Lennon & McCartney Songbook

13. maj 2021

For et stykke tid siden reddede jeg en stor håndfuld vinyl-LP’er fra at ende som storskrald. Og pladerne har fået lov til at stå, indtil i dag, hvor jeg lige ville kigge nærmere på dem for at få et indtryk af deres stand og deres indhold.

Og til min store glæde kunne jeg konstatere, at pladerne er i meget fin stand – mint, near mint, som pladesamlerne ville kategorisere dem. Uden nogen form for ridser og faktisk uden støv af betydning. Og omslagene i tilsvarende stand. Brugt, men hele og ikke slidte. Så langt så godt. Men hvad med indholdet?

Jo, der er rare sager iblandt, dvs. lytteværdig musik, som jeg ikke har i min samling i forvejen. Der er musikken til musicalen Chess (dobbeltalbum), Agneta Fältskogs Wrap your arms around me, Fridas Something’s Going On, Kim Larsen Forklædt som voksen, Fleetwood Mac Behind the Mask, Billy Joel An innocent Man, Jeff Lynne Armchair Theater, Anne Dorthe Michelsen Den ordløse time, Blondie Autoamerican og så et dobbeltalbum med titlen Lennon & McCartney Songbook (fra 1990), som jeg ikke tror, jeg har hørt om eller i hvert fald ikke erindrer noget om. Den består af andre kunstneres fortolkninger af duoens sange:

–Elton John Lucy In The Sky With Diamonds
–Aretha Franklin Let It Be
–Emmylou Harris Here There And Everywhere
–Nils Lofgren Anytime At All
–Otis Redding Day Tripper
–Joe Cocker With A Little Help From My Friends
–Wilson Pickett Hey Jude
–Judy Collins In My Life
–The Mamas & The Papas I Call Your Name
–Cliff Bennett & The Rebel Rousers Got To Get You Into My Life
–Monsoon Tomorrow Never Knows
–Ike & Tina Turner Get Back
–Tiffany I Saw Her Standing There
–Flamin’ Groovies* Please Please Me
–Cliff Richard Things We Said Today
–Three Good Reasons Nowhere Man
–The Dillards I’ve Just Seen A Face
–Bobby McFerrin From Me To You
–Joe Cocker She Came In Through The Bathroom Window
–Three Dog Night It’s For You
–Cilla Black Step Inside Love
–Billy J. Kramer & The Dakotas Bad To Me
–Marianne Faithfull Yesterday
–The Silkie You’ve Got To Hide Your Love Away

Mange kendte, solide fortolkninger af de to Beatlers sange. Og nogle få knap så kendte. Op i hvert fald en, der ikke fortjener at være med – nemlig Tiffany og hendes langt fra kongeniale udlægning af “I saw her standing there”.

 

Og som rosinen i pølseende i bunken er også Anne Linnet og hendes Min sang, den plade, hvor hun – meget apropos Johannes Møllehaves bortgang – netop arbejder sammen med Møllehave.

2 kommentarer

  1. Frankie kommentarer:

    Må jeg her anbefale “The Art of McCartney” fra 2014 hvor en række mere eller mindre nutidige og datidige kunstnere byder på versioner af en lang række McCartney sange fra solo og wings tiden. Inspireret af dit indlæg har jeg genhørt pladen som byder på en blandet landhandel af bedre og mindre gode fortolkninger, men altid svært at “brænde igennem” op imod klassiske numre.

  2. capac kommentarer:

    @Frankie: Den vil jeg da give en chance på afspilleren ved lejlighed.

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

55 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62