Sommer er skolefri…
16. juli 2010
Forleden kunne man læse en agurkenyhed om den udbredte “skoletræthed” blandt børn og unge. Som om det skulle være noget nyt! Jeg tror nok, jeg led af skoletræthed det meste af min skoletid. I mere eller mindre udpræget grad. Forskellen er måske, at man nu til dags gør problemet til et national politisk emne, der nok skal resultere i flere trættende reformer…
Det fik mig så til at tænke på alle de sommersange, der drejer sig om sommerferien som skolefri periode. School’s out, som Alice Cooper brølede på albummet af samme navn i 1972. Det nummer, der både handler om de sidste minutter før skoleferie, men også før skoleslut, kørte meget på P4 på P3 og andre steder. Men da var den forbaskede skoletid ovre for mit vedkommende. Eller næsten i hvert fald. Jeg manglede et år af den sidste ørkenvandring i gymnasiet.
Men allerede i 1966 lød gjaldede rørradioen også School is over. Det var den energiske, engelske sangerinde Billie Davis, der i hele tre uger i den danske sommer lå på hitlisten (med en 13. plads som bedste placering). Siden var den et fast indslag hos Jørgen Mylius. Egentlig hed Billie Davis Carol Hedges, men det kunne man ikke hedde, når man skulle være popstjerne, og hendes manager Robert Stigwood omdøbte hende til Billie (efter Holliday) og Davis (efter Sammy).
Billies karrierestart var ellers lige efter popkarrierebogen. Hun deltog i en talentkonkurrence som teenager (med Cliff Bennett & the Rebel Rousers som backing) og vandt. Det åbnede op for døren til pladestudiet. Først nogle demoindspilninger (med the Tornadoes), og da de var vellykkede, indspillede hun sit første nationale hit i 1962 med “Will I What?”
året efter nåede hun ud over Storbritanniens grænser med sit vel nok største hit, en medrivende coverversion af The Exciters hit “Tell Him” (skrevet af Bert Russell). Stilistisk lå Billie Davis i slipstrømmen af halvtredsernes og de tidlige tresseres store sangerinder, ikke mindst amerikanske Brenda Lee, som hun kunne minde en hel del om med sin højenergiske stil og stemmeføring. Og da The Beatles i 1963 satte en ny dagsorden for populærmusikken, blev der lagt en dæmper på Davis’ succes – en skæbne, hun delte med mange andre. Billie Davis var fotogen (som man kan se af ovenstående pressefoto) og blev markedsført helt i de tidlige tresseres ånd med moderigtig hår og tøjmode. Musikalsk var hun også bundet til den tid. “Tell Him” forblev Davis’ største hit med en 10. plads som højeste placering i hjemlandet, og da hun hittede med “School is over” var storhedstiden også ovre for Davis. Men hun fortsatte dog med at indspille plader helt frem til midten af firserne.
Torben og Ebbe kører en serie med sommerrelaterede sange under overskriften “varmeplader”.
