Aprilsnar – Giro d’Italia, arbejde og Ronnie Lane…

2. april 2011

Dagen i går gik lidt op i hat og briller (= arbejde) for mit vedkommende. Af samme grund glemte jeg alt om aprilsnarspøgen, før dagen var omme. Og der lige efter midnat kom jeg så i tanke om traditionen, samtidig med, at jeg læste, at Herning skulle være hjemsted for prologen til – Giro d’Italia. Italien rundt…

Godt nok flyver Ørnen lavt i disse tider, og vi er i EU, hvor meget skal harmoniseres, men alligevel. Det var selvfølgelig en aprilsnar. Troede jeg. Indtil i dag, hvor jeg ikke længere er så sikker. For det skulle være rigtig nok. Italien Rundt med udgangspunkt i Herning. Af alle steder…

Forvirringen fik mig så til at tænke på Ronnie Lane, der har skrevet en smuk sang om “Aprilsnar”, “April Fool”. Ronald Frederick Lane, kaldet “Ronnie”, “Plonk” m.m. ville være fyldt 65 år i går, hvis ikke lige en multipel sclerose havde sørget for at afkorte hans liv i 1997.

Lane var arbejdersøn fra London og som ganske ung fandt han sammen om kærligheden til musikken med nogle gutter, der siden skulle komme til at udgøre grundstammen i et af tressernes mest populære bands, Small Faces. Han blev venner med Kenney Jones og Steve Marriott. Først spillede Lane guitar, men fandt så sit instrument: bassen.

Lane satte sit kraftige fingeraftryk på Small Faces som musiker og ikke mindst sangskriver. Han havde lod og del i flere af gruppens store singlehits, lige som han havde i gruppens centrale hovedværk Ogdens’ Nut Gone Flake.

I 1969 forlod frontfiguren Steve Marriott Small Faces og tog Small med sig. Tilbage var Faces, som Lane dannede med Ron Wood, Rod Stewart og resterne af Small Faces, Kenney Jones og McLagan. Og igen var Lane med til at præge bandets musik som medkomponist til det meste af gruppens bedste musik. I 1973 forlod Ronnie så Faces. Vist nok, fordi hr. Rod Stewart var lidt for egocentreret…

Ronnie Lane var nemlig en udpræget holdspiller. Sådan havde det været, siden han løb rundt i London og spillede med alle kammeraterne. Og det kunne man også se i tiden efter Faces, hvor han godt nok havde sit eget band Slim Chance, men samtidig spillede med alle mulige andre, bl.a. Pete Townshend, som han udgav albummet “Rough Mix” sammen med. Og på netop det album finder man en udgave af “April Fool“.

2 kommentarer

  1. Klaus kommentarer:

    Intens playback – et klip jeg aldrig bliver træt af…

    http://www.youtube.com/watch?v=wcKZoFRpZCI

  2. capac kommentarer:

    @Klaus: Ja, Faces – Small eller ikke-Small – dur..

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

221 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62