Andrew Gold – 1951-2011
6. juni 2011
Hvis man hører til dem, der i halvfjerdserne lyttede til amr. vestkystrock med navne som Linda Ronstadt, Karla Bonoff, Wendy Walman m.fl., så vil man sikkert også kende navnet Andrew Gold.
Andrew Maurice Gold, som døde i fredags af et hjertetilfælde kun 59 år gammel, var som sanger, musiker og producer med at skabe det særlige lydbillede, der var omkring den L.A-baserede vestkystrock.
Han kom fra en musikalsk familie, hvor moderen var sangerinde (og stand-in for tidens syngende filmskuespillerinder) og faderen komponist, og han begyndte allerede som 13-årig at skrive sine egne sange.
I halvfjerdsernes start kom han med det navnkundige, men ikke særlig succesfulde, band Bryndle, hvor han spillede sammen med den nu afdøde musiker Kenny Edwards (kendt for sit mangeårige samarbejde med Linda Ronstadt), Wendy Waldman og Karla Bonoff. Og det var via Bryndle Gold kom i kontakt med den kommende sangstjerne Linda Ronstadt og fik lov til at arrangere og spille på hendes gennembrudsplade Heart Like A Wheel og på de næste fire album. Hans guitarspil på hits som You’re No Good, When Will I Be Loved og Heatwave vil huskes af dem, der kender pladerne.
Men også andre fik glæde af multiinstrumentalisten, sangskriveren, arrangøren, produceren m.m. I flæng kan nævnes Eric Carmen, Art Garfunkel (Breakaway), Stephen Bishop, Paul McCartney, Ringo Starr, John Lennon, Brian Wilson, Don Henley, Cher, Trisha Yearwood, Eagles, Jackson Browne og Joni Mitchell. Et multitalent, der havde en finger med alle steder.
I 1975 kastede han sig også med succes ud i en solopladekarriere og op gennem halvfjerdserne fik han lavet fem album, der alle solgte pænt derovre. Nogle singlehits blev det også til: Lonely Boy (nr. 11 i USA i 1977), How Can This Be Love (nr. 19 i Storbritannien i 1978), Thank You For Being A Friend og Never Let Her Slip Away (1978).
Efter en længere pause, hvor han fortsat arbejdede for andre, genoptog han solokarrieren sidst i halvfemserne og har indspillet fire album frem til 2008, hvor det seneste, Copy Cat, udkom.
I firserne var han lige ved at blive medlem af det succesfulde engelske band 10.cc, men kontraktlige forhold forhindrede, at Eric Stewart og Graham Gouldman fik ham med. Til gengæld kom ham med i efterfølgeren Wax, der blev dannet i 1983 på ruinerne af 10 cc og kørte med succes frem til 1989.
I halvfemserne var han med til at gendanne sit gamle band Bryndle sammen med Bonoff, Waldman og Edwards, og det lykkes dem at få indspillet bandets første og eneste album. Det holdt indtil 1996, hvor Gold igen fortsatte solovejen og med at arbejde i alskens sammenhænge, bl.a. inden for film- og tv-verdenen.
Gold var et multitalent, der spredte sine evner over et stort felt og satte sig mange spor. Nu er han så død og kan ikke længere sætte sine musikalske fingeraftryk rundt omkring. Hvil i fred.
Andrew med Linda og vennerne….
Og ved klaveret bag Ronstadt: Love has no pride
8. juni 2011 kl. 00:08
Sjovt, så kender jeg to albums med den titel:
http://www.youtube.com/watch?v=u23TarZQ5f8
8. juni 2011 kl. 01:04
@Gowings: Ja, og andre har også valgt den titel: http://tinyurl.com/5wgjxt9
8. juni 2011 kl. 08:01
MÃ¥ske er det en fase/titel man som musiker bare skal igennem…
8. juni 2011 kl. 15:47
@Gowings: Ja, eller en talemÃ¥de, der falder lige for, nÃ¥r man sidder og roder med fotos til et cover…