Billy Powell – Lynyrd Skynyrd – er død, 56 år

29. januar 2009

Sydstatsrockerne Lynyrd Skynyrd er et af de tragiske kapitler i rockens historie. Bandet slog igennem med deres hårdkogte, blues-baserede rock  i de tidlige halvfjerdsere. Først i hjemegnene i sydstaterne og siden på verdensplan. I 1977 blev bandet ramt af en ulykke, idet medlemmerne Ronnie Van Zant, Steve Gaines, Cassie Gaines og road manageren Dean Kilpatrick blev dræbt ved en flyulykke, der reelt satte en stopper for bandet. Det blev dog gendannet et årti senere under ledelse af Ronnie Van Zants lillebroder, Johnny.


Som så mange andre bands fra de sene tressere og tidlige halvfjerdsere var Lynyrd Skynyrd inspireret af den Britiske Invasion. Især de engelske R&B- og blues-baserede bands som Rolling Stones, Yardbirds, Free osv. Det blev blandet godt op med sydstatsblues og elementer fra country and western.

Det var den kendte musiker Al Cooper (Blood, Sweat and Tears m.m.), der fik øje på Lynyrd Skynyrd og sørgede for, at bandet fik en pladekontrakt med MCA i 1972, og han producerede også deres første storsælgende (dobbelt platin) album (“Pronounced Leh-Nerd Skin-Nerd”), der udkom i 1973. Pladen, der indeholder hitsangen “Free Bird”, betragtes i dag som en af periodens hovedværker. Endnu større succes fik de med deres svære opfølger, Second Helping, fra 1974. På denne skive finder man Lynyrd Skynyrds kendteste sang, “Sweet Home Alabama”, der var en lokalpatriotisk, ramsaltet kommentar til Neil Youngs kritiske sange om syden: “Alabama” og “Southern Man”. Albummet kastede indtil flere platinplader af sig. Endnu tre succesfulde albums blev det til, inden flyulykken satte en stopper for gruppens første liv: I 1975 kom “Nutin’ Fancy”, i 1976 “Gimme Back My Bullets” og endelig kom “Street Survivors” i ulykkesåret 1977.
Anledningen til at opridse bandets historie er, at Lynyrd Skynyrds tangentspiller William Norris “Billy” Powell døde i går af et hjertetilfælde kun 56 år gammel. Han havde længe haft problemer med hjertet. Powell var med i bandet fra 1972; og inden han trådte ind som musiker, virkede han som roadie. Hvil i fred.


Lynyrd Skynyrd-Free Bird-BBC 1975


Lynyrd Skynyrd-Sweet Home Alabama-1975

3 kommentarer

  1. ettiG kommentarer:

    Billy was having chest pains before and had a Dr appt with Cardiologist and he decided to skip it and died the next day.
    BAD DECISION DONT DELAY

  2. mandag kommentarer:

    Tror du Brenda Ann Spencer bliver prøveløsladt i dag?

    Indtil videre må vi lytte til Boomtown Rats.

  3. mandag kommentarer:

    http://vip.tv2.dk/article.php/id-20174207.html?nidk

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

621 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62