jeg havde mit eneste trafikuheld. På vej til biografen med en smuk, ung dame blev bilen torpederet i et sving af en Vespa-scooter. Venstre forskærm og forhjul blev ødelagt. Og det samme blev min date og biograftur (vi skulle have set A Clockwork Orange i Strandbio, situationen betragtet en meget passende film …). Heldigvis slap scooterkøreren med livet i behold. Han landede i et græsbed et stykke fra bilen og kunne selv gå hen til bilen. Jeg husker endnu, at han havde slået hul på sine bukseknæ, fået “asfalteksem” på begge hænder, og at hans John Lennon-briller var krakeleret på kryds og tværs.
Min far drømte i øvrigt ofte højlydt om at få en Morris 1000 med “bindingsværk “. Det blev aldrig til noget. Og en dag skiftede han den så ud med Toyotaen, som jeg nu kører rundt i af nostalgiske grunde, og fordi jeg ikke har brug for et stort moderne transportmiddel i århus’ håbløse trafik. Selv om min far var glad for japanere, så savnede han alligevel den gamle Morris.
Opdatering 5/9: Læs Regitzes beretning om en anden klassiker, den “presserede citron”, hippislæden osv., kort sagt: 2CV’en!
4. september 2006 kl. 20:08
Yes – det var en rigtig bil!
5. september 2006 kl. 21:44
Jeg bliver altsÃ¥ nød til at korrigere – det fedeste transportmiddel er og bliver da en motorcykel. Helst af europæisk fabrikat (italienere er de sejeste). For lad os dog se det i øjnene – blærerøvseffekten er altsÃ¥ ikke helt ligegyldig. NÃ¥r man nu skal transportere sit legeme, fra et sted til et andet, kan man lige sÃ¥ godt gøre det med stil. Det er nok mere udbredt blandt motorcyklister, end blandt bilister, at køre uden mÃ¥l og med ….. bare fordi det er dejligt. Jeg tager for eksempel pÃ¥ MC pilgrimsrejse til Italien, for at deltage i arrangementet der afholdes i anledning af Moto Guzzi fabrikkens 85 Ã¥rs jubilæum. Det klares over en forlænget weekend d.15 – 17 sept. Hvor mange billister ville gøre det i forbindelse med et jubilæum, pÃ¥ eksempelvis Opel fabrikkerne? PS:Moto Guzzi er i øvrigt Europas ældste eksisterende MC fabrik. Bravissimo!!
5. september 2006 kl. 22:23
Bare vent, vi kommer til motorcyklerne! Den første motorcykel, jeg kan huske – tydeligt – var min onkels BSA. Jeg har oven i købet et billede, hvor jeg selv sidder pÃ¥ den. MÃ¥ske jeg skulle finde det frem.