Ofring og moral – om Jeppe Kofoeds come-back…
3. april 2008Fra at være en skurk på forsiden af boulevardaviserne, så er den socialdemokratiske karrierekomet Jeppe Kofoed nu tydeligvis på vej tilbage i karrierefolden. Så vidt, så godt. For mandens lille tête-à – tête med en ung pige er ikke værd at bruge krudt på. Og slet ikke så længe man har en Venstre-finansminister, der har brugt skatteborgerkroner på værtshusbesøg, til hotelværelsesfilm etc. – uden at få ørerne i maskinen. For penge lugter ikke. Sex gør åbenbart. I medierne.
Kofoed-gate, som sagen allerede er blevet kaldt, handler i høj grad om moral. Og det er godt for moralen, hvis der er plads til sidespring af Kofoeds slags (pun unintended).
Men, alligevel er den helt galt med moralen – i det gamle arbejderparti. Det mest uanstændige ved sagen har været, som Anne Knudsen fremhæver i en leder i sidste uges Weekendavis, at ledelsen i DSU og Socialdemokratiet kynisk ofrede en ung pige i en højere sags tjeneste (partiets renommé).
Ikke alene udleverede man hende til kammeraternes mobning og drilleri (i følge rygterne), men eksponerede også hendes helt legitime amourøse forbindelse med Kofoed for forældrene (enhver med teenage-børn vil kunne forstå, hvor ydmygende det kunne tænkes at være på den måde at få krænket sit privatliv) og kastede hende for sensationspressens glammende flok af journalistiske hyæner. Som det fremgår af Knudsens leder, så er der tale om en decideret, illegitim krænkelse af den unge pige – fra de socialdemokratiske lederes side. Bedre blev det ikke af, at Kofoed ytrede sin fortrydelse (på skrømt?) for at redde sit eget skind. Det var at føje spot til spe. Også selv om der kun har været tale om et engangsknald.
Socialdemokraterne burde skamme sig, skriver Knudsen. Og hun har ret. Ofringen af den unge pige, der måtte se de mest intime detaljer om forholdet hængt ud i sladderpressen, vidner om et parti, der kun på overfladen er blevet moderniseret (Ã la Blair), men i sin kerne er plaget af småborgerlig bornerthed og ængstelse for ikke at være “stuerent” blandt de andre borgerlige partier. Den “sag” burde aldrig have forladt Esbjerg Højskoles matrikel.
3. april 2008 kl. 12:02
Det synes jeg du har ret i capac. Småborgelige halvliberalistliderlige fjolser der ofrer småkvinder i magtbesiddelsens navn. Eller sådan noget.
Rent mellemmenneskeligt synes jeg sÃ¥ der ligger en hel masse egenmoralsk eftertænksomhed – men det er noget der netop foregÃ¥r mellem de to parter (dem der bollede og hvad de ellers har gjort) og i dem hver i sær.
NÃ¥r jeg tænker pÃ¥ hvad jeg har lavet som ung…(nej jeg har ikke bollet med Fogh)….
…shit…
ikke visualisere, ikke visualisere, ikke visualisere… :-D
4. april 2008 kl. 07:33
@Anja: Jo, Anja, som vi har været inde på i en anden sammenhæng, så handler det også om at huske på, hvad vi selv gjorde, dengang vi var femten.
4. april 2008 kl. 08:10
Ja.
Der er ogsÃ¥ noget med ansvarlighed. Dannelse af mennesker. Jeg har selv haft meget ældre kærester som ung – dog ikke 20 Ã¥r ældre da jeg var 15, men søns far er der næsten. Det vigtigste, synes jeg, er at pigen/kvinden føler sig ok med at have bollet med ham. At hun ikke føler sig udnyttet. For faktisk er der en del mænd der boller til højre og venstre uden at tænke over konsekvenserne. Jeg kender i hvert fald et par stykker. Man lærer noget af det.
Hun kan have lignet en på 20.
4. april 2008 kl. 08:17
@Anja: Som Anne Knudsen (selv en kvinde!) er inde pÃ¥, at kunne det sagtens tænkes, at den femtenÃ¥rige faktisk nærede varme følelser for manden. MÃ¥ske var det endda ‘den store kærlighed’, hvem ved? Og sÃ¥ er det sgu’ da fejt at gÃ¥ ud i medierne og sige, at man gik i seng med hende i et anfald af “svigtende dømmekraft”. SÃ¥dan et uanstændigt fjols.
4. april 2008 kl. 17:52
Jeg er ganske enig – godt skrevet, Capac!
5. april 2008 kl. 07:59
@Anna: Tak! ;-)