Oliver North Boy Choir – eksisterer endnu – ny video “Sleep”

Author:

Har man fulgt bare en lille smule med i, hvad der rør sig i musikkens indieland, så vil man være stødt på navnet Oliver North Boy Choir. Bandet, der består af Camilla Florentz (sang/synthezisers), Mikkel Max Hansen (sang/div. instrumenter) og Ivan Petersen (sang/div.instrumenter) blev til ONBC i 2006. I 2007 udkom deres første single. Og kendetegnende for ONBC udkom den kun digitalt – på nettet. Og dette moderne princip har bandet holdt fast i lige siden. Kun singler, og kun på nettet. Og måske er det også logisk, at ONBC især har været populært på radiostationer (fx college-radiostationer), der i forvejen dyrker det digitale, og i blogland. Engang ville man have kaldt det undergrund. I dag er det digitale state of the art i musikken. Selv om store pladeselskaber ikke helt har fattet det…

Musikalsk befinder bandet sig i overdrevet mellem pop og electronica, hvor de deler musikalsk univers med fx Lamb og Saint Etienne. I 2009 smed de håndklædet i ringen, men de har samlet det op igen. Mie (fra gruppens pladeselskab Crunchy Frog)  har været så sød at sende mig et link til gruppens helt nye video “Sleep“, der er lavet af Elisabeth Holager Lund & Mikkel Max. En meget iørefaldende, lidt vemodig popsang på en bund af heftig elektronica. Mon ikke de vil råspille den i blogland og på radiostationerne?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *