Musik i herreværelset
11. september 2008
Jeg har længe gået med overvejelser om at få hi-fi i herreværelset. Det er ok at lytte til musik på computeren – via høretelefoner eller højtalersæt, men det er nu noget særligt med rigtig hi-fi-lyd. På den anden side ville jeg ikke ud og investere mange tusinde kroner i et nyt. Og discount-anlæg var selvfølgelig udelukket på forhånd. Tilbage var så at gå på jagt efter noget brugt af kvalitet. Og man skal ikke søge længe på nettet for at finde ud af, at der er mange audiofile sider, der dyrker hi-fi fra før 1990 som noget særligt. Selv om jeg har haft nogle forbehold over for brugte ting, så landede jeg altså der. Næste skridt var at finde noget passende. Det skulle ikke være et monsteranlæg, for når man bor i lejlighed er der alligevel grænser for, hvor højt man kan tillade sig at spille. På den anden side måtte det godt kunne levere en ordentlig lyd.
Jeg har i forvejen en gammel Pioneer-grammofon fra sidst i halvfjerdserne, som spiller fortrinligt og er solid, så derfor gik jeg efter noget af samme mærke. Og på qxl fandt jeg så en forstærker – Pioneer SA-410 L – og tilhørende tuner – TX-410, som jeg bød ind på, efter at have studeret, hvad der blev skrevet om nettet. Lutter lovprisninger. Anlægget er fra Pioneers såkaldte Klassiske Sølværa og er lavet i Japan i halvfjerdserne. Man er slet ikke i tvivl om, at det er kvalitet, når man løfter på det og ser det fint forarbejdede aluminium-design. Hvad, jeg især bemærkede mig, var, at man roste lyden, som beskrevet som ren, varm med masser af styrke. Jeg er ikke så teknisk minded, så det sagde mig ikke så meget, at anlæggets output er 25 watt pr. kanal ved 8 ohm, og at det går fra 20 hz til 20.000 med højst 0.03% total harmonisk forvrængning. Specielt ikke, når jeg også kunne læse, at Pioneer havde for vane at sætte output-angivelsen lavt. Det korte af det lange var, at jeg bød ind på anlægget – og vandt det. 200 kr.
Nu har jeg så haft en prøvekørsel med to jævnaldrende to-vejs Beovox højtalere (1802) og må sige, at det er en forbavsende god lyd, der kommer ud af de gamle sager. Ren, varm, distinkt lyd. Og anlægget fungerer næsten perfekt, bortset fra lidt knas når man skruer op for volumen. Men hvad kan man forlange efter så mange år… Nu skal jeg så lige have fat i en passende cd-afspiller og måske nogle endnu bedre højtalere… Vi får se.
11. september 2008 kl. 19:37
Der var du heldig! Jeg tror det er et godt anlæg, du har fået dig der.
Og så for den pris? Wauw!
Jeg fik en Lenco grammofon og en B&O Beomaster eller sådan noget af min mor, fordi hun ikke ville have den stående mere. Det bedste var vist egentlig en TEAC kassetteafspiller med topload:-) hvis ellers at drivmekanismen stadig fungerer.
Men jeg har endnu ikke fået opsat det efter små 2 år. Jeg lytter radio på en clockradio, som er god, når man får tinnitus ved for kraftig lyd. Jeg kan heller ikke så godt tåle at høre på mit klaver!
AngÃ¥ende volumen knas, sÃ¥ kan man “smøre” dem med benzin eller sprit, eller bare motionere dem ved at skrue op og ned nÃ¥r der er slukket.
11. september 2008 kl. 20:15
@Donald: det gør mig ondt at høre, at du lider af tinnitus. Det må være rædselsfuld. Og tak for de tekniske råd.