Husker du – Shuggie Otis ?
28. marts 2011
Musikindustrien har altid elsket unge talenter. Det er ikke noget, hverken X-Factor, Børne-MGP eller de andre nymodens tv-programmer har opfundet. Da en ung homo-pige forleden vandt X-Factor, kom jeg til at tænke på Shuggie Otis, som var på mange musikelskeres læber for cirka fyrre år siden.
Shuggie havde talentet og forudsætningerne til at blive noget stort i populærmusikken. Han var født ind i en gennemmusikalsk familie, hvor faderen – Johnny Otis – var kendt R&B-musiker, bandleder og impressario. Og Shuggie fik musikken ind med mælken fra sutteflasken. Allerede som 2-årig begyndte han at spille guitar, og inden han nåede puberteten og teenageårene spillede han professionelt med farmand og hans orkester, hvor han fik sin skoling i jazz, blues og R&B. Som mange af sin samtids unge fik han dog smag for den moderne musik, som den lød hos fx Jimi Hendrix og Sly Stone.
Musikere som Mike Bloomfield, Stephen Stills og Al Kooper fik ørerne op for den unge mands oplagte talent. Og Kooper fik engageret Shuggie til at spille med på albummet “Kooper Sessions” i 1969. Shuggie var da femten år gammel. Og som sideman for Kooper og vennerne blev han kendt i videre kredse.
Kort tid efter – i 1970 – indspillede han sin debutplade “Here Comes Shuggie Otis” på Epic Records. Hvis ikke Shuggie allerede var Talk of the Town, blev han det med denne indspilning, hvor han fik hjælp af en lang række kendte musikere fra jazz- og rockmiljøet. Og omdømmet blev konsolideret og udbygget med opfølgeren fra 1971, “Freedom Flight”, som blev Shuggie Otis’ største kommercielle succes, bl.a. i kraft af hittet “Strawberry Letter 23”.
Tre år senere kom den plade, der skulle blive Otis’ hidtil seneste. “Inspiration Information” hed den, og til forskel for de to foregående spillede Otis stort set alle instrumenterne selv. Bortset fra blæser- og strygerinstrumenter. Pladen blev en pæn succes med hitlisteplacering på Billboard Top 200, men uvist af hvilken grund trak Otis sig tilbage fra rampelyset. Selv en invitation fra The Rolling Stones om at være med på deres USA-turné i starten af halvfjerdserne takkede han nej til. Epic opløste kontrakten med ham, og i årene op gennem halvfjerdserne ernærede han sig som sessionmusiker for sin fars pladeselskab. Senere har han også spillet med sit eget band i hjemegnen i det nordlige Californien.
Rygterne vil vide, at Otis udsender sit fjerde album i år. Hvorfor det ikke blev til mere for Shuggie dengang i halvfjerdserne kan man lede længe efter et svar på. Måske er Shuggie bare et eksempel på, at et stort talent og kollegial anerkendelse ikke er tilstrækkeligt til at blive et stort navn i musikbranchen. Du skal også have ambitioner om at blive det, have et netværk uden for musikerkredse og ville mere end bare musikken…
