Gideon’s Daughter
6. september 2007
Aftenens positive filmoverraskelse var Gideon’s Daughter, der blev vist på Svensk 2. Godt gemt af vejen kl. 22.25. TV-filmen er fra 2005 og produceret og instrueret af Stephen Poliakoff, der vist udelukkende har excelleret i tv-produktioner. Hovedrollerne – og grunden til, at capac brugte tiden omkring midnat på filmen – var Bill Nighy, den altid seværdige Miranda Richardson og Emily Blunt. Min begejstring for Bill Nighy har jeg tidligere luftet i forbindelse med filmen Pigen i caffeen. Og sjovt nok (og næppe helt tilfældigt) har de to film visse tematiske lighedspunkter. I begge film spiller Nighy en mand, der i kraft af kvinders indflydelse, må tage sit liv op til drastisk revision. I den første er han en tør embedsmand, hvis karrierebane slås ud af kurs af en ung, idealistisk og impulsiv dame. I den sidste er det en sørgende enke og en forsømt datter, der får den succesfulde PR-mands liv til at gå op i limningen – og limer et nyt liv sammen til ham. Nighy er rigtig god til at fremstille mandlig distraktion og åndsfravær, og han får et flot modspil af livstykket, Miranda Richardson, der er alt det Gideon Warner ikke er: farverig, nærværende, impulsiv, lidenskabelig… Mindst lige så interessant som disse to stjerner er den unge Emily Blunt, som nogle af bloggens tv-serie-narkomaner nok vil huske fra mindre roller i fx Poirot og Foyle’s War. Hun spiller Gideon’s sårede datter, der alene med sit smukke blik lader fader Gideon vide, at han har svigtet hende og moderen – og er på nippet til at miste hende. En mere end køn skuespillerinde, udsprunget af engelske skuespilkunst, som vi forhåbentlig får meget mere at se til. I følge IMDB er der allerede en lille håndfuld biograffilm, hvor man kan se hende. Blandt andet The Devil Wears Prada, som capac har til gode endnu. Hun – og Bill Nighy – modtog i øvrigt en Golden Globe-pris for deres roller i denne film.
I en større birolle (som implicit historiefortæller) ser man også Robert “Jericho” Lindsay.
Filmen er absolut værd at bruge et par timer på. Ikke så meget på grund af selve historien, der nok må siges at være temmelig forudsigelig, men på grund af skuespilpræstationerne, der får manus til at blive levende. Filmen kan fås på dvd – også i Danmark. God fornøjelse.
Se en (svensk) trailer her.
6. september 2007 kl. 15:42
Svensk TV2 har vist en mindre Poliakoff-kavalkade kørende. Sidste uge viste de sÃ¥ledes “Friends and Crocodiles”, som jeg lige nÃ¥ede at fange de sidste tre kvarter af, og som jeg fandt meget god og dybt, dybt fascinerende.
6. september 2007 kl. 15:46
filoffen: nemlig…