Oaxaca

6. november 2006

Demonstration for Oaxaca - Berlin 4.11.06
Opdragelsens byrde: Man skal holde, hvad man lover! I lørdags var blogbestyreren og familie på vej ud af Berlins Zoologiske have, da vi løb lige ind i en demonstration. Det første, vi bemærkede var, et massivt opbud af politi i biler, på motorcykler og til fods. Dernæst en megafons metalliske talestrøm. Og til sidst selve demonstrationen.

Det var et øjeblik fuld af nostalgi. Der var engang i halvfjerdserne, hvor de danske unge demonstrerede mere end i dag. Blogbestyreren har oplevet mange demonstrationer i århus. Og havde næste glemt stemningen ved sådan en demonstration. Nu blev fornemmelsen genopfrisket. Vi blev stående et stykke tid og tog nogle billeder. Pludselig kom to unge hen til os. Den ene tydeligvis af latinamerikansk oprindelse, den anden af tysk herkomst. De ville vide, hvad “vi som tyskere kendte til det, der skete i Oaxaca, Mexico”? Efter første at have forklaret dem, at vi ikke var tyskere, men danske turister, måtte jeg erkende, at jeg nok havde hørt om Oaxaca, men ikke havde sat mig ind i, hvad foregik i den mexicanske provins. De to unge mente også, at det var et generelt problem i den tyske offentlighed, at mediernes var påfaldende tavse om hændelserne i Oaxaca. Så jeg lovede dem på stående fod, at jeg ville sætte mig lidt ind i sagerne og skrive om det i min weblog, når jeg kom hjem. Det var ifølge de to unge “Super!”. Herefter fortsatte de med demonstrationen i retning af Gedächtniskirche, hvor der blev holdt flammende taler i lang tid efter.
I Oaxaca og andre dele af Mexico er der et større oprør igang mod den mexikanske regering. Oprørerne består især af indfødte lærere og lærerinder, bønder og deres familier og andre almindelige borgere, der går modstand mod regeringen.
I maj måned iværksatte forbundsregeringen et voldeligt overgreb (af nogle beskrevet som en regulær massaker) mod den lille by Atenco, der ligger i nærheden af Mexico City. Overgrebet forfærdede mange mexicanere og folk udenlands. Nogenlunde samtidig indledte lærere og lærerinder i delstaten Oaxaca en strejke mod privatisering af skolerne, forringelse af lærernes arbejdsbetingelser og forringelse de fattiges uddannelsesmuligheder. Lærerne kræver en løn, de kan leve af, bøger og et dagligt måltid til skoleeleverne. Lærerne fik hurtigt opbakning af andre befolkningsgrupper, der også kæmper for bedre levevilkår. Modstanden retter sig især mod guvernøren Ulises Ruiz, der repræsenterer den ny liberalistiske regerings politik.

Som det sker i andre dele af verden, fremmer den den mexicanske regering en ny liberalistiske økonomi, der ikke tager hensyn til den jævne befolknings leve- og arbejdsvilkår. Regeringen lader hånt om social sikkerhed. Kapital- og profitinteresser går forud for fx fattige bønders ret til at dyrke jorden eller industriarbejderes krav på et ordentligt arbejdsmiljø og en løn, de kan leve af. Dertil kommer, at korruptionen florerer i regeringen, hvor politikere og embedsmænd forsøger at skumme fløden, hvor kapitalismen hærger. I Oaxaca er modstanden blevet organiseret og struktureret, og regeringen er fast besluttet på at nedkæmpe oprøret med alle midler. Den 28. oktober sendte den specialenheder fra forbundspolitiet og paramilitære enheder med vandkanoner og helikoptere til delstaten. Flere omkom og blev såret ved mødet med disse enheder. Ifølge lokale oplysninger skulle tyve mennesker være blevet dræbt og flere dusin “forsvundet” (bortført af politi og paramilitær). Men modstanden fortsætter.

Demonstrationen i Berlin denne lørdag tog sit udspring i drabet på den amerikanske journalist Brad Will den 27. oktober 2006. Han blev skudt af den paramilitære enhed, da han opholdt sig ved barrikaderne i Oaxaca by for at rapportere om hændelserne til Indymedia. Demonstrationen havde også til formål at gøre berlinerne opmærksomme på, at også tyskerne var underlagt en neo-liberalistisk økonomi med tårnhøj arbejdsløshed osv. Og at de derfor burde have en interesse i at vise solidaritet med de kæmpende mexicanere.

Det har været lidt tankevækkende at læse de demonstrerendes løbesedler. De er fjernt fra de socialistiske parole- og slagsordsgennemsyrede løbesedler fra halvfjerdserne. Ja, de kritiserer faktisk den tyske “venstrefløj” for manglende forståelse for neo-liberalismens umenneskelighed her og hisset. Den eneste levn, der er fra de glade venstresnoede halvfjerdsere er ordet: Solidaritet.

Links for evt. interesserede: www.dr.dk, www.chiapas.ch; de.indymedia.org; www.gruppe-basta.de. Operation Dagsværk; Indymedia.dk; Udenrigsministeriet; Amnesty Internationals danske afdeling.

Opdatering: Seneste nyt ABC News meddeler, at protesterne fortsætter ufortrødent.

Skriv en kommentar

426 har læst indlægget