Dis-count Danmark

13. marts 2008

Jeg kunne ikke være ret meget mere enig end Klaus Rifbjerg, der i Information langer ud efter Rune Lykkeberg (som ellers har en høj stjerne her i bloggen) på grund af en vist nok ironisk ment artikel om Rifbjerg, Nordbrandt og Nørgaard, der tillader sig at have et elitært syn på statsfinansierede forfatterstipendier og kultur i det hele taget. Kulturelt set er Danmark på vej mod at blive et discount-samfund. Under den siddende regering har man under økonomisk hokus-pokus, “skattestop”, kreativ bogføring, hvor nedskæringer fremstår som investeringer osv. udsultet kulturinstitutioner som Danmarks Radio, bibliotekerne, kunstfondsydelserne, uddannelsesinstitutionerne – fra folkeskole til universitet – og så videre. Hvilket enhver vil kunne se, hvis blot man lukker gluggerne op og overhører støjen fra politikernes retoriske op-spin og spin off…
En kommentator, Tue Andersen Nexø, mener, at Rifbjerg er blevet for gammel til at deltage i den offentlige debat. Ser et øjeblik vi bort fra det radikalt udemokratiske og aldersdiskriminerende i en sådan holdning, så er den også skudt helt ved siden af: Der er mere end nogensinde brug for skarpe penne
som Klaus Rifbjergs, der kan skille skæg fra snot og få os til at se Discount-Danmark, som det er under Anders Fogh Rasmussens ledelse. Tue Andersen Nexø kan kun se en gammel sur “kulturradikal”, men kan tydeligvis ikke læse indenad til kritikkens kerne. Ribjerg er ikke sur, men sarkastisk. Og kritisk. Hvis man ikke kan se andet i Rifbjergs kulturradikale kritik end “en gammel, sur form for tænkning”, så har man virkelig ikke fået meget for sine skolepenge…

En kommentar

  1. Donald kommentarer:

    Ja, Rifbjerg og Nordbrandt og Nørgaard skal selvfølgelig deltage i debatten, det har vi brug for.
    I din posting her ser jeg for første gang en samling af de kultur-relaterede nysprogsvendinger, som Fogh og VKO har produceret; det er vigtigt at kunne dem og at kunne afvise dem med lige så skarpe ord.
    Finkultur er for alle.
    Kulturradikalisme er i dag sund, selvstændig stillingtagen.

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

312 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62