S + SF + DF = Ny Blok
27. november 2010Den gamle, garvede venstrefløjspolitiker og kandestøber med mere Preben Wilhjelm havde i gårsdagens Politiken en tankevækkende kronik. Den satte ord på noget, jeg længde har tænkt eller halvtænkt uden at ville sætte ord på det, fordi tanken forekom mig nærliggende absurd. I den fortløbende saga om regeringen og oppositionens kamp op til det kommende valg, konkurrencen om vælgernes gunst mellem ‘blå stue’ og ‘rød stue’ (hvor kom egentlig denne børnehavemetafor fra?) med alle den indbyggede stridigheder overser bladnegerne og mediemedløberne fuldstændig, at der eksisterer en alternativ blok, der ved et valg kunne mønstre et endog meget komfortabelt flertal. Nemlig den mulige koalition mellem Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og – Dansk Folkeparti.
Indrømmet – og Wilhjelm indrømmer det – så virker forslaget ved første tanke stærkt provokerende eller som en meget dårlig vittighed. Men Wilhjelm har nogle gode pointer. For det første: Hvor stabil og handlekraftig vil en S-SF-regering, der skal støtte sig på de Radikale og/eller Enhedslisten være? Hånden på hjertet!? Alternativt vil vi få en borgerlig regering, der skal støtte sig på Labil Liberallende Alliance. Hvor stabilt og handlekraftig mon den regering vil blive?! For det tredje – og tungestvejende: Set i lyset af de sidste par års politiske udvikling, hvor S og SF er blevet forbrødret på en hidtil ukendt vis som kommende regeringspartnere, og hvor Villy Søvndahl har trukket folkepartiet i en stadig mere socialdemokratisk retning, ja, endda borgerlig retning, så er afstanden til Dansk Folkeparti de facto blevet mindre og mindre. Det blev understreget forleden, hvor DFs leder, Pia Kjærsgaard i en debat med liste As Helle Thorning Schmidt erklærede sig villig til at agere støtteparti for en ny regering under Helle Thorning. Man kan ikke fratage Kjærsgaard en udviklet politisk tæft. Ganske vist forsøgte Thorning Schmidt at forudse en situation, hvor DFs politiske indflydelse ville blive kastreret, men den parlamentariske nød kan lære en magtpolitisk nøgen kvinde at spinde ubehagelig kompromisser og sluge endog store behårede kameler.
Vi skal også huske på, at de tre partier har det tilfælles, at de – i deres stræben efter indflydelse, ja, magt – er klart opportunistiske og populistiske – og derfor åbne for pragmatiske kompromisser. Pia Kjærsgaard nye åbning mod S og SF er også udtryk for, at hun og ledelsen i DF nok har indset, at Løkke Rasmussens regering lever på lånt tid, og hvis DF skal bevare sin indflydelse og ikke mindst vælgertilslutning, så skal der sadles om i god tid før valget, så partiets vælgere kender konsekvensen af deres kryds.Og loyaliteten ovre for Løkke Rasmussen vejer ikke meget på den vægt, hvor den magtpolitiske indflydelse ligger i den anden vægtskål.
Man skal også huske på, at Dansk Folkepartis vælgere og medlemmer langt hen er blevet rekrutteret og fortsat vil blive rekrutteret fra Socialdemokratiets rækker, og at Dansk Folkeparti – hvis vi lige ser bort fra deres kontroversielle flygtninge- og indvandrerpolitik – har mange mærkesager, fx hensynet til de gamle, hospitalerne osv., som dybdest set også er mærkesager for de to gamle arbejderpartier.
En anden gevinst ved et samarbejde mellem de tre partier kunne være, at Dansk Folkepartis indflydelse måske ville blive knap så rabiat, som den er nu, hvor den nærmest dikterer den borgerlige regerings flygtninge- og indvandrerpolitik. Det kunne man i hvert fald håbe ville ske…
Om den sådan (mes)alliance så er ønskelig, er en helt anden ting. Som Wilhjelm vil jeg nok til enhver tid foretrække en labil S-SF-regering, der vil blive tvunget til at føre en pragmatiske kompromispolitik, hvor der hoppes fra den ene tue til den næste. Ud fra en forestilling om, at en skrøbelig venstrefløjsregering på politiske lerfødder kun kan udrette begrænset skade…
27. november 2010 kl. 13:09
Ser jeg en ny Molotov-Ribbentrop-aftale i horisonten?Pia Kjærsgaard har tæft, og hun er stabil som støøte for en regering, det har vi set i 9 år nu. Men det er da kun så længe, som hun kan stille på skruen hved de næste mange finanslove. Og der er hun nok ved at ramme de konservative lidt på nogle ømme tæer lige nu. Desuden er både V og K ved at gå op i limningen. Så hun tager gerne 2 perioder med S-SF, og så må vi se.
Men jeg er noget pikeret over, at Helle ikke så den komme, at hun gjorde DF stuerene. Hun får nok ikke min stemme alligevel.
27. november 2010 kl. 13:18
@AagePK: Det er selvfølgelig kun et tænkt – men slet ikke urealistisk – scenarie. MÃ¥ske kunne en intelligent S-SF-ledelse fÃ¥ nogle udmærkede ting igennem med tæppetisseren. Problemet er, at det vil koste – dyrt – pÃ¥ de humane omrÃ¥de: flygtningene og indvandrerne. PÃ¥ den anden side: Kan det blive værre, end det er nu? Er smertegrænsen ikke ved at være nÃ¥et i forhold til EU og diverse konventioner? Det vil den nærmeste fremtid nok afsløre. I hvert fald er pointsystemet allerede gennemhullet som en gammel sok. Flygtningene slipper uden om systemet, og i dag er det kommet frem, at en af de største indvandrergrupper – tyrkerne – i kraft af en 40 Ã¥r gammel aftale med EU (som dengang hed noget andet) kan slippe for indvandrersprogstesten…
27. november 2010 kl. 18:01
Nu har jeg så absolut ingen blide følelser i klemme mht EU og Helle, og den er også ved at svales i forhold til Villy: de to er lige blevet enige om, på Villys foranledning, om at udsætte afstemningen om euro-forbeholdet. Fordi euroen ikke vil kunne trække nok ja-stemmer pt.
Ja, hvad F….. i fænghulet har han da tænkt sig? Han siger, han er imod, sÃ¥ er det da nu, vi skal have afstemningen, for pokker da, og ikke, nÃ¥r ja’et er over de 50%, vel?
Det er jo slemt nok at måtte opdage, at ihvorvel vi har stemt nej, så er det alligevel lykkedes Lars Løkke at fedte os så grundigt ind i problemet euro (udtales æv-ro, der er jo intet øj! over det, vel), så vi skal være med til at betale gildet.
Hvis det er sÃ¥ vigtigt med en fælles valuta, hvad sÃ¥ med at gÃ¥ over til US-dollar’en, Det ville da gøre det endnu nemmere, nÃ¥r nu olie oma regnes deri.
27. november 2010 kl. 18:49
@AagePK: Du skal se, at inden Villy og Helle kan sige “regeringsdannelse”, sÃ¥ er Villy tilhænger af euroen… ;)
28. november 2010 kl. 14:36
Næ næ Villy bliver ved med at sige nej så alle har deres alibi for at udsætte en afstemning der kunne ende med at vende tommelfingeren nedaf.
Det der skal til for at Villy siger ja er den rette folkestemning men så er han der også
28. november 2010 kl. 14:47
@Thomas: Ja, populismen…