Noget om tidens gang og teknologiens udvikling
2. oktober 2008
I går kiggede jeg på billeder fra mine forældres annaler. Og det slog mig, at tiden er gået, siden jeg var dreng. Når jeg ser de sort-hvide fotos, så føles det, som om de var fra forrige århundrede. Hvad de jo også er.
Noget af det, der giver en fornemmelse af, hvor hurtig udviklingen er gået de sidste hundrede år, er den teknologiske udvikling. Har I prøvet at køre bil?, spørger Donald. Og jeg tænker på min morfar, der var grovsmed i Hvilsted syd for århus. Dengang – i starten af 1900-tallet – var han den centrale person i det lille landsbysamfund. Det var ham, der fik den første bil. En HGF. Og det var ham, der fik den første telefon. Den kan jeg huske. Den hang ude i entreen og havde en flot lakeret trækasse. Man skulle dreje rundt på et håndsving, før man fik kontakt med den lokale central i Solbjerg, hvor man så kunne bede om et nummer. Fx 14 eller 23. I øvrigt sad min tante Agathe nede på centralen i mange år. Jeg var med hende et par gange, og hun vidste alt om alle i nabolaget. Og jeg fik lov til at hive de kraftige ledninger ud af hullerne og sætte dem i igen…
2. oktober 2008 kl. 09:40
i mange Ã¥r ville min mormor ikke have sÃ¥dan noget djævelskab i sit hus, sÃ¥ de nødvendige opkald gik via præsten, der sÃ¥ tøffede ned og afleverede beskeden, fik en kop kaffe og tøffede tilbage for eventuelt at aflevere et svar den anden vej…
vi have i nogle Ã¥r en nabo, sømand, uden telefon i huset, sÃ¥ vigtige opkald gik til vores nummer (som jeg pudsigt nok stadig kan huske, 213243), hvorefter jeg blev sendt ind for at hente konen og stuen blev evakueret mens de talte sammen…
2. oktober 2008 kl. 10:40
@Klaus: Ja, jeg kan ogsÃ¥ huske vores første nummer: 129045. Tolv-halvfems-og-sÃ¥-det-halve, som min far, sømanden, altid sagde…
2. oktober 2008 kl. 10:51
2728 – igen højere eller lavere retteligen…
(Fiskefabrikken – nummer 999 i Esbjerg!)
2. oktober 2008 kl. 11:14
Final countdown!
2. oktober 2008 kl. 14:41
Telefonen var af sort bakelit med haandsving og havde nr.170.
Dyrlægen 1 bageren 2 og præsten 3 osv.
1962.
2. oktober 2008 kl. 14:42
Ja, det var nemmere i gamle dage..
2. oktober 2008 kl. 14:51
I dag skal man bare trykke på en tast. Tiden, hvor man skulle huske telefonnumre er passé
2. oktober 2008 kl. 16:56
Rigtig nok. Til gengæld er der mange flere numre, passwords osv., man skal holde styr på.
2. oktober 2008 kl. 17:23
Lige indtil man taber yuppiebamsen i gulvspanden.
(det var en nokia helt masse)
SÃ¥ stÃ¥r man der…..og kan knapt huske hvad man selv hedder.
2. oktober 2008 kl. 18:02
Jeg kan ikke huske vores første telefonnummer, men det var omkring “Eva 47 98 Ydun”, hvilket betød, at det var en partstelefon, hvor den anden “part” kunne løfte røret og lytte med, i begyndelsen. Det gjorde de dog aldrig, og senere var det kun pÃ¥ papiret, at det var “deling” om et nummer. De andre mÃ¥ sÃ¥ “4798extra”. Jeg mener at der kunne være fire parter om en linie.
3. oktober 2008 kl. 09:14
@Donald: MÃ¥ske en tidlig form for fildeling!? :-)