Overvægt og såkaldt “sundhedspolitik”
27. januar 2011Region Midtjylland offentliggør i dag en undersøgelse, der viser, at antallet af ‘overvægtige’ midtjyder er vokset fra 49 til 58%. Professor og formand for Det Nationale Råd for Folkesundhed, Bente Klarlund Pedersen, mener, at undersøgelsen viser, at de førte sundhedskampagner kun når ud til den bedst stillede tredjedel af borgerne. De velsituerede, veluddannede, vellønnede, som så bliver “sundere og sundere”.
Professorens reaktion er, at der må gøres noget radikalt. Og hun foreslår, at større portioner i butikkerne skal gøres dyrere end mindre portioner – ved fx at ændre emballageafgiften. “Og så skal der være mere fysisk aktivitet i skolerne”.
Overvægtsproblemet er ikke et lokalt dansk fænomen. Vi har set det vokse i USA og andre vestlige lande, hvor de sociale skel er vokset tilsvarende. Og hvad er det politiske modsvar på denne tendens? Ser vi bort fra alle de billige, velmente oplysningsråd om at spise mere grønt, mere frugt (men ikke for meget), mindre fedt, mindre sukker, mindre alkohol osv., så er svaret et negativt økonomisk incitament, pisken i stedet for guleroden, kort sagt: afgifter. Vi har fået afgifter på sukker, alkohol og fedt. Men ikke en tilsvarende afgiftsnedsættelse på grønt, frugt, kornprodukter osv.
Hvis man tænker lidt over det, så må det vel være indlysende, at der er en modsætning mellem den første afgiftpolitik og så det forhold, at det er lavtlønsgrupperne, der bliver ramt af politikken. Som om man med den økonomiske flagellantisme kunne gennemføre en sund levevis (hvad det så end er). Jeg mener, at den økonomiske politik på dette område modsiger den oplysningsmæssige sides vidtløftigheder. At den kyniske afgiftspolitik de facto er med til at udhule folkesundhedsoplysningen. At man med den førte politik er med til at forstærke skævvridningen af samfundet uden at folket som helhed betragtet bliver “sundere”.
Opfordringen til at give børnene mere aktivitet i skolen har vi hørt så mange gange, at det nærmer sig det pinlige. Og sandheden om det ønske er, at så længe folkeskolen kører på de ressourcemæssige pumper og dårligt nok kan leve op til mindstekravene for undervisning, så er det ganske enkelt naivt at stille et sådant krav.
27. januar 2011 kl. 15:49
Den overvejende faktor er såkaldte fødevarer, hvor indholdet af smagsforstærkere så langt overgår indholdet af næringsstoffer, især mikro-, men også makronæringsstoffer.
Eksempel: Kraffts Økologiske oksebouillon indeholder 1,2 gram oksekød, men 20 gram gærekstrakt. Og endnu mere salt . Gærekstrakt kan under processen manipuleres til at smage af okse-, svine-, hønse- eller hvilken som helst kødart. Pyntes sommetider med navnet umami, og virker på de samme receptorer. Men indeholder, udover evt tilsatte b-vitaminer ingen næringsstoffer. Det har kun én effekt: at få vore smagsløg til at tro, at der er oksekød eller whatever i. Indtrykket forstærkes af et minimum af originalvaren.Men ellers er det mest af juridiske årsager, de 1,2 gram oksekød er tilsat: du må ikke kalde det okse-noget, hvis der ikke er okse i.
Men tilstedeværelsen af smag, om det er sødt eller okse, sætter gang i første del af fordøjelsesprocessen: sødme sætter gang i bugspytkirtlen, også dens produktion af insulin; hvis der så via receptorer ikke findes sukker i blodbanen, vil insulinoverskuddet fremkalde flere reaktioner, der til sidst fremkalder sult, og man vil æde mere. Derfor kan selv light-produkter ende i fedme. Samme med gærekstrakt, hvor synderen hedder glutamat, ligesom i gamle dages Det 3. krydderi.
Så enten forbyde smagsforstærkere, hvad Foodwatch og Der Food Detektiv foreslår, eller en kraftig afgift, der kan financiere momsnedsættelse på naturlige fødevarer.
Kig pÃ¥ indholdsdeklarationen: hvor ofte støder man efterhÃ¥nden pÃ¥ “Gærekstrakt”?
27. januar 2011 kl. 16:06
@AagePK: Ja, igen kan man sige, at en progressiv afgiftspolitik kan være befordrende for nogle “sundere” valg. Dit “økologiske” eksempel er jo illustrativt pÃ¥ mange ledder og kanter. Blandt understreger det jo, at fødevareproduktion som sÃ¥dan ikke primært forholder sig til “sundhed”. Heller ikke nÃ¥r den kalder sig “økologi”. Det handler ogsÃ¥ om profit. Flere penge for en stadig ringere vare…
27. januar 2011 kl. 20:31
Ahh, you little chip-monk!
28. januar 2011 kl. 01:15
@westernized oriental gentleman: For nogen vil det sikkert hjælpe, at afgifterne pÃ¥ kartofler ogsÃ¥ blev sat ned…
28. januar 2011 kl. 17:44
Jeg er også rystet over den måde debatten føres. Man må kunne ændre ved at tilbyde varm, næringsrig mad i en længere frokostpause midt på dagen, og det koster ikke en bondegård at uddele trangsbilletter til børn, som ikke har velstillede forældre.
Alfa og omega her er at skolen mangler ressourcer. I min generation sad vi 36 i klassen og jeg fik ikke lært at bruge kroppen (ikke ret meget og ikke i skolen). Jeg har et meget ambivalent forhold til det, for de lærere, som arbejdede dengang, var alle meget entusiastiske og meget hjælpsomme, men ressourverne var som bekendt helt anderledes efter WWII, lave lønninger, rationeringer og høje priser på dagligvarer målt i timeløn.
28. januar 2011 kl. 22:12
Jeg tror vi, i al enkelthed, bliver overvægtige fordi vi har muligheden for det, og den mulighed kan kun et totalitært samfund eller et økonomisk kollaps fratage borgeren.
Det sidste man bør gøre, er at forsøge at bruge afgift som regulator.
Det gør blot staten afhængig af et fortsat afgiftsprovenu i stil med brændstof og tobak.
Ve den regering, som evnede at stoppe tobaksrygning: 0 indtægt på afgifter fra day one og først nedgang i lungecancer jævnt over de næste 60-80 år.
Endelig skulle en afgift være af hidtil usete dimentioner for at have effekt.
Tobakken og den gode kommentar med prisforskellen på franske og danske kartofler som dokumentation.
Jeg tror på, at tingene af sig selv finder et fornuftigt leje.
Mon ikke det går med sulten efter mad som med sulten efter sex.
Ved pornoens frigivelse blev der også spået om det totale forfald.
Fast-food på alle hylder. Nu kunne man frit vælte sig i seksualitetens flødeboller og dobbelt-burgere.
Forfaldet udeblev for de fleste og en balance med en ansvarlig frihed til at nyde den del af tilværelsen indfandt sig.
Fornuftig oplysning uden fordømmelse og frelsthed er for mig at se vejen.
29. januar 2011 kl. 01:08
@Farmer: Den sidste linje kan jeg fuldt tilslutte mig. Kombinationen af formynderi og afgiftspolitik er af det onde.
29. januar 2011 kl. 01:24
@Donald: Jeg tror ogsÃ¥, at folkeskolen er vigtig som leverandør af oplysning om fødevarer. Jeg tænker ikke pÃ¥ “sundhedsoplysning”, men om ernæringsoplysning. Jo ældre jeg bliver, jo mere overbevist bliver jeg om, at vi bør genindføre enhedsskolen – alle dens fejl og mangler til trods.
@w.o.g.: Det er vel ogsÃ¥ en af de fÃ¥ nogenlunde indiskutable kendsgerninger i sundhedsdebatten, at en del af forklaringen pÃ¥ overvægten er, at vi – til forskel fra vores forældre og bedsteforældre – bevæger os meget mindre. MÃ¥ske skulle man indføre en times gymnastik om dagen i folkeskolen?! Men det kræver selvfølgelig viljen til at investere i den…
29. januar 2011 kl. 09:13
Nu opfattede jeg oplysningen om prisen på franske kartofler som en joke: mig bekendt er der ikke kommet nye kartofler fra Frankrig på markedet endnu, det må altså være pommes frittes, der er tale om. Altså fedt- og saltholdige, kardiologisk-vaskulært stærkt belastende pseudo-fødevarer.
Men at blande sex og fødevarer sammen, og så nævne Kelloggs, den er morsom:
John Harvey Kellogg læge og leder af Syvendedagsadventisternes sundhedsinstitut Battle Creek. Her advokerede han for bedre levevaner og højere moral for at fremme sundheden. SÃ¥ledes anbefalede han omskæring af drenge, hvilket stadigt gøres nærmest pr refleks pÃ¥ amerikanske fødegange, uden at forældrene altid høres: dette for at bekæmpe masturbation, som ifølge Kellogg var “roden til alt ondt”. Af samme grund skulle pigers klitoris pensles med karbolsyre. Endelig opfandt han cornflakes.
Jeg har siden advaret min datter imod cornflakes: de gør sikkert noget grimt ved den naturlige libido! ;-)
Man snakker jævnligt om brugerbetaling: jeg går mere ind for misbrugerbetaling. Og fordi nogle producenter har en evne til at unddrage sig ansvaret, når det er gået galt, finder jeg en afgift rimelig, fordi der derved betales en forsikringspræmie til det offentlige, der som regel får opgaven, og udgiften, med at rydde op.
29. januar 2011 kl. 09:17
NB: læg vel mærke til, at hovedleverandørerne til børnenes morgenmad er religiøst antisexuelt baserede: Kelloggs var som skrevet syvendedagsadventist, mens kvækerne via Quaker Oats leverer guldkorn og havrefras, bl.a.
29. januar 2011 kl. 10:18
@AagePK: Quaker Oats har også overtaget min barndoms Solgryn! I øvrigt skal vi nok ikke skære alle kristne over en kam. De kvækere, jeg har mødt var hverken seksuelt afholdne eller fanatiske.
29. januar 2011 kl. 11:05
Ja, der var jeg da uhyggeligt hurtig i min for-dom, jeg burde nok have læst op på lektien først: det er jo netop præcist den mangel på dogmer og hieraki, der gjorde, at kvækerne faktisk var de første til at acceptere sexuelt ligeværd for kvinder, mænd, homosexuelle, whatever. Jeg beder undskylde mine forhastede konklusioner.
Og Quaker Oats har INTET med kvækerne at gøre: de huggede navnet for at brande sig med den almene opfattelse af kvækerne: at de er ordentlige og retskafne mennesker.
Så fik jeg lært det. Ikke nogen dårlig begyndelse på en lørdag.
29. januar 2011 kl. 11:27
@AagePK: Skæg for sig, snot for sig. Vi kan alle være lidt hurtige på aftrækkeren! ;)
30. januar 2011 kl. 13:28
Enhedsskolen har jeg ikke prøvet, for fra 6-12 klasse (det hed1.mellem til3G) gik jeg pÃ¥ Gymnasium, men følte mig egentlig ikke priviligeret af den grund, det var meget sent at jeg opfattede, at skole og hjem ikke var et fængsel. Men mad-mæssigt var der ikke nogen undervisning – bortset fra Statens HusholdningsrÃ¥d med en utroligt nedladende stab. Det vigtigste i den periode var at hele samfundet var indstillet pÃ¥ hjælp og forstÃ¥else og fred p.g.a. erfaringerne med WWII og med oprettelse af Jerntæppet, muren, og forrædderi, undetrykkelse og sult.
Takket være den mere primitive distribution fik man nyslagtet kød og indvolde (lever, hjerter m.v.) i butikkerne, og grønthandlerne havde sæsonens grøntsager. De fleste københavner-familier spiste for det meste kartofler og frikadeller (etc.) og fik gennem kartoflerne en nogenlunde dækning af C-vitamin (hvis kartoflerne ikke var kogt for længe!)
30. januar 2011 kl. 14:33
@Donald: Som jeg husker det, fik jeg min viden om ernæring fra geografi, historie, fysik, biologi (naturlære hed det vist) og fra de halvårlige besøg hos skolelægen, der havde madpyramiden hængende ude i venteværelset ved siden af en plakat med menneskeliggjorte grønsager. Det var her, jeg fik en elementær viden om fx fedtets og sukkerets betydning i ernærigen. Ikke som advarsel om deres usunde egenskaber, men som en forståelse af, at fedt og sukker er brændstof for legemet. Det var i de timer, jeg fik en forståelse for vitaminernes og mineralernes betydning osv.
Enhedsskolen er blevet kritiseret for at være indoktrinerende og for ikke at tage hensyn til de “dygtigste” elever, men for mig er den ogsÃ¥ et billede pÃ¥ en skoleform, der kan give generationerne en fælles referenceramme (almen dannelse), som det sÃ¥ siden hen er op til den enkelte at forholde sig kritisk til. Enhedsskolen var ogsÃ¥ en illustration af, at man samfundet havde en interesse i at opdrage alle poderne til at blive velfungerede borgere i vores borgerlige demokrati. SÃ¥dan synes jeg ikke det fungere længere, hvor individualismen er i fokus hele tiden. Desværre.
30. januar 2011 kl. 15:39
Enhedsskolen er desværre blevet til helvedets forgård: universitetsforberedende, samtidigt med, at gymnasiet er ned-nivelleret på HF-niveau.
Måske lige krast nok udtrykt, men i kampen for at gøre folkeskolens undervisning mere målbar, er det alment dannende desværre røget ud, og den individuelle stoftilegnelse sat i hovedsædet. Samtidigt har jeg på tryk set rektorkollegiet give udtryk for en forstemmelse overfor den almene opfattelse af, at HF lå på et lavere niveau end stud-ex. Undskyld mig, men HF var jo oprindeligt tænkt som en 2-årig uddannelse for dem, der efter realen og en faglig uddannelse følte behov for at indhente en adgangsgivende eksamen, ikke et konkurrerende skoleforløb. Derfor var visse uddannelser, som stud.med, lukket land, og ret så.
Nu kan HF’er sÃ¥ læse til læge; det er dog, sÃ¥vidt jeg kan se, ikke sket ved at hæve de faglige krav til HF; det ser snarere ud til, at den tværfaglige studiestart pÃ¥ gymnasiets øvrige hold tager tid fra den faglige fordybelse.
30. januar 2011 kl. 16:39
@AagePK: Jeg tror, der er tre overordnede faktorer, der kan forklare noget af elendigheden i det danske uddannelsessystem. For det første indførelsen af massegymnasiet og masseuniversitet. For generationerne før min generation var der ikke adgang for alle til gymnasiet eller universitetet. Jeg var den første i min (ikke-akademiske) slægt, der fik en studentereksamen (og uni-ditto). For det andet gjorde politikerne sig ikke klart, hvad det ville koste, hvis man ville have masseuddannelser pÃ¥ et højt kvalitativt niveau. Og man er stadigvæk ikke villige til at investere i uddannelserne. For det tredje har man gjort folkeskolen til en ideologisk kampplads og har ikke kunnet blive enige om at skabe et ordentligt fundament for hele uddannelsessystemet (‘almen dannelse’), samtidig med, at man har udsultet skolen og lagt den for had gennem mange Ã¥r.
31. januar 2011 kl. 09:07
Sikke en god debat. Jeg har selv kæmpet med vægten i hele mit liv, og spekulerer meget over mekanismer – bÃ¥de de idrætslige, ernæringsmæssige og politiske.
Jeg tror, at de psykologiske Ã¥rsager til hvorfor hin enkelte bliver for stor, er kongevejen til en forstÃ¥else for og ændring af vedkommendes liv – og livvidde.
Og jeg vil i den forbindelse anbefale Tor Nærretranders’ bog ‘Menneskeføde’, som fortæller noget om hvordan nogle prædisponerede individer ikke kan tÃ¥le den moderne tids fødevarer. De dør af den, alene fordi de arvemæssigt ikke kan forsvare sig mod den pÃ¥ celleniveau – uanset hvor meget de sÃ¥ kæmper imod.
De afgiftstiltag som kommer nu, tjener kun til at bevise at der gøres noget, men jeg tror slet, slet ikke det batter noget som helst.
Det stikker langt dybere end som så. Den orale tilfredsstillelse, fx. for at kompensere for manglende omsorg af allehånde art, er en formidabel modstander.
Bente Klarlund er en af mine yndlingsanimositeter. SÃ¥ er det sagt.
31. januar 2011 kl. 09:08
Nørretranders, Hansen….Nørretranders! (pølsefingre + notebook = vrøvl) :-/
31. januar 2011 kl. 09:57
@B.O. Hansen: Tak for din kommentar. Du har sikkert ret i, at det psykologiske ogsÃ¥ spiller en stor rolle. Lige som det genetiske, det sociale, det økonomiske osv. Hensigten med mit indlæg var at pege pÃ¥ det dobbeltmoralske i at føre sundhedspolitik som økonomisk politik. Afgifter pÃ¥ sukker, fedt og alkohol vil ramme lavindkomstgrupperne meget hÃ¥rdere end de velbjergede. Hvis man absolut vil kombinere afgifter og sundhedsfilosofi burde man mÃ¥ske lave en differentieret moms, sÃ¥ man kunne nedsætte den pÃ¥ det ‘sunde’ og sætte den op pÃ¥ det ‘usunde’…!?
PS. Måske skulle vi kalde ham Næringtranders? ;)
31. januar 2011 kl. 10:19
HA!…ja, det er et meget adækvat navn til ham. Jeg gÃ¥r for øvrigt stærkt ind for at man nedsætter moms etc. pÃ¥ sunde fødevarer isf at bruge piskemetoden. Og sÃ¥ vil det være supersmart at lave mere gymnastik i skolen, fx. at strække ud og lave fÃ¥ enkle smÃ¥ øvelser hver morgen – og sÃ¥ give ungerne et varmt, syndt mÃ¥ltid med noget rodmos med sunde olier i. Sundt fedt er en enorm mangelvare i mange hjerner. Amen.
PS. Tak til AagePK for den dér med cola light receptorernes fupnummer i blodbanerne. Den skal jeg lige overveje, efterdi jeg selv er certificeret blodsukkerpatient, og hvis min daglige cola light tager røven pÃ¥ bugspytkirtlen, sÃ¥-eh…hmm….(suk)
31. januar 2011 kl. 10:57
@Beo: Først og fremmest synes jeg vi skal styrke folkeoplysningen (som har det svært i disse frelste, politiserende tider…). Dernæst skal vi undlade at være formynderiske over for borgerne. Og – apropos AagePKs kemiske betragtninger – sÃ¥ skal vi sørge for at højne kvaliteten af fødevarerne, sÃ¥ vi undgÃ¥r fx “økologiske” bouillonterninger og sÃ¥ videre…