Fra g(l)emmebogen: the Groundhogs

5. januar 2019

Yesterday’s gone, yesterday’s gone, sang Fleetwood Mac engang. Men fortiden slipper man ikke så let af med. Og hele tiden støder man på musik, man ikke har lyttet til eller slet ikke opdaget. Det gælder fx det britiske R&B-band The Groundhogs.

Groundhogs blev dannet i 1963 i London af to brødre Cruickshank og guitaristen Tony McPhee, der fik bandet drejet i retning af the blues og forblev den centrale person i bandet i årene frem (Groundhogs eksisterer vist stadigvæk). McPhee navngav bandet efter John Lee Hookers sang “Groundhog’s blues”.

Selv om bandet holdt fast i bluesen og befandt sig i det miljø, der bl.a. talte The Rolling Stones (som de var opvarmningsband for på en turné i hjemlandet i 1971), og selv om bandet fik en trofast lille fanskare, så satte det sig ikke spor på samme måde som mange af de samtidige bluesbands, fx Pretty Things. Og en god håndfuld album ændrede ikke meget på det forhold.

Det betyder dog ikke, at Groundhogs fortjener at blive glemt. Nok er deres album ikke det mest originale fra den periode – tresserne og halvfjerdserne – men der er bestemt meget godt at finde i rillerne, hvis man er til britisk R&B fra den periode.

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

40 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62