1968: 13th Floor Elevators – Live
15. oktober 20081968 var også det år, hvor garage-psychedelia-bandet 13th Floor Elevators udsendte deres tredje album, et livealbum med titlen Live. Bandet, der eksisterede fra 1965 til 1969, havde ikke stor kommerciel succes. Til gengæld var der masser af juridisk og stofrelaterede problemer i bandet. Alligevel formåede gruppen med den legendariske guitarist og sanger Roky Erickson at få et ry som den psychedelisk inspirerede garagerocks “godfathers”, som punkens urfædre osv.
Som oftest er det Roky Erickson, der fremhæves i gruppen, men Tommy Hall – den anden sangskriver i bandets oprindelige udgave – havde en afgørende betydning for bandets lyd med sin elektriske jug.
Bandet nåede at indspille fire album, inden det gik i opløsning som følge af Ericksons indlæggelse på et psykiatisk hospital.
Den eneste video, jeg har kunnet finde med bandet, er deres eneste rigtige hit You’re Gonna Miss Me. Men den tåler også en gentagelse:
15. oktober 2008 kl. 15:01
Jeg mener nu at hans fornavn staves Roky.
vh
thomas
15. oktober 2008 kl. 15:09
@Thomas: Du har selvfølgelig ret. Roky er det rette navn.
16. oktober 2008 kl. 21:54
I lighed med Velvet Underground, er de et band der stadig bliver dyrket af, i sær andre musikere. Deres albums har været samlerobjekter i Ã¥revis. Som tidligere amatørmusiker, har jeg spillet sammen med mange der haft 13’th elevator som væsentlig inspirationskilde. I øvrigt en meget fin video du har støvet op – meget intens, den vil jeg da sende videre til mange tidligere bandkammerater.
17. oktober 2008 kl. 09:05
@Kim: Ja, det er virkelig et kultorkester.