Agneta Fältskog – før hun blev A i ABBA

19. november 2008

Længe før nogen overhovedet  havde sagt eller tænkt ABBA, debuterede en ung blond svensk pige ved navn Agneta Fältskog på grammofonplade. I 1968 for at være mere præcis. Faktisk var det lidt af en tilfældighed, at solopladen udkom. Agneta var dengang sangerinde i et af de mange svenske danseorkestre, der hærger folkeparkerne og enkeballerne; og orkestret havde indsendt en demooptagelse til det lille pladeselskab Cupol, hvor en vis Little Gerhard – kendt svensk rock’n-roller – huserede. På demobåndet var der tilfældigvis nogle optagelser med Agneta; og disse sange gik rent ind hos Gerhard, der straks fik fat i pigebarnet og fik lavet en kontrakt med hende. Først udsendtes singlen Jag var så kär /Följ Med Mig, der røg lige ind på Svensktoppen, Sveriges svar på Dansktoppen (eller rettere: omvendt). Siden fulgte en single mere og så albummet.  Det er svensk balladepop i renkultur; men stemmen, der satte sit markante præg på ABBA, er ikke til at tage fejl af. Den har klasse.

Agneta i en langt senere udgave, der viser, at hun stadigvæk kan synge. Jackie DeShannons klassiker: When you walk in the Room…

3 kommentarer

  1. thomas mathiasen kommentarer:

    Hej Capac

    Med dine indlæg i dag om Agnetha Fältskog og Johnny Cash rammer du lige ind i to af mine allerstørste favoritter.

    Jeg købte Cash-pladen i sommer. Det er unægtelig noget af en rarietet, men den har sin plads i min store samling af Cash-plader. Han har jo udgivet en syndflod af plader.

    Agnetha Fältskog er født i Jönköping som er venskabsby med min hjemby Svendborg. Det forsømmer jeg sjældent en lejlighed til at gøre opmærksom på.

    VH

    Thomas

  2. capac kommentarer:

    @thomas: Jamen, det var jo heldigt, sådan at ramme plet hos dig!

  3. AagePK kommentarer:

    Og Agnetha solgte jo faktisk bedre end the Beatles! OgsÃ¥ med den, der pÃ¥ dansk kom til at hedde:” Jeg skulle eje millioner…” Der var ovenikøbet en dansker, der pÃ¥stod, at den havde han turneret med i Sverige, sÃ¥ den havde hun planket…..!
    Jo, han havde en, der hed noget lignende, og han var i Sverige med den, før hun blev født, og den fandtes ikke på plade, så han stoppede ret hurtigt med sine påstande!

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

1.316 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62