Nostalgi: Den tynde mand
27. september 2008
En af de utallige pranger-mails fra amazon-firmaet sendte mig durk ned at Memory Lane. Et favorabelt tilbud på filmene om den tynde mand, bygget på Dashiell Hammetts roman The Thin Man fra 1934 og indspillet i løbet af trediverne med William Powell og Myrna Loy i hovedrollerne. I serien spiller Powell en privatdetektiv, der har trukket sig tilbage, efter at have giftet sig med den rige Nora. Han bruger i stedet tiden til at fulde sig på hoteller og beverdinger. Derud over spiller parrets fox terrier Asta en ikke ubetydelig rolle. Filmene blev vist af tysk tv i min grønne ungdom, og jeg husker dem som yderst charmerende, morsomme, lystspilskrimier, hvor ægteparret kaster sig ud i kriminalgåder, samtidig med at de bruger megen tid på almindelig ægteskabelige diskussioner med og uden hund… Nu kan jeg så få hele baduljen for små 175 kroner. Amazon burde skamme sig sådan at friste en nostalgiker…
27. september 2008 kl. 22:57
Tak Capac. Jeg har netop bestilt Nick og Noras skattekiste. Følte, at jeg var ved at være lige lovlig mange martinier bagud! Hik.
27. september 2008 kl. 23:02
PS: Asta spillede mange andre roller, bl.a. som Cary Grant og Irene Dunnes surrogatbarn, Mr. Smith i The Awful Truth. Dygtig vovse!
27. september 2008 kl. 23:12
Ja, det er sørme fristende…
27. september 2008 kl. 23:39
Pragtfuld forskræp! Men jeg undrer mig hvordan du får tid til at se købe film? Bare det at følge med i alle 6-7 vigtigste TV-kanaler er jo en overmåde tidsrøvende opgave.
SÅ derfor er mit spørgsmål: Er Nostalgikeren også TV-afholdsmand?
28. september 2008 kl. 00:02
@Donald: Jeg ser mindre og mindre tv. Især efter, at jeg er begyndt at arbejde om aftenen…
28. september 2008 kl. 00:07
Så, nu lokkede du igen. ER bestilt (sammen med Poirot, The Singing Detective, Pennies from Heaven og Frasier). Nu kan det være nok!
28. september 2008 kl. 10:54
Jeg tænkte nok, det var noget for dig. Men du mÃ¥ da indrømme, det var et godt tilbud! Du mÃ¥ gerne lokke mig, hvis du ser Potters Lipstick on your collar pÃ¥ dvd-tilbud, fx… ;-)
28. september 2008 kl. 21:17
Det er sikkert meget godt at arbejde om aftenen. Istedet for at se TV. Jeg har kun et lille lomme-TV som jeg fik af Beologisk Institut. Det har jeg brugt et par gange højst.
28. september 2008 kl. 21:24
@Donald: I hvert fald har jeg fundet ud af, at jeg har mere ud af at se film og serier på dvd.