Indlæg nummer 10.000 i capac – med “You’ve got a friend”
3. august 2015Ja, statistikfunktionen i bloggens maskinrum fortæller mig, at dette lille indlæg er nr. 10.000 – ja, titusind – der er offentliggjort i capac-bloggen. Og det er svimlende at tænke på. Og det må vi jo hellere lige markere. Med min gamle helt James Taylors tilbagevenden til Newport Folk Festival 2015. Sidst han var der – for 46 år siden – blev hans optræden afbrudt af nyheden om Neil Armstrongs og Buzz Aldrins månelanding. Tja, det gik man meget op i dengang. Men nu vendte Taylor tilbage og tog tråden op som om intet var hændt.. “You’ve got a friend”..