Den feminine folkeskole
7. august 2007Der er åbenbart ingen ende på problemerne i folkeskolen. I hvert fald, hvis man skal dømme ud fra mediernes omtale. Ikke blot falder antallet af ansøgere til læreruddannelsen, mange springer fra samme uddannelse, inden de er færdige, vi står over for en stor afgang af ældre lærere osv. Og så videre. Og i dagens avis kan man så læse, at den feminisering af den offentlige sektor, som antropologen Anne Knudsen for år tilbage fremhævede som et problem, også har sat sig igennem i folkeskolen. Hver anden folkeskolelærer er en kvinde, og specielt yngre mænd – dem under 30 – er underrepræsenteret.
På hvilken måde er den kvindelige dominans et problem? Fagligt? Nej. Men måske socialt og psykologisk. I hvert fald er det jo en kendsgerning, at folkeskolen ikke kun satser på faglighed (jf. den løbende diskussion), men også på, hvad man kunne kalde “menneskelig udvikling”. Folkeskolen fortsætter med andre ord den værdimæssige feminisering, som de pædagogiske institutioner for længst har erkendt som værende et problem. Ikke mindst for drengene.
De løsninger der peges på – fra bl.a. DPU – er, at folkeskolelærernes karrieremuligheder skal forbedres, deres status skal højnes, og så skal der en bedre løn til. Men kan udviklingen vendes? Er der ikke en selvforstærkende effekt i det forhold, at pigerne dominerer på de gymnasiale uddannelser, de mellemlange og videregående uddannelser?
