Indtil videre har jeg – i mit fortsatte forsøg på at nedbringe tiden foran skærmen – undgået at se DR-dokumentaren “Sexisme i musikbranchen“, hvor en række kendte danske, kvindelige udøvere udi musikken fortæller om deres oplevelser af såkaldt sexisme i musikbranchen. Men jeg  har selvfølgelig ikke helt kunnet undgå at se klip og opsnappe citater fra dokumentaren. Fx kom jeg til at se lidt af det journalistiske debatprogram Dead-line, hvor emnet var oppe. Og her opsnappede jeg et udtryk – for det er nok at trække den lidt for langt at tale om et begreb – om sexismen i musikken, nemlig at der var tale om strukturel sexisme. Strukturel.   Jeg er stødt på udtrykket før i kølvandet på mee-too-bevægelsen. Men har endnu ikke fået en ordentlig forklaring på, hvad der menes med strukturel i lige netop den kontekst. For selvfølgelig kender jeg begrebet struktur og dets varianter, blandt andet fra mange års fordybelse i den filosofiske retning, der bar netop overskriften strukturalisme. Men ikke nogen forklaring i den kontemporære brug af ordet.

Og så kan man jo altid gribe til ordbøger og leksika, hvor man i det mindste kan få noget at vide om ordets grundbetydning. Således fortæller Den Store Danske (lex.dk), at ordet kommer af lat. structura ‘sammenføjning, bygning’, afledn. af struere ‘stable, opføre, ordne’. Og det uddybes forklarende, at struktur beskriver den måde, hvorpå en given helheds system er bygget op på. Men hvad vil det så sige i forbindelse med strukturel sexisme. Jo, tager vi forklaringen for gode varer, så kan man sige, at ‘strukturel sexisme’ siger noget om, at sexisme – seksuel chikane osv. – ikke bare er noget utilbørligt, der foregår mellem kønnene (jeg tillader mig at sætte parantes her om diskussionen om kønsidentitet). Sexisme er ikke bare et køns seksuelle handlinger over for det andet køn. Nej, det er mere. Sexisme er strukturel – sexisme er et system med en vis struktur. Men hvad vil det så sige?!

Lad os begynde forsigtigt at analysere på det, begynde at begynde. For det første kan man jo sige, at udtrykket ‘strukturel sexisme’ i hvert fald peger ud over den konkrete sexistiske handling – nemlig på den sammenhæng, hvori handlingen foregår. Dvs. sige – i denne forbindelse – “musikbranchen”. Sexismen i musikbranchen er en del af den måde, musikbranchen er bygget op på og fungerer på. Den måde, musikbranchen som en helhed er struktureret på.  Men kan vi stoppe her?! Nej, vel!? For musikbranchen er jo ikke en frit svævende struktureret helhed, men netop en del af samfundet, vi lever i, med dets kultur, historie osv. Hvis vi har ret, så kan vi forstå udtrykket “strukturel sexisme” som et udtryk, der fortæller os, at sexismen ikke lader sig reducere til en bestemt branche – hvad enten det er filmindustrien, tv, sportsverdenen eller musikbranchen. Sexismen har sine rødder i samfundet. Så løsningen på problemet er ikke, sådan som vi har set det i flere af de sexisme-sager, vi har haft oppe at vende i pressen, at indføre særlige adfærdsregler, nedsætte udvalg til bearbejdning af problemet, fyring af visse ledende personer m.m. Der skal helt andre boller på suppen, hvis der skal gøres op med den ‘strukturelle sexisme’. Det var det, de gamle rødstrømper havde fat i, når de koblede kampen for ligestilling mellem kønnene – den såkaldte kvindekamp – udadskilligt sammen med kampen for ligestilling for alle i samfundet – den såkaldte klassekamp. Ingen kvindekamp uden klassekamp og vice versa. Og det er i en vis forstand her den aktuelle ligestillingskamp – hvis man vi kalde det sådan – står. Over for at føre kampen mod sexisme bort fra de enkelte sfærer i samfundet over til en kamp for et helt andet samfund end det, der har frembragt sexismen og dens historie. Kom igang.