Tilbage til støjrocken
1. december 2018Mccartney har forladt Danmark efter en vist nok udmærket koncert (hvis vi ser bort fra Ekstrabladets Thomas Treo, der har gjort det til sin dyd at nedgøre koncerter og plader). Og det var Macca, der fik mig tilbage til min fascination af den støjende rock. På jubilæumspladen The Beatles (The White Album) finder vi sangen “Helter Skelter”, der nok er det mest støjende, larmende, skrigende musik, vi har fået fra den kant, der hedder The Beatles. Altså en slags støjrock. Og så var jeg tilbage ved det tema og min fascination af det.
Jeg har fx ikke dyrket den såkaldte heavy metal. Hvis vi tillader os at se bort fra nogle af de bands, der siden er blevet opfattet som heavy metal-forgængere: Led Zeppelin, Black Sabbath, Blue Cheer m.fl. Ikke desto mindre købte jeg for nogen tid siden et album med bandet Sleep, der betegnes stoner doom metal og lignende. I hvert fald et band, der i allerhøjeste grad dyrker støjen som et fundamental element i musikken. Og jeg er ikke engang sikker på, at jeg kan lide det – men er dybt fascineret af denne fascination af støjen…
Og så har – helt tilfældigt (!?) – tidsskriftet Stereogum lavet en liste over de 30 bedste støjrockskæringer. Fra Velvet Underground (Sister Ray) til de mig ukendte Metz (Ratz). Meget forskellige numre, men alle helt sikkert støjende. Et øre- og hjernerensende syrebad, hvis man allerede har fået nok af sød julemusik og -klimteri. Kan anbefales – hvis man ikke er for depressiv.
1. december 2018 kl. 17:51
Det var en ganske udmærket koncert i går aftes. Men han har tabt stemmen, der meget ofte knækkede. MEN det suveræne backing band med fremragende sangere på alle poster (eksl, blæserne der ikke sang) reddede ham, når det gik eller var på vej til at gå galt. De sang ganske enkelte bare en lille smule højere end ham.
Men han bør nok tænkte på at trække sig tilbage men som den showman han er (ligesom Frank Sinatra) så er det nok ikke de tanker han har.
For mig var den mest positive oplevelse i den næsten tre timer lange nonstop koncert var Mr. Kite, der blev leveret præcist og legende som originalen på Sgt. Pepper.
1. december 2018 kl. 19:58
@Helge: Det er jo ikke første gang McCartneys stemmeproblemer er blevet fremhævet. Jeg husker debatten fra nogle år siden, hvor jeg refererede til den. På den anden side er der noget sympatisk ved, at en musiker fortsætter ind i en høj alder med sit livs projekt. Måske er det i virkeligheden værre, at billetpriserne har taget en himmelflugt i følge det, jeg har hørt. Noget med 18-1900 kroner for en god plads oppe foran!?
Nå, men mit indtryk er, at rigtig mange var glade for koncerten. Og det er vel det allervigtigste.
2. december 2018 kl. 05:52
Ja det med billetternes himmelflugt er en helt anden historie. Fruen og jeg betalte knap 1000 kr. pr. stk og fik sæde allerøverst oppe i anden eller tredje sals højde (i øvrigt en udfordring for fruens højdeskræk). Og adgangsforholdene til pladserne var ikke lige skabt med det ældre publikumsegment for øje.
Men det er generelt blevet en bekostelig affære at betale sig ind til at høre og se god musik. Fx skal man af med 380 kroner for TV2 i februar her i Næstved….
2. december 2018 kl. 10:23
@Helge: Og selv om man forstår, at koncertindtægter er blevet kunstnernes primære indtægtskilde, så er det alligevel mange penge at bløde for en koncert. Og hvor meget jeg end elsker Beatles og Macca, så ville jeg aldrig ofre et par tusind kroner (plus det løse: transport til og fra, mad/drikevarer, måske ovenatning osv.) for at se den gamle folde sig ud. Men sådan er vi jo alle så forskellige.
5. december 2018 kl. 11:40
Som gammel Wings fan var jeg naturligvis til koncerten igen igen. Ok stemmen er et issue, men jeg blev positivt overrasket for det samlede billede var en god sang- og lyd generelt. Det var efter min mening en af de bedste jeg har oplevet i med Macca i DK. specielt 1. halvdel hvor der var plads til guitarsoloer, blæsere m.m. 2. del var “de sædvanlige hits” på stribe som efter min mening godt kunne rystes lidt op. det var der plads til i starten og som en anmelder skriver “var der flest Beatles numre, men det var Wings numrene som fungerede bedst”.
Letting go med blæsere wauhh, Let me roll it med macca på fri guitar wauhh, Band on the run, live and let die og Juniors farm(havde foretrukket Hi Hi Hi som har været spillet hidtil på turen). Og mht støjrock så kan Soily warmt anbefales…..
giver gerne godt 900 for en billet til gulvet. 2 timer i kø udenfor og 2 timer i kø helt oppe bag golden circle + 3 timers koncert = 7 timer stående. En koncert skal ikke opleves fra e stol under taget men nede på gulvet tæt på scenen !!!!!
MVH Frank
6. december 2018 kl. 10:13
@Frankie: Var lige sammen med en gammel studie- og barndomskammerat, der havde haft hele sin familie med til koncerten og stod et sted, hvor han “kunne se McCartney ind i øjnene”. Han bekræftede kun, at selvfølgelig kunne man høre på stemmen, at den tilhører en mand i halvfjerdserne, men der var så meget andet, der opvejede alderens tyngen. Og det er lige det jeg hører hele vejen rundt. Man kan godt leve med, at Macca er ved at være en gammel mand, så længe musikken stadig spiller – og det gør den uanset, hvad Treo og andre mavesure anmeldere måtte mene. koncerten var en succes. Punktum.
Vi andre, der ikke var til stede må så nøjes med pladerne og kan lave vores egen sætliste. Det er også – som altid – godt.