8 milliarder
8. november 2022En af dagens nyheder kommer fra FNs Befolkningsfond (UNFPA). Den 15. november har menneskeheden rundet otte milliarder individer. Det er en fordobling siden 1974 – det første år, hvor jeg studerede på universitetet – og kloden forventes at runde 9,7 milliarder i 2050. Samtidig udtrykker FN “glæde” over, at spædbørnsdødeligheden er faldet og at den gennemsnitlige levealder vokser.
Men nyheden har jo mindst en bagside. Som den franske filosof Michel Serres var inde på i sin bog om Naturpagten (Rhodos 1993, oversættelse ved Per Aage Brandt), så udgår befolkningsvæksten en trussel mod menneskeheden. Antallet af beboere på kloden er en væsentlig faktor bag klimakrisen, herunder hele spørgsmålet om, hvordan vi vil brødføde alle disse mennesker. Måske udgør det ikke i sig selv et truende problem, at vi er otte miliarder, men sikkert er det, at det voksende antal blot vil forstærke de problemer, vi har i en verden, hvor vækst og ulighed er realiteter. Så hvad bør der gøres?
9. november 2022 kl. 16:40
Hvad bør der gøres?
Har du noget i tankerne? Råde folk fra at få børn? Det er jo ved at ske af sig selv i nogle lande.
Men jeg tror at der er plads nok på vores jord – plads til mange mange flere mennesker, hvis vi altså kunne styre miljø bedre end vi gør. Det er brød, der mangler, man kan forsyne mange flere mennesker med mad i Danmark, men der er mange forskellige grunde til at det ikke går.
Når menneskene finder viljen til at leve sammen og hjælpe hinanden (rosenrød fantasi!) så ville de klimaflygtninge, som kommer om 20-30 år (og som kommer i millioner) kunne indkvarteres i “nybyggerbyer”. Men vi er bange for den slags fordi det “udklækker terrorister”.
Det vil sige: mere rationel produktion
9. november 2022 kl. 16:41
(Rettelse! Det er IKKE brød, der mangler)
Hvad bør der gøres?
Har du noget i tankerne? Råde folk fra at få børn? Det er jo ved at ske af sig selv i nogle lande.
Men jeg tror at der er plads nok på vores jord – plads til mange mange flere mennesker, hvis vi altså kunne styre miljø bedre end vi gør. Det er ikke brød, der mangler, man kan forsyne mange flere mennesker med mad i Danmark, men der er mange forskellige grunde til at det ikke går.
Når menneskene finder viljen til at leve sammen og hjælpe hinanden (rosenrød fantasi!) så ville de klimaflygtninge, som kommer om 20-30 år (og som kommer i millioner) kunne indkvarteres i “nybyggerbyer”. Men vi er bange for den slags fordi det “udklækker terrorister”.
Det vil sige: mere rationel produktion
10. november 2022 kl. 07:57
@Donald: Tja, i Kina havde man jo i mange år en et-barns-politik, der – alt andet lige – lagde en dæmper på befolkningstilvæksten i et af verdens folkerigeste lande. Så måske kunne noget lignende tænkes på global plan? Fx i FN-regi? Men jeg ved det ikke. Og det hænger jo sammen med alle de andre problemer i klimakrisen. I hvert fald er jeg nogenlunde sikker på, at en radikal forandring kommer til at betyde voldsomme ændringer af vores levevis rundt om i verden.
10. november 2022 kl. 08:03
@Donald: Rationel produktion, skriver du. Ja i betydningen, at vi skal brødføde verdens mange mennesker uden at belaste naturgrundlaget som vi gør nu. Og det vil sige: Farvel til fx profitmotivet, der jo styrer størstedelen af produktionen i vores verden, til fordel for ja, hvad? Planøkonomi? Så er der jo allerede mange, der står af og råber: kommunisme, Stalin og sovjetunionen. Og det siger i hvert fald noget om, hvor vanskeligt det er. Det nærmeste vi måske kan sige er, at vi må “opfinde” det undervejs. Skridt for skridt transformere produktionen til det, du kalder rationel produktion. Og her er mange jo allerede i gang, i landbruget (økologier, biodynamikere og lignende) og i vareproduktionen (virksomheder, der fokusere på genbrug,lokal produktion, bedre udnyttelse af robotteknologi osv.). Men vi skal have turbo på udviklingen, hvis den skal virke inden det bliver alt for sent.
20. november 2022 kl. 18:46
Der er mange, der er igang. Jeg tror mest på “opfinde undervejs”.
Et “ægteskab” mellem planøkonomi og markedsøkonomi har vi allerede og det er IKKE en statisk størrelse eller et færdigt “system”. Den regulering, der skal holde et marked velfungerende, er faktisk kendt af økonomi-faget, man kan finde noget om det i Wikipedia, men som du siger er der mange der “får spat” af sådanne tanker.
Tak for atter engang spændende emner og indlæg!
21. november 2022 kl. 08:12
@Donald: Jeg er ikke så lun på det teknologiske fix. Bevares, teknologien kan og vil meget og vil bestemt kunne bidrage
til noget konstruktivt. Men med voksende befolkningstal, manglende reduktion af klimagasser og fortsat vækstideologi i mange
samfund – også de såkaldte udviklingslande – så ser det virkelig sort ud. Og ingen tvivl om, at en omsadling i forhold til klimaet vil betyde en radikal ældring af hele det økonomiske system, alene af den grund at det bygger på vækst i sit inderste. Verden befinder sig i en situation, den aldrig før har kendt magen til – i menneskehedens historie.