Loudon Wainwright III – Older than my old man now
24. april 2012
Der er nogle plader, jeg ser mere frem til end andre. Det gælder for Loudon Wainwrights plader. Og den nyeste “Older than my old man now” er ingen undtagelse. Den 65-årige Wainwright har ikke ændret stil, siden han udsendte sin første eponyme plade i 1970. Grundelementet er stadigvæk en folkbaseret sangskrivning med Loudon på akustisk guitar og sang. Når jeg alligevel aldrig bliver træt af at lytte til ham, så er det på grund af hans dybt personlige sange, der forener livets grundlæggende alvor med en altid afvæbnende, opløftende og til tider overrumplende humor. Sådan var det da han brød igennem med sangen om det døde stinkdyr på midten af landevejen (“Dead Skunk“), og sådan er det stadigvæk nu, hvor han er blevet ældre og kan undre sig over, at han er ældre end sin egen far, der døde alt for tidligt som 63-årig.
Selv om alvoren er mere udtalt på en plade, der er en slags forstærket memento mori – også inspireret af tabet af eks-konen, Kate McGarrigle, der døde af kræft, så er det humoren og livet, der har overtaget. Dødsfald, skilsmisser, familiære problemer kan ikke berøve Wainwright den livsbekræftende humoristiske sans. Livet er jo tragi-komisk, så man kan lige så godt tage det fra den humoristiske vinkel, synes grundsynet at være. Og helt ubetalelig er han, når han i sangen “I remember sex” synger: “I remember sex/ that thing we used to do/ where you´d lie down/and usualy I´d lie on top of you./Sometimes I´d lie on top of you/we tried that out a bit/but it didn´t work as well/I guess some things just didn´t fit.” Jeg mindes ikke at have hørt nogen synge så smilebåndsmotionerende om dette på mange måder anstrengte emne, der jo ellers burde været et oplagt emne for komik. For at det ikke skal være løgn får Loudon hjælp af Dame Edna på denne skæring. Det siger alt om Wainwrights klasse. Wainwright er et must her i casa capac – vigtigere end vitaminpiller.
