Belinda Carlisle tager bladet fra munden

9. juni 2010

For snart længe siden kunne min blogven Uffe fortælle om Belinda Carlisles afsløringer af bagsiden af det udadtil velfriserede, flinkeskole-new-wave-band The Go-Gos image: Et liv i overhalingsbanen, hvor ingen stimulanser var fremmede for bandets medlemmer og et syndigt liv var normen.

Og nu får vi så mulighed for at dykke længere ned i moradset i Belinda Carlisles nye selvbiografi med den lovende titel “Lips Unsealed” – en tvetydig titel, der også alluderer til Go-Go’s’s 1981-hit “Our Lips Are Sealed“. At dømme ud fra forskræppene til bogen, så er det en fortælling om en amerikansk pige, der allerede som teenager lever et dobbeltliv som feteret cheerleader og butikstyv, en spaltning, der følger i årene frem, hvor hun udadtil fremstår som den pæne pige fra det sydlige Californien, som enhver svigermoder drømmer om, men uden for rampelyset overskrider hun alle de grænser, som pæne piger formodes at holde sig inden for.

Men det er også historien om fire ungmøer, der bliver inspireret af den ny musik – navnlig punken – til at danne et band, selv om de dårligt nok kunne spille og ingen anelse havde om, hvordan man gebærdede sig på en scene. The Go-Gos fik som bekendt stor succes som en poppet udgave af new wave. Og i årene frem til opløsningen i 1985 var det en lang fest, hvor Carlisle erhvervede sig en cocainafhængighed, som det tog hende mange år at komme ud af igen.Belinda er 51, har fået styr på sit liv, lever i Frankrig, hvor hun i 2007 udgav sit syvende soloalbum, Voilà, med franske sange. Go-Gos er blevet gendannet i dette årti, og der er vist planer om en kommende afskedsturné.

2 kommentarer

  1. Jens kommentarer:

    Ak ja Рverden vil bedrages, og det bliver den s̴.

  2. capac kommentarer:

    @Jens: Igen-igen. :)

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

436 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62