Politisk irritation – irriterende politik
17. maj 2008Politik irriterer mig. Det irriterer mig også, at jeg skriver politiske indlæg i min blog. Frygtligt. Som et udslæt på huden der bliver ved med at klø. Og man klør igen, indtil det bløder. Og klør. Følelsen, irritationen kom til fuld udtryk i går aftes, da jeg hørte Margrethe Vestager (Radikale) diskutere med Inger -“Inger.dk” – Støiberg fra Venstre. Om tørklædeforbuddet. Det vil sige: Der kom ikke megen diskussion ud af det. Meget kan man sige om Margrethe Vesterager, men hun vil gerne diskutere, substantielt, og være uenig eller enig. Det var faktisk en af hendes pointer. Men det fik hun ikke lov til. For Støiberg ville ikke diskutere. Hun ville bare spille arrogant og nedladende politisk ordfører. Og det gjorde hun så, med bravour. Men hun fik med overtydelighed banket fast, hvad regeringens politik er på det her område. Når regeringen indfører forbuddet, så er det ikke, fordi regeringen bøjer af for Dansk Folkeparti. Nej, det er, fordi det dybest set er regeringens holdning… Når medlemmer af regeringen – Birthe Rønn, Karen Ellemann, Aamund – udtrykker skepsis og kritik af tørklædeforbuddet ud fra et liberalt grundsynspunkt, så er det ikke udtryk for uenighed i partiet. For her stemmer man sammen som gruppe. Ministrene stemmer sammen om det, statsministeren vil. Og dét er demokrati og liberal tankegang. Når tilsvarende uenigheder gør sig gældende hos oppositionen, ja, så er det indre splid og manglende regeringsevne. Og når oppositionen vil gøre samarbejdet mellem regeringen og dets støtteparti, Dansk Folkeparti, til noget belastende for regeringen, så har man bare ikke forstået, at “der er et godt samarbejde hver eneste dag” mellem regeringen og DF. Og at det er et anti-muslimsk parti, det er bare noget “avisfnidder”. I det hele taget skulle hverken oppositionen eller medierne definere noget som helst. Det skulle Støiberg og regeringen nok. Og det er vældigt demokratisk og liberalt…
17. maj 2008 kl. 17:20
I en kommentar i Politiken i dag analyserer Anita Bay Bundegaard sig frem til, hvem der er en sandsynlig efterfølger for Birthe Rønn Hornbech, som efter al sandsynlighed vil benytte lejligheden til at trække sig som integrationsminister. De to topaspiranter er Ejvind Vesselbo og Inger Støjberg, og kommentaren slutter:
‘Inger Støjberg, der som politisk ordfører for Venstre har bevist, at hun forstÃ¥r, hvad det vil sige at rette ind er et godt bud pÃ¥ en ung, profilløs minister, der kan bruge ministerposten som et trin pÃ¥ karrierestigen … med Foghs drøm om en tavs minister er Støjbergs chancer nok størst.’
17. maj 2008 kl. 17:46
@Uffe: God analyse, bortset fra, at Støj-berg ikke ligefrem er tavs. Hun er snarere en støj-sender, der har til formål at overdøve alle andre. Lyt selv:
http://www.dr.dk/P1/P1Debat/Udsendelser/2008/05/05124638.htm. Men sørg for at smide skoen først, for ellers ryger overlæderet… Argh…
18. maj 2008 kl. 14:24
Det kan godt være at det irriterer dig, at du skriver politiske indlæg. Mig glæder det rigtigt meget!!! (Håber det kan være et plaster på dit blødende sår :-)) Dt indlæg om tæppetisserne inspirerer mig til et indlæg om Topdog-Underdog, som jeg snart skriver ovre hos mig selv.
18. maj 2008 kl. 15:18
@Heidi: Tak. Jeg tror heller ikke, jeg kan lade være… ;-)