CAPAC anbefaler: Sebastian Oscar – Reason to stay

21. september 2012

Bag navnet Sebastian Oscar gemmer sig en historie om en ung mand, der fandt ud af, at der var andre strenge at spille med og på end dem, der sidder på en tennisketsjer. I de brydningsfulde teenageår, hvor livet for alvor presser sig på, blev det guitarens strengeleg og udtryksmuligheder, der tog over, og Sebastian begyndte at sætte ord og toner til det levede liv og tanker om det. Det er nu resulteret i debutalbummet Reason to stay, der møder lytteren som det, man engang kategoriserede som AOR, adult oriented rock. Betegnelsen blev også brugt i en lidt nedsættende betydning om ‘progressiv’ rock, der leflede lidt for meget for salgbarheden, hitlisterne og FM-radioernes playlster. Men det er der ikke tale om hos Oscar. Hvis man kan kalde det AOR – og det kan man godt, for så vidt der er tale om rock, der helt klart har appel til mainstream – så er det AOR med en kant eller to.

Bag producerknapperne har Lars Danielson og Søren Runge stået. Og de to musikere, der også spiller med på bas, trommer, tangenter og guitarer – og synger kor, har skabt en flot, professionel lyd, der ikke lader musikken forsvinde i blank ligegyldighed, men tværtimod lader instrumenter og deres samspil stå fornemt og forbilledligt klart i lydbilledet. De to producermusikere og deres kolleger – Marcus Liliequist (trommer), Sebastian Lilja (guitar og sang) og Sebastian Oscar selv (sang og guitar) – spiller poprock med stor publikumsappel, men poprock, som samtidig har masser af sprækker og åbninger, hvor der er plads for musikerne til at udfolde sig – åbninger, der måske også vil få mere kræsne lyttere til at spidse ører. Det er der i hvert fald god grund til at gøre.

Sebastian Oscar har en god rockstemme, der er blevet sammenlignet med John Mayors, og han synger nogle vedkommende sange, der uden at flytte hegnspæle for sangskrivningens temaer, fortæller om de emner, der optager de fleste. Kærlighedens uopslidelige tema og livets karuselture, begyndelser og afslutninger. Nok er det kendte emner, men Sebastian Oscar synger med dirrende nærvær, indlevelse og passion og tilfører sangene netop det overskud, der skal til at gøre sangene vedkommende for lytterne.

Albummet består ligefremme rocknumre og ballader og fremstår som et både varieret og helstøbt album, der både egner sig til bilstereoen og Ipoden. Moderne AOR med kant. Flot debut. Hermed varmt anbefalet. Pladen er udkommet d. 10. september.

Sebastian Oscar. Reason to Stay. Zewskimusic. com. Produceret af Lars Larry Danielsson og Søren Runge. 2012.

Believe in me and youMiss Sunshine

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

668 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62