Capac anbefaler: Caper Clowns – Queens Desire/ Sleeping On The Edge Of The Rainbow

1. juni 2015

Jeg har været heldig at få fat i et eksemplar af Caper Clowns nye single i fysisk format. Dem er der ikke mange af – men bare rolig: Musikken fås i digital form på Spotify, iTunes m.fl. steder.

Og Caper Clowns følger godt op på deres debut-EP Type your text here. Rick Krogh Kingo Hansen ,  Christian Højgaard ,  Peter Højgaard og Skipper Storm holder fast i deres udgangspunkt i den meget melodiøse poprock, der har dybe rødder ned gennem britpoppen og helt ned til de gyldne tressere. “Queens desire” er en medrivende og umiddelbart fængende popsang med snertende trommer, ringlende guitarlyd, håndklap og forsangeren som naturligt centrum – akkurat som man hørte det dengang poprock blev kaldt beat. Og “Sleeping on the edge…” er en stille akustisk præget sang af den slags, der altid har været plads til, siden Beatles udødeliggjorde “Yesterday”. Og Caper Clowns lile sang forfører hurtigt lytteren med sin meget iørefaldende melodi.

Og man sidder her i den spæde sommersol og griber sig selv i at ønske, at de unge mænd ville kaste sig ud i et helt album, for Caper Clowns er vokset lidt siden sidst og kan det der med at skræddersy nærmest klassiske popsange, der kan sætte sig fast i lang tid på trommehinden og i langtidshukommelsen. Hermed anbefalet.

PS. fotoet er lånt fra bandets Facebookside…

Caper Clowns. Queens Desire/ Sleeping On The Edge Of The Rainbow. Produceret af Rick Kingo. Gateway. Er udkommet.

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

234 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62