Genhør: The Records – Power-Pop-Rock – 1979
9. december 2008
The Nerves, The Spongetones… og The Records.
På min støvede grammonpladehylde står The Records’ amerikanske debutalbum, der bare hedder The Records. Bandet blev dannet i 1977 af de tidligere Kursaal Flyers-medlemmer trommeslageren Will Birch og rytmeguitaristen John Wicks, der sammen kom til at udgøre sangskriveresset i Records. New-Wave-og Punk-Rock-vindene blæste hen over engelsk musikliv, og de to garvede gutter ville følge trop med power-pop-rock.
I 1978 fik de hjælp af Huw Gower på lead-guitar og Phil Brown på bas. Alle var de på det tidspunkt garvede musikere med baggrund i pubrock m.m., men ville det nye. Som andre nybølge-bands trak de på tresser-beaten, men også på amerikanske grupper som Raspberries og Big Star. Bandet var så heldigt, at det fik en pladekontrakt med det fremadstormende pladeselskab Virgin samme år. Og med deres debutsingle “Starry Eyes” sikrede de sig ikke blot et lille hit, men fik også lavet en power-pop-rock-klassiker, som Allmusic.com kalder for ‘den nærmest perfekte sang til at definere britisk power-pop i halvfjerdserne’. Store ord. Men ikke helt skudt ved siden af. I hvert fald en klassisk skæring, der holder helt i dag. Singlen blev fulgt op af debutalbummet “Shades in Bed”, der rummer endnu en klassisk skæring, “Teenrama”.
I USA, hvor bandet faktisk var et større navn end i England, udkom debutalbummet blot under bandets navn. Der er også forskel på de to pladers indhold, idet den engelske udgave har en særlig albumudgave af hittet “Starry Eyes”, medens den amerikanske har singleudgaven med. Pladen blev i øvrigt produceret af gruppen med hjælp fra Tim Friese-Greene, der har gjort sig bemærket som sangskriver og producer for Talk Talk, og producer-esset Robert John “Mutt” Lange, der har siddet bag knapperne hos store navne som Def Leppard, AC/DC, Foreigner, The Cars, Bryan Adams, Savoy Brown og The Corrs.
Efter den lovende start kom der allerede musikalske uoverensstemmelse i bandet og Gower gik sin vej. Han blev erstattet af Jude Cole, inden bandet indspillede toeren “Crashes” (1980). Af en eller anden grund havde bandet ikke held til at få hverken fans eller kritikere med sig på dette udspil. Og det samme gjorde sig gældende, da de udsende nr.3, “Music on Both Sides”. Derfor opløstes bandet kort tid efter, men er blevet gendannet i 1991.
The Records har ikke fået genudsendt alle deres albums på cd, men de to debutalbum er udsendt på en samlet cd. De fortjener at blive hevet ud af glemmebogen (hvis de da har været der), for de spiller forfriskende, medrivende, melodiøs power-pop-rock, der hører med i genrens Premiere League. Flotte vokalarbejder med mindelser om tressernes vokalgrupper, syngende, metalliske guitarer og en solid rytmebund. Anbefales elskere af genren.
starry eyes by the records
10. december 2008 kl. 15:37
Lige et pat album, der også der værd at nævne i forbindelse med powerpoppen er: Gentleman Jesse & His Men, der i år har udgivet ’Introducing Gentleman Jesse’. Fuldfed powerpop af den gamle skole. Dertil kommer albummet ’Come Out And Play. American power pop 1975-1978’ med denne trackliste:
1. Shake Some Action – Flamin’ Groovies
2. Baby It’s Cold Outside – Pezband
3. Hanging on the Telephone – The Nerves
4. Wayside – Artful Dodger (bonus track)
5. Hit the Floor – Earth Quake (bonus track)
6. Can’t Wait – Piper (bonus track)
7. When You Find Out – The Nerves
8. Summer Sun, The – Chris Stamey
9. Blow Yourself Up – Tommy Hoehn
10. My Mind – The Scruffs
11. Why Can’t It Be – The Names (bonus track)
12. Southern Girls – Cheap Trick
13. All Kindsa Girls – The Real Kids
14. Come Out and Play – The Paley Brothers
15. Where Have You Been All My Life – Fotomaker
16. Stop! Wait a Minute – Pezband
17. Christi Girl – The Flash Cubes
18. Tired of Waking up Tired – The Diodes
19. I Am the Cosmos – Chris Bell
10. december 2008 kl. 21:47
@hhs: Dejligt. Her er jo meget at gå i gang med.