Jeg kan huske, at Jack Bruce optrådte i Stakladen ved Studenternes Hus i Århus engang i halvfjerdserne. Og det forlød, at han var så beruset, at han dårligt nok kunne stå på sine ben, men han spillede alligevel. Og det er også en kendt sag, at Bruce havde et problem med ikke bare sprut men også andre stoffer og at det på et tidspunkt ruinrede ham. Og da han døde i 2014 af leverproblemer, var det nærliggende at tænke på alle de kemikalier, der var løbet gennem hans krop.

Men det er altsammen af mindre betydning, når vi betænker, hvad han har udrettet som sanger og bassist. Ikke mindst med trioen Cream, hvor han sammen med Erick Clapton og Ginger Baker skabte noget af det mest langtidsholdbare psykedelisk farvede blues-rock, som britisk musik har frembragt. Og det slår mig, at tv-serien om the Royal, som jeg har omtalt adskillige gange, med stor forkærlighed har brugt netop Creams sangskat i sit lydspor og hvor Bruces markante basspil altid har været ledetråd og kendtetegn.

I dag ville Jack Bruce være blevet 80 og have tilhørt de alderstegne rockstjernes efterhånden store kreds. Men sådan skulle det ikke være og vil må glæde os over alle de indspilninger, der trods alt findes med ham – lige fra tiden med Graham Bond Organisation i de tidliger tressere over Creams plader og videre frem med soloplader, West, Bruce og Laing og meget mere.