Danmarks Radio viste forleden en gammel film om angrebet på Pearl Harbour. Tora! Tora! Tora! hedder den. Og dens let bedagede karakter (den er vist fra 1970) fik mig til at tænke på det man engang kaldte kiosklitteratur. Bøger, romaner, noveller, som man kunne købe i kiosken, og som blev betragtet som mindre lødig litteratur. Og tankerne fløj videre til den slags romaner, som ikke mindst min far slugte med stor appetit og i store mænger. Romaner om krigen (2. Verdenskrig) eller om western-helte. Comando-serien var den ene, hvor heltene var amerikanske og allierede soldater og fjenden de skævøjende japser. Blodige og voldsomme historier, som jeg kun smuglæste lidt i, når min far havde tabt interessen og sendte dem videre til andre med samme smag. Eller serien om Bill og Ben, der også var en nærmest uudtømmelig serie. Den blev skrevet af den australske forfatter Marshal Grover (egl. Leonard Meares), der skrev mere end syv hundrede romaner i den genre, hvoraf Bill og Benn (egl. Larry & Strech) udgjorde hovedparten. Hovedpersonerne var modelleret som rigtige helte, der slog på tæven og brugte revolverne rigeligt og var som taget ud af en drengefantasi. Og stimulerende for læsningen af disse bøger var deres kulørte layout, med alt andet end smagfuld typografi og brug af stærke farver, der nok kunne fange ens blik i kioskerne.
Nu om dage kan man vist kun finde den slags litteratur i genbrugsbutikker og antikvariater.
Det var jeg heller ikke til at begynde med, streaming altså, Corona lavede om på det. Men nu bor jeg altså også, et sted man nok ville kalde, langt ude på landet. Så det er jo en lidt anden virkelighed end man har i de større byer.
@Jens: Det er da helt fint med streaming. Man skal da ikke afvise de teknologiske muligheder, der er i ens kulturforbrug, Men jeg
er bare gammeldags, hvad det angår og holder mig til gammeldags bøger, vinyler, cd’er osv.
Som et curiosum vil jeg lige fortælle at Mofibo (bog streamingtjeneste) faktisk har et større udvalg af ‘Bill og Ben’ bøger, læste dem som dreng hvor de var i et sommerhus vi regelmæssigt besøgte. Så prøvede en af dem på Mofibo, den var lidt kedeligt. Men var helt sikkert med til at skabe læselyst, engang for længe siden.
@Jens Rasmussen: Fint nok med streaming, hvis man er til det. Og det er jeg ikke – og slet ikke bøger. Så hellere rode
rundt i genbrugsbutikkerne og finde et laset eksemplar af kiosklitteraturens perler.