Bettie Page – Pin-Uppernes dronning – er død, 85

12. december 2008

Den vel nok mest berømte (/berygtede) pin-up-pige fra 1950’er, Bettie Page, er død af lungebetændelse, 85 år gammel. Hun blev et sex-ikon, da hun optrådte som Miss Januar i Playboy i 1955. Siden har hun været at finde afbilledet utallige steder i letpåklædt og – uha! – endda nøgen tilstand. Hun har været flere mandlige generationers drenges og mænds våde drøm. Allerede et par år efter sit gennembrud fik hun nok af modelkarrieren og kastede sig over religionen i stedet og forlod offentlighedens søgelys. Men lige siden har hendes billeder været genstand for nærmest kult-agtig dyrkelse og samlermani. For at forstå hendes succes skal man nok have en fornemmelse af halvtredsernes indeklemte forhold  til det seksuelle og den spirende frigørelse på området. Bettie var en flot ung dame med funklende grå øne, knaldsort, blankt hår og timeglasfigur. Og hun kunne på ejendommelig vis forene halvtredsernes “pæne” pige og femme-fatalen i en figur. Og det er der jo mange mænd, der ikke kunne stå for. Og stadigvæk ikke kan stå for… Bettie blev et symbol på den seksuelle frigørelse, der var på vej. Hvil i fred, Bettie.

2 kommentarer

  1. Donald kommentarer:

    Det lyder som et kunsstykke af rang, at forene den pæne pige med femme fatale. Godt gået!

    Men jeg frygter at religionen så har været en modreaktion, fordi hun måske alligevel ikke magtede opgaven. Ikke desto mindre kan vi glæde os over hendes bidrag til forplantningens afmystificering.

  2. capac kommentarer:

    @Donald: Ja, æres skal den, der æres skal!

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

3.924 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62