Problemerne tårnede sig op for The Rolling Stones i foråret 1977. Flere af deres amerikanske koncerter havde resulteret i publikumsballade, der var problemer med, at få pladekontrakter og andre aftaler på plads, Keith Richards stofmisbrug havde resulteret i en anklage for at importere narkotika til Canada og hans afhængighed var nærmest helt ude af kontrol. Og oven i det hele, så fik bandet endnu et problem: den canadiske premierminister Piérre Trudeaus unge kone Margaret Trudeau (28 år) – blandt venner kaldet Madcap Maggie – kastede sin interesse på bandets medlemmer (minus Charlie Watts). Og hvad gjorde bandet så, da det hele brændte gevaldigt på?! Jo, gav koncert på det lille lokale spillested El Mocambo (plads til 400 gæster) i Toronto. Sandford noterer nøgternt:
“Samme aften spillede the Stones, strålende, på en lokal beværtning kaldet El Mocambo, hvor de valgte at spille nogle af deres gamle travere fra Crawdaddy Club for første gang i fjorten år. Stedet var et inferno, så unge kvinder tog snart deres toppe af og baren solgte for 1242 $ øl eller rundt egnet seks flasker pr. kunde; klubben delte indtægterne med bandet. Mick Jagger var i topform hele vejen, bevægede sig rundt i sin stramsiddende dragt og sang ofte direkte ind i ansigtet på en ung fan, der demonstrativt med opspærrede øjne nød sin brandert på første række.”
(The Rolling Stones. Fifty Years, s. 297, fordansket af mig)
Crawdaddy Club var det sted, hvor Stones for alvor debuterede (under det navn) i 1963. Og historien om El Mocambo bekræfter det billede, man har af Stones: Når først de er på røven – kunstnerrisk eller på anden vis – så finder de tilbage til deres udgangspunkt for at begynde igen. I disse dage udkommer optagelserne fra deres optræden på diverse medier, for første gang officielt.