1969: The Archies – Sugar Sugar
11. december 20191969 var også året, hvor fiktionsbandet The Archies hittede stort med sangen “Sugar Sugar”. Archies var et fiktivt band, der leverede musik til tidens tv-serie om The Archies. Lidt på samme måde som The Monkees tidligere havde været det. Et tv-program, der skulle – og gjorde det – appellere til teenagerne, den nye forbrugergruppe, som ingen købmand med respekt for sig selv ignorerede. Og med studiemusikerprojektet The Archies hittede bubble gum-sangen “Sugar sugar”. Den lå nr. 1 på Billboards liste, solgte i omegnen af 6 millioner eksemplarer og fik den dengang meget eftertragtede guldplade.