Kim Larsen i paradis
11. januar 2019“Da jeg vågnede næste formiddag, var det til lyden af ‘Waterloo Station’ med The Kinks. Jeg kan ikke beskrive den følelse, der strømmede gennem mig. Jeg kiggede rundt på den enorme banegård, så de mange mennesker, mærkede lyset, lydene og tonerne i den sang, der blev spillet over stationens højttaleranlæg: ‘People so busy, make me feel dizzy/Taxi light shines so bright/But I don’t, need no friends/As long as I gaze on Waterloo Sunset/I am in paradise'”
Det er sommeren 1967, og Kim Larsen er på tandem rundt i Frankrig og England med sin kæreste Mariann. Ja, jeg er ved at læse Jens Andersens bog om Kim Larsens unge år. Og selvfølgelig er musikken med i fortællingen, men slet ikke som man måske kunne forestille sig det, hvis man kun kender Kim Larsen fra det billede, medierne har skabt.I det hele taget er det styrken ved denne bog, lige som det er styrken ved Bob Dylans Chronicles, at den demonterer mediebilledet af manden. Alene af den grund er bogen værd at læse, hvis man holder af kunstneren Kim Larsen.
